UNDER HUDEN På PROBLEMET - Los

Alternativ til videnunderlagt normer der svarer til kategoriseringen af produkter: Viden om’hashafhængighed’, med dens dertil koblede indsatsformer som MarijuanaAnonymous eller Motivational Interviewing, er et brand på linie med CocaCola (Light, Zero osv.), og lige så standardiseret. Som med colaen findes derganske vist mange udvandede varianter, men de blegner alle når de stillesover for ’the real thing’. Ekspertisen kan fastholde sin position, sin objektivitet,ved at holde godt fast i essensen – et stykke biokemisk natur som de globaliserede’life sciences’ grundigt har rendyrket som universel mekanisme.Ingen ved ganske vist helt hvor relevant denne skarpt afgrænsede, videnskabeligeviden, ekspertisen, er i menneskers liv; men det er heller ikkeså vigtigt: Den skaber selv sit marked. Den er med til at forme menneskersbehov, selvbilleder og drømme. Her ligner ekspertisen ikke bare Coca Cola,men også en del andre og meget stærkere stoffer.Kortet tegner landskabetMan kan læse mere om denne analyse af standardiseret viden somnoget der skaber den sociale verden den skal virke i – som et kort dertegner sit landskab – i bl.a. følgende to publikationer:Bowker & Star: Sorting Things Out – Classification and its Consequences.(Cambridge, Mass./London: MIT Press, 1999).A. Mol: The Body Multiple – Ontology in Medical Practice. (Durhamand London, Duke University Press, 2002).Når bare viden pakkes ’rigtigt’ ind – her forstået som et emnefelt med isolerede,velbeskrevne underkategorier – kan den tilsyneladende aftvinge respekti vide kredse. Ejer man den, kan man fremstå som langt bedre videndeend selv de mennesker der har afhængigheden inde på livet, mennesker hvishverdag er præget af den og som måske endda har den samme stædige fokuseringpå kemi, krop og effekt. Man vil kunne ligne én der virkelig tagertyren ved hornene, samtidig med at man placerer miseren og ansvaret entydigthos de unge selv.Og netop en sådan respekt, bedreviden og ansvarsfraskrivelse gælder detmåske om? I så fald ville det ikke være første gang at bedreviden forsøgtesbrugt som socialpædagogisk magtmiddel og som middel til at fremstå uan-36