Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund - Region ...

Metodiske overvejelser og forbeholdDet er samtidig personalets opfattelse af patienten ogdennes problemstillinger som fremgår af journalen; derkan således være tale om en ’bias’, som man naturligvismå holde sig for øje i brugen og konklusionerne påundersøgelsen.Ovenstående faktorer betyder, at man må forlade sig på,at de emner projektet fokuserer på er nævnt, hvis dethar nogen relevans i det enkelte tilfælde. Dermed måman holde sig for øje at undersøgelsens udsigelseskraftbegrænser sig til ’tendenser’. Det bør dog til problematikkenom journalernes pålidelighed nævnes, at de flesteaf de patienter som har deltaget i interviewundersøgelsenogså er inddraget i journallæsningsundersøgelsen.Det kan konstateres, at der er meget stort sammenfaldmellem hvad respondenterne har fortalt, og hvad manfår ud af at læse deres journal. Derfor kan man alligevel,på trods af ovenstående, grundlæggende sige, at journalernehar givet et relativt pålideligt billede af patienternesindividuelle forløb og særlige problematikker.Man kunne alternativt have foretaget en læsning i sygeplejekardeksmed henblik på at få indtryk af samspilletmellem patienter og plejepersonale i hverdagen i sengeafdelingerne.Når valget faldt på journalerne skyldes det,at det netop er journalerne, som læses af alt personalefra indlæggelse til indlæggelse. Hvad der står deri, ersåledes det, som gives videre fra ansat til ansat i etlængere behandlingsforløb.Generelt kan siges, at distriktspsykiatriens dele af journalernei højere grad end Psykiatrisk Center Glostrupsindlæggelsesjournaler giver indblik i patienternes liv ogprivate forhold i det hele taget. Da der ikke er traditionfor at bruge sygeplejekardeks i distriktspsykiatrien,skriver alle personalegrupper i distriktspsykiatrien i journalerne,som derved bliver mere sammenhængende ogdetaljerede end indlæggelsesjournalerne. Hertil kommerat forløbet i et distriktspsykiatrisk center ofte er langvarigtog præget af kontinuitet, hvorimod indlæggelsesjournalerneofte dækker over kortere perioder med længeretidsrum imellem. Patienterne er normalt mere syge, nårde er indlagt, hvorfor det er andre emner, som naturligtkommer i fokus.InterviewundersøgelseSom nævnt ovenfor deltog i alt 10 patienter og pårørende.Det er ikke nær så mange som ønsket, men det harværet svært at motivere disse til at deltage, selvom fleredistriktspsykiatriske centre i Psykiatriske Center Glostrupsoptageområde har været involverede i opgaven.Resultaterne fra denne interviewundersøgelse kan altsåsiges at være relativt spinkle. De repræsenterer muligvisheller ikke flertallets oplevelser i psykiatrien, da detUnge psykisk syge med anden etnisk baggrundtypisk har været mere velfungerende patienter, som harsagt ja til at deltage.Udtræk af kontaktoplysninger indberettet tilGS!åbenDatamaterialet består af kontaktoplysninger vedr. voksnepsykiatriske patienter som i perioden 2002-2006 harværet indlagt i Psykiatrisk Center Glostrup og/eller harværet i ambulant behandling i de distriktspsykiatriskecentre tilknyttet Psykiatrisk Center Glostrup. I alt udgørdatamaterialet 4679 patienter. Heraf er 616 registeretsom ’patienter med anden etnisk baggrund’.Med populationens størrelse i mente giver undersøgelsennaturligvis ikke belæg for at kunne konkludere nogetendeligt i forhold til borgere med anden etnisk baggrundsdiagnoseforekomster og behandlingstilknytningtil psykiatrien på landsplan. Den fortæller kun noget ompatientgruppens diagnoseforekomster på PsykiatriskCenter Glostrup og patienternes tilknytning til centretsbehandlingstilbud sammenlignet med centrets andrepatienter. Materialet kan altså højest udpege nogletendenser i forhold til diagnosemønster og behandlingstilknytningtil psykiatrien.Datamaterialet rummer ikke oplysninger om patienternesstatus som indvandrere, flygtninge eller efterkommere.Derfor er undersøgelsens population blevet opdelti kategorierne ’patienter med anden etnisk baggrund’ og’etnisk danske patienter’.Med ’patienter med anden etnisk baggrund’ menes idette tilfælde patienter, som er født i et 3. verdenslandog deres efterkommere. Kriteriet for, om patientenfigurerer i datamaterialet som ’patient med anden etniskbaggrund’ er, om man er registreret som født i et 3. verdensland(hvilket 81 % af patienterne med anden etniskbaggrund i datamaterialet er) eller ud fra navneidentifikation– altså om patienten har et fremmedklingendenavn.Efter identifikation ud fra fødested eller navn er datamaterialetanonymiseret ved, at navne og CPR-numre erfjernet.Navneidentifikation kan grundlæggende siges at væreen usikker metode til at identificere målgruppen på,hvis man vil have helt sikre beregninger på feltet. Deter dog vurderingen, at metoden er anvendelig, når manblot søger at tegne nogle overordnede tendenser ellermønstre, som er tilfældet her.Den diagnostiske kategorisering af patienterne i materialethenviser til WHO’s sygdomsklassifikation ICD-10som anvendes til diagnostisk udredning i Danmark.13