Fire hypotesertorer være manglende eller misforstået opmærksomhed fra forældrene eller forældrenesindbyrdes konflikter. Også indre stressfaktorer kan gøre sig gældende,fx manglende selvtillid, identitetsforvirring og manglende lystfølelse.I sådanne tilfælde – også ved forholdsvis udramatiske problemer – brugerden stressramte rusmidlerne som redskab til at hæmme sine reaktioner påeksempelvis fyring eller skilsmisse, lindre sorg, smerte, søvnproblemer ellernervøsitet eller præstere lidt ekstra i formodningen om at det ikke er godtnok som det er.I lyset af stress– og selvmedicineringshypotesen kan rusmidlerne ses somet mestringsredskab – måske endda indlært i opvæksten (hvilket kobler dennehypotese sammen med socialiseringshypotesen og kan bruges til at forklareafhængighed uden stærk disposition).Man har aldrig haft en chance!Udbrændtheds– og anomi-hypotesen (anomi kan beskrives som et fravær afnormer) er baseret på det totale tillidssammenbrud. Her gør tunge opvækstproblemersig gældende, fx fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, massivtomsorgssvigt, stærke konflikter med betydningsfulde voksne eller decideredekontaktbrud. Sådanne vilkår, måske kombineret med misbrug og afhængighedhos de voksne i opvækstfamilien, giver barnet den dårligst tænkeligestart på livet – en start der ikke samtidig udstyrer barnet med hensigtsmæssigemestringsmetoder.En opvækst af denne art ses ofte i sammenhæng med manglende koncentrationsevne,hyperaktivitet, aggression og andre adfærdsproblemer, illegaleaktiviteter, senere udvikling af svære personlighedsforstyrrelser og ofte etmeget tidligt forbrug af rusmidler. Disse unge ekskluderes ikke sjældent fra’det gode selskab’ (skole, bedre fungerende venner, forening, arbejde mv.) oghar kun hinanden tilbage. Deres indbyrdes relationer kan ikke desto mindreudmærket være præget af had, aggression og fornedrelse.Vores høj-effektive samfund levner ikke megen plads til mennesker derhar haft denne type opvækst. De har ingen forudsætninger for at springepå den altid-reflekterende, effektive, kompetente og hurtigkørende vogn,tværtimod vil de i reglen hjemmefra være udstyrede med stærk mistillid til’systemet’ og har ingen ansvarsfølelse for det omgivende samfund: ”De erligeglade med os – vi er ligeglade med dem”. Det udmønter sig i en adfærdpræget af pjækkeri, kriminalitet, hærværk osv., der af samfundet besvaresmed yderligere mistillid, opgivelse, straf og eksklusion.21
Misbrug og afhængighedUdbrændthed/anomi er den mest massive risikofaktor i relation til udviklingaf misbrug og afhængighed af rusmidler.Seks kategorier af ungeFor at skabe overblik over målgruppen af unge med et problematisk forholdtil rusmidler, kan det være hensigtsmæssigt at opdele gruppen i forskelligekategorier. De færreste unge vil passe præcist i én kategori – oftere vil denenkelte have karakteristika fra flere – ligesom den unge kan flytte sig fra enkategori til en anden over en periode.Den første inddeling handler om de unges evner til at rette opmærksomhedmod andet end sig selv – om de har et ’tilværelsesprojekt’ der ligger udenfor dem selv. I den mest sårbare gruppe, dem der kun magter at have sig selvi fokus, finder vi:• Udbrændte unge – stressede gennem mange år, opgivende, ligeglade, apatiske,mistænksomme, psykisk syge. Denne gruppe går ikke op i noget,undtagen måske rusmidler.• Identitetsforvirrede unge – ikke rigtigt interesserede i noget, ringe selvtillid/tropå egne evner. Denne gruppe går ofte meget op i udseende, image,mobil, konsum, fester og venner.I gruppen af unge der magter at rette opmærksomheden mod også andet endsig selv finder vi:• Modsatte unge – vil ikke styres af nogen, går mod strømmen, politiske,idealistiske, anderledes. Denne gruppe går op i retfærdighed, moral og frihed.• Praktisk kompetente unge – gamers, skaters, surfers, ski-bumser, musikere… alle der har kastet deres energi på en ikke-boglig kompetence. Dennegruppe går op i deres interesse og kammeraterne.• Sports-unge – fodbold- og håndboldunge, anden konkurrencesport, sportstalenter,atleter. Denne gruppe går op i konkurrence.• Boglige unge – klarer sig godt i skolen kan være interesserede i sport, godetil computere mv. og de kan være rebelske. Denne gruppe går op i skoleog uddannelse.22