De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...

Bekæmpelse af Agrobacterium
På side 26 blev det omtalt, at Agrobacterium bakterier kan være skadelige, fordi de er
årsag til kræft hos planter. Imidlertid har det vist sig, at ikke alle kan forårsage plantekræft.
Der kendes to underarter af Agrobacterium, som kan forhindre plantekræft, og
som anvendes i planteproduktionen. Begge tilhører arten Agrobacterium radiobacter.
For at kunne forårsage plantekræft er det nødvendigt, at Agrobacterium binder sig på
helt specielle steder på plantecellens væg, for at der kan ske overførsel af DNA til plantecellen.
Agrobacterium stammer, som mangler plasmidet med kræftgenerne (og derfor
ikke kan forårsage plantekræft), sprøjtes på planterne og binder sig på de specielle
steder på plantecellens væg. Herved forhindres det, at de sygdomsfremkaldende Agrobacterium
bakterier binder sig og forårsager kræft.
Bakteriestammen A. radiobacter K84, som anvendes til bekæmpelse af plantekræft, laver
et bakteriocin (agrocin 84), som hæmmer visse andre Agrobacterium arter. Bakterier,
som laver agrocin 84 har et plasmid med gener for både produktion af - og resistens
mod agrocin 84. Uheldigvis kan dette plasmid ligesom de fleste andre plasmider
overflyttes til andre bakterier. Dette betyder, at kræftfremkaldende Agrobacterium bakterier
kan modtage agrocin 84 plasmidet og dermed blive resistente over for agrocin
84. For at kunne forhindre dette er der blevet fremstillet en genetisk modificeret A.
radiobacter med agrocin 84 produktions- og resistensgener, som ikke kan overføres
til andre Agrobacterium bakterier. Denne bakterie anvendes i Australien, men ikke i
Europa.
Det har vist sig, at A. radiobacter K84 ud over at danne bacteriocin også er god til at
kolonisere rødder og sårflader på planter. Det betyder, at bakterien er “dobbeltvirkende”,
idet den ved at binde sig til plantevævet blokerer for adgang af kræftfremkaldende
Agrobacterium.
sæbestoffer, som sandsynligvis gør svampenes
cellevægge utætte. Pseudomonas fluorescens
DR54 er en bakteriestamme, der undersøges
grundigt i et forskningssamarbejde
mellem Landbohøjskolen og DMU
inden for Det Strategiske Miljøforskningsprogram.
Denne bakteriestamme producerer
sæbestoffet viscosinamid, som forskerne
har set hæmmer svampes og amøbers
vækst.
Som beskrevet side 20 er B. cereus gruppen
meget almindelig i jord. Også inden for
denne gruppe findes bakterier, som potentielt
kan anvendes som mikrobiologiske
bekæmpelsesmidler. En bakteriestamme,
B. cereus UW85, undersøges i disse år grundigt
af en amerikansk forskergruppe for
dens evne til at hæmme svampe, der forårsager
plantesygdomme. Bekæmpelsen
er primært rettet mod svampesygdommen
rodhalsbrand, der blandt andet forårsages
af svampene Fusarium og Pythium. B. cereus
UW85 producerer 2 forskellige antibiotika:
Zwittermicin A og kanosamin. De hæmmer
begge væksten af den nyspirede svampespore.
Det er meget almindeligt, at et mikrobiologisk
bekæmpelsesmiddel har mere
end én strategi til at hæmme sygdomsfremkaldende
organismer på. Det gælder også
B. cereus UW85, som ved at kombinere 2
antibiotika hæmmer de sygdomsfremkal-
Hvad kan de bruges til?
49