01.12.2012 Views

De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...

De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...

De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Bakteriesamfund<br />

18<br />

alle typer af organismer: Vira, <strong>bakterier</strong>,<br />

svampe, insekter, mikroskopiske dyr, regnorme,<br />

planter osv.<br />

Bakteriesamfunds stabilitet<br />

Stabiliteten af et samfund afhænger af samfun<strong>de</strong>ts<br />

modstandsdygtighed overfor forstyrrelser<br />

<strong>og</strong> samfun<strong>de</strong>ts plasticitet, dvs.<br />

evnen til <strong>og</strong> hastighe<strong>de</strong>n hvormed samfun<strong>de</strong>t<br />

ven<strong>de</strong>r tilbage til udgangspunktet<br />

efter en forstyrrelse. Tidligere mente forskerne,<br />

at <strong>de</strong>t mest stabile samfund var et<br />

samfund med høj diversitet. Men <strong>de</strong>tte har<br />

vist sig ikke altid at hol<strong>de</strong> stik. <strong>De</strong>r fin<strong>de</strong>s<br />

i dag forskellige teorier om, hvad <strong>de</strong>r skaber<br />

<strong>de</strong>t mest stabile samfund. N<strong>og</strong>le mener,<br />

at <strong>de</strong>r ingen sammenhæng er mellem diversitet<br />

<strong>og</strong> stabilitet, mens andre mener, at stabilitet<br />

er knyttet til samfun<strong>de</strong>ts forskellige<br />

funktioner <strong>og</strong> <strong>de</strong>rmed indirekte til diversitet.<br />

For et bakteriesamfund kan funktionerne<br />

f.eks. være evnen til nedbrydning<br />

af et utal af forskellige organiske stoffer,<br />

dannelse eller iltning af methan, kvælstoffiksering<br />

eller fotosyntese. Kortlægning af<br />

alle funktioner, <strong>de</strong>r kan varetages af et<br />

samfund, er d<strong>og</strong> meget vanskelig. Typisk<br />

vil et samfund have flere arter end funktioner,<br />

hvor hver funktion så kan varetages<br />

af flere arter (figur 11). For eksempel<br />

kan mange forskellige bakteriearter omsætte<br />

cellulose (materiale i planters cellevægge).<br />

Omvendt kan hver art typisk <strong>og</strong>så<br />

varetage flere funktioner.<br />

Diversitet i sig selv er såle<strong>de</strong>s ikke altid en<br />

god parameter til at forudsige et samfunds<br />

stabilitet, <strong>og</strong> mange forskere mener i dag,<br />

at et samfunds funktioner er en bedre parameter.<br />

Gruppen af <strong>bakterier</strong>, <strong>de</strong>r udfører<br />

en bestemt funktion, kal<strong>de</strong>s en funktionel<br />

gruppe (figur 11). <strong>De</strong>t totale antal<br />

funktioner, <strong>de</strong>r kan varetages af et bakteriesamfund,<br />

er d<strong>og</strong> meget vanskelig at bestemme.<br />

Eksempler på <strong>bakterier</strong>s<br />

strategier i samspil med<br />

andre organismer<br />

• Produktion af antibiotika<br />

• Antibiotikaresistens<br />

• Produktion af toksiner<br />

• Tolerance overfor toksiner<br />

• Høj væksthastighed<br />

• Forskellige krav til ilt<br />

• Produktion af nedbry<strong>de</strong>n<strong>de</strong> enzymer<br />

• Udskillelse af stoffer som bin<strong>de</strong>s i<br />

cellemembraner <strong>og</strong> ø<strong>de</strong>lægger <strong>de</strong>res<br />

funktioner<br />

• Udskillelse af syre<br />

• Konkurrence om fasthæftningsste<strong>de</strong>r<br />

• Forskellige næringskrav<br />

• Evne til at bin<strong>de</strong> fosfat<br />

• Evne til at danne hvilestadier som<br />

f.eks. sporer<br />

• Evne til at tilbagehol<strong>de</strong> jern<br />

Hvis alle arter, <strong>de</strong>r varetager en bestemt<br />

funktion, dør, vil <strong>de</strong>nne funktion ikke<br />

blive udført. <strong>De</strong>t kan have store konsekvenser<br />

<strong>og</strong> radikalt ændre hele økosystemet.<br />

Hvis f.eks. alle <strong>bakterier</strong>, <strong>de</strong>r kan optage<br />

kvælstof fra luften <strong>og</strong> omdanne <strong>de</strong>t<br />

via ammoniak til ammonium, bliver inaktive<br />

eller dør, vil en række andre organismer,<br />

heriblandt planter, <strong>de</strong>r er afhængige af <strong>de</strong>n<br />

danne<strong>de</strong> ammonium, blive påvirket. <strong>De</strong>n<br />

modsatte situation kan <strong>og</strong>så forekomme,<br />

nemlig introduktion af <strong>bakterier</strong>, <strong>de</strong>r kan<br />

omdanne luftens kvælstof til ammonium.<br />

Sådanne <strong>bakterier</strong> kal<strong>de</strong>s kvælstoffikseren<strong>de</strong><br />

<strong>bakterier</strong>, f.eks. Rhizobium, som omtales<br />

nærmere på si<strong>de</strong> 24-26.<br />

På Island er <strong>de</strong>r områ<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong>r ikke naturligt<br />

forekommer Rhizobium. Rhizobium er<br />

blevet introduceret sammen med ærteplanter<br />

n<strong>og</strong>le af disse ste<strong>de</strong>r <strong>og</strong> har haft stor effekt.<br />

<strong>De</strong>n øge<strong>de</strong> kvælstoffiksering <strong>og</strong> <strong>de</strong>rmed<br />

forøget plantevækst har ført til højere produktion<br />

af plantemateriale <strong>og</strong> <strong>de</strong>rmed hur-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!