ÆLDREKOMMISSIONEN - KOMMISSION OM <strong>LIVSKVALITET</strong> <strong>OG</strong> <strong>SELVBESTEMMELSE</strong> I PLEJEBOLIG <strong>OG</strong> <strong>PLEJEHJEM</strong>med andre professionelle om den døendessituation f.eks. den fast tilknyttede læge elleren præst. Der vil være etiske dilemmaer,der skal snakkes igennem – også for at sikre,at pårørende ikke bagefter har følelsen af athave truffet forkerte beslutninger. Ikke alle plejehjem har procedurer og retningslinjer,som kan sikre en optimal terminalpleje og omsorg. Der sker pludselig oguventede dødsfald på et plejehjem, men ilangt de fleste tilfælde er der tegn på, at dødennærmer sig. Der er ofte tale om ganskesmå ændringer i beboerens adfærd og tilstand,og det er derfor ofte kun den primærekontaktperson og pårørende, som bemærkerændringerne. Plejehjemmet skal indhente og imødekommebeboerens ønsker til livets af-slutningNår medarbejderne konstaterer, at en beboersliv er ved at være slut, er det vigtigt at være opmærksompå beboerens ønsker til den givnebehandling og palliativ pleje samt få de pårørendeinformeret og inddraget. Palliation betyderlindrende pleje, og den kan udføres påmange forskellige måder som f.eks. medicin,nærvær, berøring, badning eller åndelig omsorg.Palliation er en del af medarbejdernesgrunduddannelse. Men det er vigtigt, at medarbejderneskompetencer i forhold til kliniskeobservationer og palliation løbende udvikles.Det kan være vanskeligt at lindre og hjælpeden døende beboer, da vedkommende pga.demens eller anden svækkelse kan havesvært ved at give udtryk for sine gener. Derskal være ro og tryghed omkring den døende,så beboeren og de pårørende oplever enværdig død.Plejehjemmet skal sørge for at have et bredtspekter af lindrende medicin til rådighed tilden enkelte efter aftale med lægen, så denterminale fase, der kan være meget smertefuld,lindres hurtigst og bedst muligt. Dødenskal være så værdig og lidelsesfri som muligt. Beboeren skal holdes så lidelsesfri sommuligt under livets afslutningEt af de store etiske dilemmaer, der skal tagesstilling til, er spørgsmålet om livsforlængendebehandling. Ofte er der ikke tvivl om,at en sygdom skal behandles. Men der erogså situationer, hvor lægen, de pårørendeog måske beboeren selv kommer i tvivl om,hvorvidt en behandling vil føre mere lidelsemed sig. Det er derfor meget vigtigt på forhåndat have diskuteret det igennem meden fagperson, som kan vejlede og råde udfra mulige resultater af behandlingen.Beboerens eller de pårørendes ønsker harbetydning for vurderingen af, om behandlingenskal fortsættes eller afbrydes. Der,hvor beboeren f.eks. pga. demenssygdomikke selv kan tage stilling, bør medarbejdernei samarbejde med de pårørende findefrem til beboerens livsværdier og ønsker.Det er meget vigtigt, at der tages nøje stillingtil, om en døende skal indlægges. Alleunødige hospitalsindlæggelser bør undgås,så beboeren får mulighed for at dø i rolige,trygge og vante omgivelser. En flytning kanbetyde unødig smerte og utryghed. En afgørelseom, hvorvidt den døende skal indlægges,skal tages på baggrund af evt. ønskereller plejetestamente i samarbejde med lægenog de pårørende.Medarbejderne på plejehjemmet, som ervant til at pleje beboeren, har en opgave iat vejlede de pårørende med at tage denrigtige beslutning. Det kan være svært forde pårørende at træffe en beslutning om, atder ikke skal gøres mere for beboeren, og atman i stedet går over til udelukkende at givelindrende behandling. Men det centrale er,at beboeren får den bedst mulige afslutningpå livet. Man skal understøtte beboerens ønskeom at dø i eget hjem54
Plejehjemmet skal sikre, at den døendebeboer på intet tidspunkt mod sin vilje eralene. Der skal altid sidde en ved siden afden døende for at sikre tryghed og ro hosbeboeren. I mange tilfælde vil de pårørendevære hos beboeren, og plejehjemmet kanunderstøtte dette ved at give mulighed for,at de pårørende kan spise med, og at de kanfå mulighed for at overnatte på plejehjemmet.På den måde kan beboerens hjem henmod slutningen af livet komme til at mindeom et hospice.Hvis ikke de pårørende kan være der, børmedarbejderne eller, hvis beboeren er indforståethermed, eventuelt frivillige vågekonersidde hos den døende i de sidste timer.Frivillige organisationer etablerer i disse årflere og flere vågetjenester, og det er med tilat give døende en god afslutning på livet.En døende kan i den sidste tid opleve et voldsomt forløb. I Kalundborg har kommunenderfor etableret et samarbejde med Ældremobiliseringen, som har et vågekonekorpsbestående af ca. 22 frivillige, som kan tilkaldes til at støtte og berolige den døende ogeventuelt pårørende.Vågekonerne deler internt deres erfaringer og oplevelser, og de mødes hver anden månedfor at sparre med hinanden. Herudover får de faglige input fra bl.a. præster oghospiceforstandere. Den døende må ikke uønsket være aleneunder livets afslutningDøden er et privat anliggende, men beboerenkan have fået rigtig gode venner i løbetaf sin tid på plejehjemmet, som også bør orienteresom, at beboeren nu er døende. Deter et misforstået hensyn, hvis de ikke orienteresom situationen, og det kan signaleremanglende respekt for venskabet. Når døden er indtruffet, bør plejehjemmeneafholde en højtidelighed, hvor de øvrige beboerekan sige farvel til den døde, og hvorman f.eks. synger en salme sammen medde pårørende. De andre beboere og medarbejderne,som har passet den døende tildet sidste, bør have mulighed for at deltagei mindehøjtideligheden, og de pårørendesætter ofte stor pris på det. Det behøverikke være et stort arrangement, men blot enmarkering af at et langt liv er slut. Endviderebør beboere og medarbejdere få mulighedfor at deltage i begravelsen. Der skal være en afrunding på dødsfaldetaf hensyn til de andre beboere, depårørende og medarbejderneDet er en god ide, at forløbet evalueres imedarbejderkredsen i form af kollegialsparring både fagligt og menneskeligt, og atindsatsen løbende suppleres med relevantefteruddannelse, således at kompetencerneudvikles indenfor arbejdet med mennesker ideres sidste livsfase. Medarbejdernes kompetencer indenforden palliative pleje skal fastholdes og videreudvikles55