Metoder og metodeovervejelser i arbejde med ... - Socialstyrelsen

17Reaktioner hos børn- der har været udsat for voldsomme, angstprovokerende oplevelser(Et teorieksempel)De børn, der bor på krisecenter, har pr. definitioni et eller andet omfang oplevet vold ideres opvækst. I nogle tilfælde har moreneller faren trods volden formået at tageansvar for børnene, så de har bevaret tillidentil, at voksne kan beskytte dem. I andretilfælde oplever børnene, at de selv måbeskytte sig mod den angst, de oplever. Derforkan de udvikle forskellige psykiske forsvarsreaktioner.Nogle børn reagerer tilsyneladendeslet ikke. Børnene har øjensynligtopgivet at kæmpe imod angsten og overgiversig til det, der sker. Disse børn kan virkemeget veltilpassede og sommetider merevoksne i deres adfærd end deres forældre.Det er sandsynligvis de børn, det er allervigtigstat være opmærksom på.Psykisk forsvar hos børnDet psykiske forsvar har til formål at beskyttemod angst, men kan samtidig virke fastholdendeog begrænsende for personen. Nårman skal lukke af for angsten, kommer manlet til også at lukke af for situationer, dermåske kunne fremprovokere angst. Det kanfor eksempel betyde, at det ukendte ogukontrollerede opleves farligt. 10For pædagogen betyder kendskab til forsvarsmekanismerne,at hun kan respekteredem, når hun møder dem samtidig med, athun kan støtte barnet ved at sætte ord pånoget af det, der har udløst den angst, barnetforsøger at beskytte sig imod. Det erikke pædagogens opgave at forsøge at nedbrydebarnets forsvarsmekanismer. Hun kangive barnet nogle forskellige tilbud, men deter op til det enkelte barn at vælge, om detvil tage imod tilbuddene.Kendskab til forsvarsreaktioner kan ogsågøre eventuelle beskrivelser af barnet merepræcise, når pædagogen mener, der erbehov for et behandlingstilbud.Else Christensen beskriver i artiklen “Medmor på krisecenter 1” 11 , hvordan man i en“dukke-legeprocedure” havde indbygget ele-10+11)“Når mor får bank”, (litteraturlisten sidst i hæftet).