Kulturhistorien i <strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong>Kulturmiljøet i <strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> er et af de væsentligste aktiver i forhold fastholdelseog udvikling af områdets betydningsfulde turisme. Områdets mange besøgendelægger i høj grad vægt på et autentisk og levende miljø med en aktiv fiskerihavn,bevaret kulturmiljø og en række spændende oplevelsestilbud i form af restauranter,gallerier og indkøbsmuligheder.Kulturmiljø i <strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong>En kortlægning af kulturmiljøet i <strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong>, som blev foretaget af den tidligereMøn <strong>Kommune</strong> i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen i 2005/6, viser, at <strong>Klintholm</strong><strong>Havn</strong> udgør et af de 25 mest værdifulde kulturmiljøer på Møn. For at få et nærmereindblik i kulturhistorien og kulturmiljøet for <strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> er der nedenformedtaget væsentlige uddrag af de beskrivelser, som findes i kulturarvsatlasset forMøn. 3Uddrag fra Kulturarvsatlas for MønPå <strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> opleves rigtig havnestemning. Her er havnebassiner, kajerog fiskerskure, og langs havnegaden ligger den nedlagte toldbod, den tidligerefiskeeksportørvilla, Ankerhus, og det høje pakhus, der engang var kornmagasin.Længst ude i øst er stejlepladsen, hvor fiskerne kan ordne garn på det store,græsklædte rum. Et røgeri ligger overfor. Dette fisker- og havnemiljø er kulturmiljøetsbærende bevaringsværdier.<strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> 1908<strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> er lige netop klemt ind på den tørre plet, der er mellem mosedragetog havet i syd. Kyst og land er næsten i samme lave niveau, og havn og bebyggelseer stærkt forbundne størrelser, med havnegaden som den faste ryg, som kajer,havnebassin og fiskerhytter kobler sig på. Mellem havnegade og stejleplads tagervillavejene tråden op med vejnavne, der henviser til skibsverdenen, fx Amandavej,og grej og både i forhaverne. Overfor ligger <strong>Klintholm</strong> Søbad, som blev bygget somsommerpensionat i 1925.<strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> blev opført i 1878 som havn for <strong>Klintholm</strong> gods, og i 1925 blevhavnen kommunal. I efterkrigsårene var fangsterne ved <strong>Klintholm</strong> så store, at dermåtte bygges et nyt ishus til isning af fisk, og i 1959 åbnede fiskerne en auktionshal. Iløbet af 1970’erne kom turisme og lystbåde til – i så høj grad, at fiskerne kunne havesvært ved at finde kajplads. Det blev besluttet at anlægge en lystbådehavn – udenfor,vest for byen. Men også turisterne kommer for at opleve havnestemningen og denvitale fiskerihavn, og denne funktion og karakter er væsentlig at bevare.Bærende bevaringsværdier<strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong>s bygninger og anlæg med bassiner, kajer, fortøjningsanlæg, moler,bedding, toldbod, pakhuse, redningsstation, garnhuse, frysehus og auktionshus,havnepladsen med fiskerskurene fra to epoker - de røde og de hvide. <strong>Havn</strong>emiljøet erautentisk, velbevaret og fortsat vitalt.3 Møn Kulturarvsatlas findes på hjemmesiden www.moen-atlas.dk, hvor en pdf-version af atlasset også kan downloades.8
De havnerelaterede funktioner langs havnegaden, Thyravej, som købmand,fiskeeksportørvillaen Ankerhus med garnhus, toldassistentbolig samtpakhuset som tidligere magasin for korn til udskibning.Stejlepladsen med husene omkring, fiskeeksportørvillaen på Margrethevej5, nabohuset i bindingsværk, Margrethevej 3, fiskerhuset, Thyravej 11, ogrøgeriet. De ældste dele af villakvarteret omkring Amandastræde understøtterkulturmiljøet; her udtrykkes havnebeliggenheden ved både og grej iforhaverne.<strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> Søbad (tidligere pensionat) understøttede debærende værdier, men udgør i højere grad en rekreativ udnyttelseaf havnebeliggenheden. Huset er revet ned, men der skal opføres 2ferielejligheder.Sårbarhedsvurdering<strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> 1888Den stramme funktionsopdelte struktur er sårbar: Thyravej som en ligeakse langs kysten, kajer og havnebassiner med tilhørende anlæg, områdetmellem kajen og mosen med service- og handelshusene samt moseområdet,området med fiskerpladsen mellem havn og strand med de to adskiltegenerationer skure, stejlepladsen, området med <strong>Klintholm</strong> Søbad, områdetmed villakvarteret.Alle disse områder er sårbare over for sammenblanding af funktioner og hverisær over for anlæg og bygninger til nye, for arealet fremmede, funktioner.Fx er havnen sårbar over for boligbyggeri og beplantning. Ligeledes bør deklare synlige grænser opretholdes mellem funktionsblokkene. Og mosen ikkedrænes eller bebygges.Kulturmiljøet er desuden sårbart over for ændringer i fiskerierhvervet -ændringer, som vil betyde funktionstømning af bygninger i tilknytningtil fiskeriet. Det vil også gælde heraf afledte funktioner som boligformåli villakvarteret, og på havnen i form af ophør af detailhandel ogservicefunktioner året rundt. Kulturmiljøet har en høj grad af autenticitet ikraft af netop samhørigheden mellem fiskerierhverv og boliger.Nye funktioner, som støtter sig til den anden rekreative, turistmæssigeudnyttelse af havnen: lystbådehavn og ferieboliger, er dog med til atopretholde detailhandlen, ligesom havnens bygningsstruktur bevares medudnyttelsen af de funktionstømte bygninger, toldassistentbolig, pakhus oggarnhus til restaurant og galleri.Nogle bygninger har bevaret deres oprindelige arkitektoniske detaljer, fxpakhuset og dele af Ankerhus. Disse detaljer er sårbare og bør hæges om,fordi de understøtter oplevelsen af, at byen har autenticitet. Desværre erbrugsens bygninger noget mærket af tidernes skiftende behov for indretning.Den markante beliggenhed i hovedgaden, ved siden af pakhuset og for endenaf molen, kunne ydes mere retfærdighedKulturhistoriske hovedtræk<strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong> blev opført i 1878 som havn for <strong>Klintholm</strong> Gods, derligeledes opførte flere havnedriftsbygninger, bl.a. pakhuset, opført i kalksten.I havnens første tid var der ikke meget fiskeri fra <strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong>, men i 1925blev havnen kommunal, og fiskeriet fik stadig større betydning. Dette afspejlesblandt andet i de udsigtsboliger, der ligger på Thyravej - heriblandt, med frontmod vandet, fiskeeksportørvillaen Ankerhus, opført 1924.<strong>Klintholm</strong> Søbad blev opført i 1925 som sommerpensionat. Dette afspejlerturismens udvikling og opblomstring i en tid, hvor der kom stadig merefokus på rekreation - sol og badning. Fiskerøgeriet blev opført i 1935 ogindgår i således den udbygning af <strong>Klintholm</strong> <strong>Havn</strong>, der kendetegnes ved båderekreation og erhvervsfiskeri.I efterkrigsårene var fangsterne ved <strong>Klintholm</strong> så store, at der måtte byggeset nyt ishus til isning af fisk, og i 1959 åbnede fiskerne en auktionshal vedhavnen. Fiskeeksportørvillaen på Margrethevej 5, opført i 1952 afspejlerdenne udvikling.I løbet af 1970´erne var turismen og lystbådssejladsen i stærk vækst. Itilknytning hertil opførte godsejer Scavenius feriehuse på kysten. Feriebyenkunne under lokale protester indvies i 1987. Året efter åbnedes ogsåferiehytter i tilknytning til <strong>Klintholm</strong> Søbad.<strong>Havn</strong>en bærer i dag et tydeligt præg af turisme. Foruden ferieboligerne sesflere spisesteder, gallerier og butikker med souvenirs. <strong>Havn</strong>ens udtryk somarbejdsplads for erhvervsfiskere er dog meget stærkt og autentisk.9