Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund - Region ...

Målgruppens barriererEn læge fortæller:De er ofte ikke klar over, hvor de skal henvende sig i dethele taget, kender ingen ting til samfundet, selv om dehar været her i 25 år. De ved simpelthen ikke, hvad deter til for, og hvad det er meningen, at de skal der.Lavere uddannelsesniveau:For målgruppens vedkommende viser journalauditten,at de fleste har afsluttet folkeskolens afgangseksamenmed enten 9. eller 10. klasse (i alt ca. 80 %). Nogle harforsøgt sig med en eller flere ungdomsuddannelser, menhar måttet falde fra, eksempelvis pga. sygdommensfrembrud.Der er dog også en gruppe på 15 % som kan betragtessom analfabeter eller funktionelle analfabeter, da de entenikke har gået i skole overhovedet, aldrig har passetskolearbejdet eller har forladt folkeskolen uden afgangseksamen,nogle gange flere år før 9. klasses afslutning.Den danske kontrolgruppe har som oftest afsluttetfolkeskolen med 9. eller 10. klasse. Mange har ligeledesforsøgt sig med en eller flere ungdomsuddannelser, entredjedel har færdiggjort det, andre har måttet stoppe,da deres sygdom i denne alder begyndte at manifesteresig.Det generelle uddannelsesniveau er altså en smule højerei den danske kontrolgruppe, og (funktionel) analfabetismeer ikke forekommende i den danske gruppe.Den sparsomme skolegang og det generelt lave uddannelsesniveaumedvirker til at skabe en videnskløft mellempatienter og personale. Det kan også medvirke tilat skabe et underskud af social og kulturel kapital, sompræger målgruppens forudsætninger for at navigere idet danske samfund i varierende grad. Nogle patientermed anden etnisk baggrund kan således forventes athave særlig utilstrækkelig viden om psykiske lidelser,psykiatrisk behandling og de muligheder, som det danskesamfund stiller til rådighed i det hele taget.Gør man sig ikke disse forhold klart som personale ibehandlingspsykiatrien, kan man pga. de forskelligeforudsætninger risikere at tale forbi hinanden.Manglende kendskab til psykiatrien og psykisksygdomJournalauditten viser, at blandt de pårørende til patientermed anden etnisk baggrund synes knapt en tredjedelat mangle et grundlæggende kendskab til både psykisksygdom og den psykiatriske behandlings muligheder ogbegrænsninger. For den danske kontrolgruppe i journallæsningenkan det samme siges at være tilfældet for 19% af de pårørende.Blandt de etniske minoriteter kommer dette i højere gradend blandt danske pårørende til udtryk ved, at de pårørendeikke forstår den psykisk syge på samme måde,som behandlerne i psykiatrien gør. Dette kan medføreat man ikke er specielt lydhør over for hospitalets tilgangtil behandlingen af psykiske lidelser eller, hvordan manmest hensigtsmæssig omgås den syge i hjemmet. Flerepårørende har desuden en forventning om, at det er etspørgsmål om kortvarig medicinering inden patientener rask og kan arbejde igen, hvilket sjældent er tilfældetmed svære psykiske lidelser.For de danske patienter og deres pårørende kommeren manglende viden især til udtryk ved medicinskepsis,samt en manglende forståelse for, i lighed med de etniskeminoritetsgrupper, at en svær psykisk sygdom noglegange må betragtes som kronisk.Det er således vigtigt at pointere, at modvilje moderkendelse af svær psykisk sygdom i familien og etbegrænset kendskab til psykiatri er alment udbredt. Detmanglende kendskab til psykiatri kan på ingen mådeudelukkende tilskrives de etniske minoritetsgrupper, ogdet findes, måske med lidt andre udtryk, også hos denetnisk danske gruppe. Således er det meget almindeligt,at de første kontakter til psykiatrien kan være prægetaf følelsesmæssigt betingede konflikter, og manglendeerkendelse af psykisk sygdom og viden om behandling.For målgruppen kan det manglende kendskab, ifølgepersonalet, dog i højere grad end for gruppen af etniskdanskere have karakter af en barriere, der står mellempatienten og et hensigtsmæssigt behandlingsforløb ipsykiatrien.En overlæge fortæller om gruppen med anden etniskbaggrund:Sygdomsforståelsen er ikke altid lige hensigtsmæssigog det er meget svært at forklare dem om sygdommen,behandlingen, genetik, systematik i dagligdagen forpatienten osv. […]Forståelsesrammen er ofte sådan lidtanderledes. […]Man tror, at det er noget man er blevetbemægtiget udefra, som en halsbetændelse, som mankan tage piller for og kurere. Det er nogle gange sværtat forklare familier med anden etnisk baggrund.Opfattelsen af, at de etniske minoriteter i mindre gradend etniske danskere har et forhåndskendskab tilpsykiske lidelser og behandling, deles af stort set alleinformanter fra behandlingssystemet.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund23