De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hvad kan <strong>de</strong> bruges til?<br />
48<br />
<strong>de</strong>lse af mikrobiol<strong>og</strong>iske bekæmpelsesmidler<br />
forudsætter et grundigt kendskab til<br />
økol<strong>og</strong>ien <strong>og</strong> samspillet mellem <strong>de</strong>t mikrobiol<strong>og</strong>iske<br />
bekæmpelsesmid<strong>de</strong>l, planten<br />
<strong>og</strong> <strong>de</strong>n sygdomsfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> organisme<br />
eller ska<strong>de</strong>dyret. Resten af miljøet vil d<strong>og</strong><br />
aldrig være fuldstændig upåvirket, i<strong>de</strong>t<br />
fjernelse eller reduktion i antallet af en organisme<br />
i miljøet vil efterla<strong>de</strong> et tomrum,<br />
som vil blive udfyldt af andre organismer,<br />
som <strong>de</strong>rved vil have fremgang (se si<strong>de</strong> 17-<br />
19).<br />
Sådan virker mikrobiol<strong>og</strong>iske<br />
bekæmpelsesmidler:<br />
• Konkurrence mellem <strong>de</strong>n sygdomsfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
organisme om en begrænsen<strong>de</strong><br />
ressource f. eks. jern (se<br />
figur 20) eller om en fysisk plads i<br />
en mikrohabitat (se si<strong>de</strong> 18).<br />
• Produktion af antibiotika eller andre<br />
giftstoffer med enten generel<br />
eller specifik virkning over for <strong>de</strong>n<br />
sygdomsfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> organisme.<br />
• Prædation eller parasitisme, hvor<br />
<strong>de</strong>t mikrobiol<strong>og</strong>iske bekæmpelsesmid<strong>de</strong>l<br />
æ<strong>de</strong>r eller parasiterer <strong>de</strong>n<br />
sygdomsfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> organisme<br />
eller ska<strong>de</strong>dyret.<br />
• Erhvervet modstandsdygtighed,<br />
hvor <strong>de</strong>t mikrobiol<strong>og</strong>iske bekæmpelsesmid<strong>de</strong>l<br />
får planten til at udvikle<br />
modstandsdygtighed mod <strong>de</strong>n<br />
sygdomsfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> organisme.<br />
Konkurrencen med <strong>de</strong>n sygdomsfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
organisme kan føres med mange<br />
forskellige strategier (se si<strong>de</strong> 18), men ofte<br />
handler <strong>de</strong>t om at komme først. <strong>De</strong>rfor tilsættes<br />
<strong>de</strong>t mikrobiol<strong>og</strong>iske bekæmpelsesmid<strong>de</strong>l<br />
ofte på frøene før såning. <strong>De</strong>refter<br />
gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t for bekæmpelsesmidlet om at<br />
vokse hurtigere, samt være i stand til at<br />
udnytte <strong>de</strong> ressourcer, <strong>de</strong>r er tilgængelige<br />
i habitaten <strong>og</strong> såle<strong>de</strong>s etablere sig bedre<br />
end <strong>de</strong>n sygdomsfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> organis-<br />
me. Sidst men ikke mindst bør bekæmpelsesmidlet<br />
enten producere et eller flere stoffer,<br />
som hæmmer <strong>de</strong>n sygdomsfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
organisme.<br />
Mange <strong>bakterier</strong>, men især Pseudomonas <strong>og</strong><br />
Streptomyces, kan producere en række forskellige<br />
antibiotika.<br />
<strong>De</strong> sidste 50-60 år har antibiotika opnået<br />
en kolossal betydning for oprethol<strong>de</strong>lse af<br />
sundhed <strong>og</strong> velvære hos mennesker <strong>og</strong> husdyr<br />
(se blandt an<strong>de</strong>t boks si<strong>de</strong> 31). Antibiotika<br />
kan være rettet mod <strong>bakterier</strong>. <strong>De</strong>t er i<br />
<strong>de</strong>n form vi oftest tænker på antibiotika,<br />
nemlig til bekæmpelse af bakterieinfektioner,<br />
som for eksempel halsbetæn<strong>de</strong>lse.<br />
Men antibiotika kan <strong>og</strong>så være rettet mod<br />
svampe, parasitter, insekter eller planter,<br />
eller <strong>de</strong> kan hæmme dannelse af plantekræft<br />
(se boks si<strong>de</strong> 49). Ved anven<strong>de</strong>lse af<br />
mikrobiol<strong>og</strong>iske bekæmpelsesmidler bruges<br />
antibiotika såle<strong>de</strong>s til at fremme sundhe<strong>de</strong>n<br />
af planter. Da et bestemt antibiotikum<br />
vil være rettet mod en afgrænset gruppe<br />
af organismer, er <strong>de</strong>t ikke <strong>de</strong>t samme<br />
antibiotikum, <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s til behandling<br />
af halsbetæn<strong>de</strong>lse hos mennesker som<br />
mod en svampesygdom hos en plante.<br />
Da bå<strong>de</strong> Pseudomonas <strong>og</strong> Streptomyces er<br />
almin<strong>de</strong>lige <strong>bakterier</strong> i jord <strong>og</strong> rodzone er<br />
<strong>de</strong>res produktion af antibiotika en egenskab,<br />
man forsøger at udnytte i bæredygtigt<br />
landbrug til beskyttelse af planter mod<br />
sygdomme. Eksempler på bakteriel produktion<br />
af antibiotika, <strong>de</strong>r virker mod<br />
plantesygdomme ses i tabellen på si<strong>de</strong> 50.<br />
Bakterier kan producere stoffer, som nedbry<strong>de</strong>r<br />
eller ø<strong>de</strong>lægger svampenes cellevægge.<br />
Et eksempel på <strong>de</strong>tte er <strong>bakterier</strong>s<br />
produktion af enzymet kitinase. Kitinase<br />
nedbry<strong>de</strong>r stoffet kitin, som er et kulhydrat<br />
<strong>og</strong> en vigtig byggesten i svampes cellevægge.<br />
Et an<strong>de</strong>t eksempel er produktion af
Change language