Målgruppens barriererat tolkene overholder deres tavshedspligt. Derfor ønskerde ikke, at nogen ved noget ufordelagtigt om dem selveller deres nærmeste.En pårørende, som har afvist tolk og i stedet har fåetsin <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> søn, altså patienten, til at oversættesamtaler fortæller:Grunden til, at jeg har afvist tolk er, at jeg er bangefor sladder i det kurdiske samfund, og som kurder vilman ikke have, at andre ved, at der er <strong>psykisk</strong>eproblemer i familien – det taler man ikke om. Jeg veddet, fordi min svogers kone er tolk.. og hun kommerhjem efter arbejde og fortæller om dem, hun har tolketfor. Jeg ved det er rigtigt, for jeg kender én af dem,hun har tolket for.Fravalg af tolk på grund af frygt for sladder bekræftesogså som en tilbagevendende problematik af de flesteansatte inden for behandlingssystemet.Fravalg af socialpsykiatriLigeledes forklarer patienterne, at man pga. angstenfor sladder ikke ønsker kontakt til steder som eksempelvislokale socialpsykiatriske tilbud og botilbud.Risikoen for, at det skal blive opdaget af nogen fra miljøet,er simpelthen for stor, beskrives det af en patient:Så går sladderen, hun er sindssyg, hun kan ikkeklare sig, den slags ønsker man ikke, at andre skal vide.En <strong>med</strong>arbejder fra socialpsykiatrien fortæller:Jeg havde besøg af en borger, som oprindeligt kommerfra Tyrkiet. Hun havde endelig besluttet sig for at kommetil Socialpsykiatrien, men da hun kom, så hun, at der varop til flere fra hendes eget miljø tilstede. Så skyndte hunsig at pakke sammen, og sagde: ”nu sladrer de, her kanjeg ikke være.”Den sociale kontrol i et relativt afgrænset lukket <strong>etnisk</strong>defineret miljø og frygt for sladder er altså barrierer,som forhindrer nogle patienter <strong>med</strong> <strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong> <strong>baggrund</strong>i at opsøge eller tage imod særlige sociale støttetilbudog behandlingsmæssige foranstaltninger. Tilbudsom ellers kunne hjælpe dem i den vanskelige situation,de befinder sig i.SprogbarriereIkke overraskende kan der i gruppen af patienter ogpårørende <strong>med</strong> <strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong> <strong>baggrund</strong> end danskkonstateres en væsentlig sproglig barriere i relation tilbehandlingssystemet. Dette er en problematik, som fyldermeget i det daglige arbejde <strong>med</strong> denne gruppe, ogdet er ofte det første, personalet har fremdraget underinterviewene som problematisk. De sproglige problemerkan naturligvis variere fra fuldstændig mangel på evne tilat kommunikere på dansk til vanskeligheder <strong>med</strong> blot atforstå de finere nuancer i sproget.De sproglige problemer er naturligvis stærkt begrænsendei forhold til eksempelvis sygdomsforståelsen, nårman ikke bruger tolk.En patient, som ellers umiddelbart virkede til at beherskedansk på et rimeligt niveau, fortalte om de sidste 10år <strong>med</strong> sin sygdom og sin diagnose og blev spurgt indtil, om hun forstod betydningen af den:Jeg forstår ikke, hvorfor det skal hedde to ting: manio ogdepressiv. […] Jeg har ikke brugt tolk, og jeg har aldrigfået forklaret, hvad maniodepressiv betyder […] Jeg harlige lært i skolen, hvad tavshedspligt betyder. Det harjeg været forvirret over, hvad betød, når nogen talte omdet.En <strong>anden</strong> patient fortæller om sine ophold på psykiatriskafdeling og sin kontakt til socialpsykiatrien:Jeg tror godt, at de forstår, hvad jeg siger, men jegforstår ikke dem. Jeg kan ikke forstå, at de ikke tilkalderen tolk.Forståelse og indsigt i patientens situation og sygdombygger som bekendt på samtaler om vedkommendestilstand, <strong>baggrund</strong>, drømme og ønsker, men <strong>med</strong>en patient, hvor kommunikationen er skåret ned til etminimum, opnås et sådant kendskab sjældent. Dette bekræftesogså i journalauditten, hvor patienter <strong>med</strong> dansk<strong>baggrund</strong> oftere fremstår som mere ’levende’ historierog hele individer, hvor netop dette aspekt i nogen gradmangler i den ’<strong>etnisk</strong>e minoritetspatients’ journal.4.8 OpsamlingSom beskrevet ovenfor findes en række barrierer ogsærlige omstændigheder, som har betydning for kontaktentil psykiatrien for gruppen <strong>med</strong> <strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong><strong>baggrund</strong>. Det er kendetegnende for gruppen, at degennemsnitligt er dårligere uddannede, kender mindretil det danske samfunds organisering og, at kendskabettil psykiatri og <strong>psykisk</strong>e lidelser er begrænset sammenlignet<strong>med</strong> <strong>etnisk</strong>e danskere. Den begrænsedesociale og kulturelle kapital og videnskløften som detskaber mellem gruppen <strong>med</strong> <strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong> <strong>baggrund</strong> ogbehandlingssystemet, kan have negativ betydning forkommunikationen og kontakten til målgruppen, hvis manikke, som personale gør sig det klart og lader sin tilgangpåvirke heraf.De pårørende er ikke direkte involverede i patienternesbehandling og sygdom på samme niveau, som gørsig gældende for den typiske <strong>etnisk</strong> danske patient.28 <strong>Unge</strong> <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> <strong>med</strong> <strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong> <strong>baggrund</strong>
Målgruppens barriererTil gengæld udgør de pårørende i højere grad end fordanske familier et vedvarende og dagligt netværk forpatienterne, som afhængigt af forholdene enten kanvære en stærk ressource eller en stor ulempe i forholdtil behandlingsalliancen og kompliance. Patienterne <strong>med</strong><strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong> <strong>baggrund</strong> har oftere ægtefælle og børn.Familierne synes at rumme deres <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> pårørendelænge, nogle gange så længe, at det belaster helefamilien i alvorlig grad – også selvom patienten egentlighar etableret kontakt til psykiatrien.Den udvidede familiestruktur og det tætte <strong>etnisk</strong> defineredenetværk har, som alle andre fællesskabersine positive inkluderende sider og sine mere negativeekskluderende sider. Nogle patienter <strong>med</strong> <strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong><strong>baggrund</strong> og deres pårørende frygter for deres omdømmeog sladderen i det <strong>etnisk</strong>e netværk pga. den<strong>psykisk</strong>e lidelse. Skam, tabu og frygt for sladder synessåledes til sammen at udgøre en væsentlig barriere forkontakt til psykiatrien. I hvert fald kan disse aspektervære <strong>med</strong>virkende årsager til den relativt lange periode,der kan gå inden patienten eller de pårørende <strong>med</strong><strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong> <strong>baggrund</strong> henvender sig for behandlingførste gang. Det påvirker også måden, man håndtererpatienten og situationen på i det hele taget.antal årintegrationi DKsprogtraditionerog kulturerfaringermarginaliseringsocialefaktoreruddannelsesniveauhospitals-sygdommigrationnetværkreligiøsitetOvenstående diagram viser, hvordan mange forskelligefaktorer kan siges at påvirke patienten og vedkommendesidentitet og opfattelse af sin sygdom ogmuligheder for at handle i forhold hertil.Det har andre konkrete afledte konsekvenser, at nogle<strong>etnisk</strong>e minoritetsmiljøer er stærkt præget af tabu omkring<strong>psykisk</strong> sygdom; man fravælger nogle gange tilbudom tolkede samtaler på denne <strong>baggrund</strong>. Ligeledesfravælges sociale væresteder, botilbud og lignende pådenne <strong>baggrund</strong>, tiltag som ellers kunne aflaste pårørendeog hjælpe patienter i en svær situation.Endelig synes sprogbarrieren at være relativt stor og athave stor betydning for patientens forståelse af sin sygdom,deltagelse i og udbytte af et behandlingsforløb.<strong>Unge</strong> <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> <strong>med</strong> <strong>anden</strong> <strong>etnisk</strong> <strong>baggrund</strong>29