ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>5. ET SUNDT <strong>OG</strong> AKTIVT ÆLDRELIVÆldre på plejehjem skal have mulighed forat leve et sundt og aktivt ældreliv ud fra devilkår, de har. Et sundt og aktivt ældreliv skalforstås bredere end blot sund og ernæringsrigtigkost og mulighed for fysisk aktivitet.Beboere på plejehjem har på trods af afhængighedaf hjælp fra medarbejderne ofte ressourcertil at deltage i hverdagsaktiviteter.Det sunde og aktive ældreliv skal derfortage udgangspunkt i den enkelte beboersønsker og muligheder, så det bidrager til enhøj grad af livskvalitet.SFI’s undersøgelse viser, at mad og drikke har stor betydning for beboernes livskvalitet.Undersøgelsen viser endvidere, at mad og drikke er et af de områder, hvor der erpotentiale for at forbedre beboernes livskvalitet. Beboernes livskvalitet kan forbedres ved atsikre, at maden både smager og dufter godt.Men det kan i lige så høj grad også være atsætte fokus på rammerne for måltidet, såsom samvær, bordopdækning og indflydelsepå måltidets sammensætning. For at skærpe appetitten skal der dufteaf mad forud for måltidetBlandt svækkede beboere er undervægt etstørre problem end overvægt. Beboere, derer i risiko for at blive eller allerede er underernæredeved indflytning på plejehjem, skalspise mange små måltider med et højt energiindholdog mange proteiner. Det er med tilat opbygge og bevare musklerne og dermedbevare beboernes smidighed og styrke. Denrigtige sammensætning af kosten forebyggerhospitalsindlæggelser, giver beboernemere energi og lyst til at deltage i hverdagslivetsamtidig med, at sygdomsrisikoen formindskes. Maden på plejehjem bør følge årstiderne,have smag samt være af ernæringsrigtigog god kvalitetMaden skal foruden at være ernæringsrigtigsammensat være mad, der tiltaler den ældre.Planlægning, indkøb og tilberedning afmad har tidligere været en stor del af hverdagslivet.Måltiderne er en del af den enkeltespersonlige identitet, og mange føler detsom tab af livskvalitet, hvis de ikke længerehar indflydelse herpå. Beboerne skal inddrages i menuplanlægningenog deltage i madlavningenEt godt måltid består af meget mere endmadens kvalitet. Omgivelserne er i høj gradogså en væsentlig faktor for, hvordan etmåltid smager. For at kunne nyde et måltider det vigtigt, at beboerne føler sig trygge oggodt tilpas. Derfor er det godt, hvis det rum,som måltidet indtages i, føles hjemligt ogemmer af en god atmosfære. Atmosfærenkan både beboerne og medarbejderne væremed til at påvirke i en positiv retning ved, atbeboerne f.eks. kan inddrages i indretningenaf rummet og hjælpe til med opdækningog oppyntning til måltidet. Mange beboere oplever, at de mister appetitten.Det kan der være flere årsager til. Detkan f.eks. være følgerne af et sygdomsforløb,bivirkninger ved indtagelse af medicin,hvis man bevæger sig mindre, ensomhedeller tandproblemer. Det er derfor vigtigt atfinde frem til, hvad årsagen er til, at beboerenmister appetitten, og at man så handlerherpå. Uanset om beboeren er undervægtig30
eller overvægtig, bør man få ernæringsrigtigmad og drikke. Men det vigtigste er, at beboernefår noget at spise og drikke frem for, atmaden er 100 pct. rigtig ernæringssammensat.Der skal være fokus på, hvad der skaberlivskvalitet for den enkelte. Else på 94 årskal, trods sin overvægt, have mulighed forat få et ekstra stykke lagkage, hvis det er det,som giver hende livskvalitet.Stor fredagsmorgenmad er et af flere tiltag, der på Plejecenter Fjordvang i Mariagersætter fokus på maden. På Fjordvang ønsker man gennem det gode måltid at styrkebeboernes livskvalitet og forebygge sygdomme. Ud over fredagsmorgenmaden arrangeresder også en cafédag, hvor man kan få kaffe, brød og en lille en. Beboerne og medarbejdernetager også ud og spiser eller laver grillaftener på terrassen. Den øgede fokuspå maden har bl.a. betydet, at beboerne nu sidder og hygger sig over aftensmaden i 2½time, og at andelen af underernærede beboere er faldet fra 75 pct. til 35 pct. på et år.Samværet og fællesskabet med andre kanvære med til at inspirere beboerne til atspise mere. Hvis stemningen er god, og derer andre at være sammen med, får beboernelyst til at spise mere. Medarbejderne spilleren stor og aktiv rolle i at sikre den gode stemning.Måltidet skal virke som en naturlig oghverdagsagtig situation. Medarbejdernekan hjælpe med at holde samtalen i gang,signalere at maden smager godt og på bedstepædagogiske vis hjælpe beboerne. Medarbejderne skal spise med, så de kaninspirere beboerne til at spise mere ogbidrage til at skabe en hyggelig stemningDet kan have stor betydning for den enkeltebeboers livskvalitet, hvis vedkommendefortsat kan invitere sine venner og familiepå middag. Det er derfor en god ide, at plejehjemmetgiver mulighed for, at pårørendeog andre fra lokalsamfundet kan spise medmod betaling.Det er også muligt at stimulere beboernes lysttil maden, ved at beboerne kan ønske dereslivretter. På nogle plejehjem kan man bestemme,hvilken mad der skal serveres på ens fødselsdag– andre steder tilbyder de valgfrihedblandt flere menuer. En anden måde at vækkeappetitten, skabe forventninger til måltidetog skabe liv i boligen på er ved, at beboernedeltager i dele af madlavningen. Ikke alle vilkunne deltage fysisk, men kan i stedet, hvis dehar lyst, følge med i aktiviteterne omkring tilberedelsenaf måltidet og derved stadig væreen del af fællesskabet og hverdagslivet.31