Børnene er det vigtigste - Folkeskolen

og struktur, hvori de er skabt og opstået, at vi måske overseren række muligheder – potentialer.Vi er ikke gode til at formulere og tænde håb, hvorimod vi ergode til at se og fokusere på en række trusler og begrænsninger.Vi kæmper for os selv og mod hinanden. Vi ser ikke så let samhørigheden,hverken i det små eller i det store. Vi ser ikke dennære samhørighed i den enkelte klasse og på den enkelte skolemellem de mennesker, der er der. Vi betragter, måler og vejerden enkelte – hvad enten det er eleven, læreren eller lederen.Og endnu mindre ser vi den store samhørighed i verden. Visender forurening ind over andre. Vi tiltusker os selv kortvarigefordele på andres bekostning. Vi forurener og ødelægger medåbne øjne – også i vores egen rede, for vi kan ikke blive enigeom, hvem der først skal stoppe ødelæggelserne, udnyttelserneeller den skadelige eller uhensigtsmæssige adfærd. Og så bliver vienige om at lukke øjnene og køre videre i håbet om, at miraklerviser sig på vejen hen mod de næste generationer, der undrendestår og ser på, hvad det er for et samfund, vi overgiver til dem.Jeg vil gerne med bogen tænde nogle håb for en anden udvikling.Jeg taler også alvorsord i bogen og retter blandt andetkritik mod de politiske ledere. Jeg formulerer mig kritisk, menjeg overser ikke, at vi har et samfund og en folkeskole, hvoromder er meget godt at sige. Det danske samfund er et meget specieltsamfund i mange henseender – positive henseender. Det er dendanske folkeskole også; der er meget godt at sige om skolen, omlærerne og om lederne. Det vil jeg gerne understrege her, indenjeg formulerer mig kritisk og argumenterer for ændringer. Jeg vilogså gerne understrege, at jeg ikke forsøger at gøre mig klog på den12