De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
evne til at ernære sig på utallige må<strong>de</strong>r.<br />
Ingen an<strong>de</strong>n gruppe af organismer udviser<br />
så stor variation, når <strong>de</strong>t drejer sig om at<br />
kunne tilegne sig fø<strong>de</strong> ved at nedbry<strong>de</strong> komplicere<strong>de</strong><br />
stoffer. Tidligere blev <strong>bakterier</strong><br />
næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> karakteriseret ved<br />
<strong>de</strong>res ernæringsforhold. Enkelte <strong>bakterier</strong><br />
specielt fra slægten Pseudomonas kan nedbry<strong>de</strong><br />
over 100 forskellige stoffer, mens andre<br />
er meget specialisere<strong>de</strong> <strong>og</strong> kun kan nedbry<strong>de</strong><br />
ganske få stoffer. <strong>De</strong> allerfleste <strong>bakterier</strong><br />
er heterotrofe. <strong>De</strong>t vil sige, at <strong>de</strong> i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med <strong>de</strong>res fø<strong>de</strong>optagelse skal bruge<br />
organisk stof fra organismer, <strong>de</strong>r er leven<strong>de</strong><br />
eller har været leven<strong>de</strong>. Såle<strong>de</strong>s kan<br />
n<strong>og</strong>le <strong>bakterier</strong> nedbry<strong>de</strong> gærceller <strong>og</strong> andre<br />
kan nedbry<strong>de</strong> <strong>de</strong> forskellige <strong>de</strong>le, som<br />
en plantecellevæg består af. <strong>De</strong>rimod kan<br />
autotrofe <strong>bakterier</strong> danne organisk stof ud<br />
fra uorganiske kulstofforbin<strong>de</strong>lser, som for<br />
eksempel kuldioxid <strong>og</strong> methan (CO 2 <strong>og</strong><br />
CH 4 ), med energi fra sollys eller kemiske<br />
reaktioner. Et eksempel er fotoautotrofe<br />
<strong>bakterier</strong>, <strong>de</strong>r opbygger organisk stof ved<br />
hjælp af CO 2 <strong>og</strong> sollys.<br />
Bakterier kan <strong>og</strong>så ind<strong>de</strong>les efter <strong>de</strong>res tolerance<br />
over for ilt. Ligesom dyr kræver mange<br />
<strong>bakterier</strong> ilt for at skaffe energi til vækst.<br />
Disse kal<strong>de</strong>s aerobe <strong>bakterier</strong> <strong>og</strong> kan ån<strong>de</strong><br />
ved hjælp af ilt (aerob respiration). Andre<br />
<strong>bakterier</strong> kan kun vokse, når <strong>de</strong>r ikke er ilt<br />
tilste<strong>de</strong> <strong>og</strong> bliver kaldt anaerobe <strong>bakterier</strong>.<br />
<strong>De</strong> anaerobe <strong>bakterier</strong> benytter andre stoffer<br />
- end ilt, som for eksempel nitrat (NO ) eller 3<br />
2- sulfat (SO ) for at skaffe energi til vækst.<br />
4<br />
<strong>De</strong>tte kal<strong>de</strong>s for anaerob respiration. Visse<br />
<strong>bakterier</strong> har <strong>de</strong>n egenskab, at <strong>de</strong> kan vokse<br />
<strong>og</strong> ån<strong>de</strong> ved hjælp af ilt, når <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s i miljøet<br />
<strong>og</strong> erstatte ilt med nitrat, når <strong>de</strong>r ikke er<br />
mere ilt tilgængeligt i miljøet (fakultativt<br />
anaerobe <strong>bakterier</strong>). Hvilke stoffer en bakterie<br />
kan nedbry<strong>de</strong>, <strong>og</strong> hvilke ilt- <strong>og</strong> temperaturforhold<br />
bakterien bedst lever ved, udgør<br />
bakteriens fysiol<strong>og</strong>i.<br />
Artsbegrebet <strong>og</strong> DNA<br />
Da <strong>bakterier</strong> er små <strong>og</strong> ofte u<strong>de</strong>n specielt<br />
udseen<strong>de</strong>, kan artsi<strong>de</strong>ntifikation baseret på<br />
udseen<strong>de</strong> ikke anven<strong>de</strong>s. Til gengæld har<br />
<strong>bakterier</strong> en meget stor fysiol<strong>og</strong>isk mangfoldighed,<br />
hvilket mikrobiol<strong>og</strong>er traditionelt<br />
har brugt til ind<strong>de</strong>ling af <strong>bakterier</strong> i<br />
familier, slægter <strong>og</strong> arter. Ud fra dyrkning<br />
<strong>og</strong> fysiol<strong>og</strong>isk karakterisering samt andre<br />
specielle egenskaber har <strong>de</strong>t været muligt<br />
at beskrive ca. 6.000 bakteriearter.<br />
Imidlertid har man erfaret, at <strong>de</strong>n fysiol<strong>og</strong>iske<br />
karakterisering ikke altid er tilstrækkelig<br />
til at beskrive en bakterie. <strong>De</strong>rfor er<br />
man begyndt at interessere sig for <strong>de</strong> informationer,<br />
<strong>de</strong>r er i DNA‘et (gensekvens).<br />
<strong>De</strong>tte skyl<strong>de</strong>s, at DNA vi<strong>de</strong>rebringes fra en<br />
generation til <strong>de</strong>n næste. Selvom DNA sammensætningen<br />
er meget stabil, sker <strong>de</strong>r<br />
alligevel en sjæl<strong>de</strong>n gang ændringer (mutationer),<br />
bl.a. når DNA bliver kopieret fra<br />
forældrecellen til <strong>de</strong>n nye celle. Sådanne<br />
Gen (DNA)<br />
RNA-polymerase<br />
Ribosom<br />
Polypeptid<br />
Hvordan kan man ken<strong>de</strong> en bakterie?<br />
mRNA<br />
RNA-polymerase<br />
Figur 6.<br />
DNA <strong>og</strong> RNA<br />
Skematisk tegning af DNA, RNA<br />
<strong>og</strong> ribosomer i en bakteriecelle.<br />
<strong>De</strong>t er hovedsageligt gensekvenser<br />
fra genet for 16S <strong>de</strong>len af<br />
ribosomet man anven<strong>de</strong>r til<br />
karakterisering af <strong>bakterier</strong>.<br />
tRNA<br />
mRNA<br />
Aminosyrer<br />
G C<br />
G C<br />
C<br />
C<br />
G<br />
G<br />
C<br />
G<br />
A<br />
G C<br />
T<br />
A<br />
T<br />
T<br />
A<br />
A<br />
T<br />
G C<br />
A<br />
T<br />
A<br />
T A<br />
T<br />
11
Change language