Download projektbeskrivelsen - Viden om Læsning

videnomlaesning.dk

Download projektbeskrivelsen - Viden om Læsning

Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119).v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen KøbenhavnBaggrund og begrundelse for projektets relevansProjektet er direkte begrundet i den nye læreruddannelse, hvor alle seminarielærere skalundervise i læsning inden for deres fag, jvf. Bekendtgørelsen:§15. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle linjefag indgår overvejelser omfagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftligesprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning.Vores projekt ønsker at styrke seminarielæreres viden om læsningens sprogligedimension gennem et kombineret fokus på skoleteksters sproglige dimension og på denpædagogiske kontekst som teksterne indgår i. Projektet bygger på et systemiskfunktionelt sprogsyn der opfatter tekst og kontekst som gensidigt afhængige – fra demindste niveauer i sproget til relationen mellem sprogbrugerne og målet medkommunikationen. At styrke læsning indbefatter derfor at såvel teksters sprogligedimension som den skolevirkelighed de indgår i, synliggøres og sættes i relation tilhinanden. Hertil er også knyttet et bestemt syn på forholdet mellem sprog og læring – atfærdes i sproget gør man i alle fag, det vil sige at det at lære fag også er at lære sprog ogat lære om sprog.Konkret retter projektet sig mod at designe kompetenceløft af seminarieundervisere, så dekan integrere viden om læsning i undervisningen. Derudover vil den viden, vi opnårgennem studier og pilotprojekter med seminarieundervisere, efterfølgende bruges til atudbyde efteruddannelseskurser for seminarielærere i design af kurser for folkeskolelærer.Gennem de sidste 10 - 15 år har der været øget fokus på læsning og danske skoleeleversvanskeligheder med at læse blandt andet faglige tekster. Undersøgelser har vist, atsærligt tosprogede har problemer med at læse forskellige typer af faglige tekster. Men detkan ikke isoleres til tosprogede, alle elever med andre sproglige ressourcer end dem, derofte implicit forudsættes i skolen, kan få vanskeligheder.Når der er kommet fokus på faglig læsning de sidste 10-15 år skyldes det dels Danmarksdårlige læseresultater i såvel internationale som nationale undersøgelser, dels en øgetnødvendighed af at kunne begå sig skriftsprogligt for at kunne klare selv kortepraksisrettede uddannelser. Hvis ikke eleverne i skolen støttes til at kunne beherskeforskellige former for sprog, afskæres de ikke kun for læring i skolen, men også fordeltagelse i fortsat uddannelse og i samfundet. Med ændringerne i Fælles Mål 2008indføres krav om læsning som dimension i alle fag.Internationalt har der ligeledes været øget fokus på dette område de sidste 10-15 år.Læsningens sproglige dimension er blevet undersøgt i forsknings- og udviklingsarbejde,og har i fx Australien ført til, at progressionen i fagene ikke kun er knyttet til fagligviden, men også til de former for sprog, som er nødvendige at beherske for at kunne


evæge sig ind i og begå sig i faget. I Sverige og Norge foregår også i disse årpædagogisk forskning med fokus på forskellige teksttypers sproglige dimensionProjektet er således direkte begrundet i lovkrav, men også i danske skoleeleversproblemer med faglig læsning og øgede skriftsproglige krav i selv korte praksisrettedeuddannelser, samt i international sprog- og læseforskning.MålEt hovedmål for projektet er at designe kompetenceløft for seminarielærere med fokus pålæsningens sproglige dimension i netop deres fag. Vi ønsker ikke, at læsning og fagenessproglige dimension blot bliver endnu et (nyt byrdefuldt) område i faget, som måske iforvejen opleves som tæt pakket af mange lærere. Afgørende for projektet er derfor, at viudvikler kompetenceløft til de forskellige faggrupper i tæt kontakt med dels aktørerne(gennem pilotprojekter) og i kontakt med de faglige foreninger. Det er vigtigt at få enudviklingsproces i gang der rækker ud over de i første omgang planlagteigangsætningskurser, og her spiller de faglige foreninger en særdeles central rolle.Internationalt er der samme skisma mellem lingvistisk forskning og læseforskningpå den ene side, og specifikke fagdidaktiske traditioner og diskussioner på den anden. Ipraksis har det ført til, at det flere steder er lingvister, der på visit i fagene arbejder medlæsning i det pågældende fag, som en ekstra blok. Vi ønsker imidlertid at undgå dette, ogi videst muligt omfang arbejde frem mod at integrere viden om læsning og omlæsningens sproglige dimension i alle fag på læreruddannelsen, så fremtidens lærere errustet til at kunne planlægge undervisning under hensyntagen til denne viden.Projektets mål kan siges at være nået idet vi har designet designet en model forkompetenceløft for linjefagene i læreruddannelsen. Modellen har været anvendt forgruppen af læreruddannere i fagene matematik, natur/teknik, biologi, fysik/kemi,geografi, matematik og hjemkundskab og dele af den (pilotprojekt) for gruppen af lærerei linjefagene KLM, kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Modellen forkompetenceløft bliver i foråret 09 dels anvendt på gruppen af sproglærere ilæreruddannelsen, dels formidlet på efteruddannelseskursus for lærere vedprofessionshøjskolerne om udvikling af kurser/projekter målrettet grundskolen.Imidlertid ligger det uden for projektets rammer at dokumentere hvorvidtkompetenceløftet har resulteret i en forandrende praksis hos de deltagende aktører.MetodeMetoden må siges at være et aktionsforskningsprojekt idet det har forandrende praksissom følge af kompetenceløftet som et langsigtet mål. Imidlertid er rammerne ogfokuspunkterne fastlagt på forhånd i projektet og udelukkende sat af projektgruppen, ogikke af de deltagende lærere og andre interessenter. Kompetenceløftet er planlagt på


aggrund dels af studier i international forskning, dels af pilotprojekter medseminarielærere.Formen for pilotprojekterne er dialogisk. Vi mødes først med seminarielærere fra hvertfag over tre mødegange.Til første møde fortæller de, hvilke tekster fra faget i skolen, de inddrager i deresundervisning på seminariet. Vi giver et første introducerende oplæg om skole ogsprog.Til andet møde går vi i dybden med de typer af tekster, de er kommet med, ogsom læses i faget. Vi fremhæver den sproglige dimension, og de får såvel analysersom oversigter over teksttyperne og deres sproglige karakteristika i deres fag.Til sidste møde diskuterer vi den viden, de har fået, og diskuterer den i forhold tilde fagdidaktiske diskussioner, de har i hver deres fag. Derudover får de et udvalgaf forskningsartikler af relevans netop for deres fag, med fokus på læsningenssproglige dimension.Herefter udarbejder vi undervisningsaktiviteter. Vi kommer med forslag til aktiviteter,som er knyttet til de materialer, de har haft med til første møde.Målet for vores side er kollega-til-kollegavidensdeling, der giver os viden om fagene ogderes interne diskussion og syn på læsning og læseproblemer, samt mulighed for atafprøve niveauet for det lingvistiske aspekt af kompetenceløftet.Selve kompetenceløftet består af et igangsætningsinternat for samme faggrupper, som ipilotgrupperne. Desuden inviteres redaktører fra relevante skolebogsforlag,læsekonsulenter, tosprogskonsulenter og andre konsulenter fra relevante faggrupper,konsulenter ved CFUer. Herefter aftales, hvordan der skal arbejdes videre, blandt andet isamarbejde med de faglige foreninger.I første omgang (forår 2007) har vi koncentreret os om matematik, biologi, natur/teknikog hjemkundskab. Vi har kontakt med relevante faglige foreninger, herunderseminarielærernes matematikforening hvor vi har aftale om at stå for en dag på deresårlige konference i foråret 2008. Denne dag fungerede som en optakt tiligangsætningsinternatet i maj.I anden omgang (efterår 2007/forår 2008) har vi arbejdet sammen med historie,samfundsfag, KLM og linjefaget kristendom/religion. Dette pilotprojekt har resulteret i atvi genovervejer om kursusformen er den rette til denne målgruppe.14.-17. april 2009 afholdes et 4-dages kursus for ansatte ved Professionshøjskolerne:Sprog- og læseudviklende undervisning i praksis - et kursus for undervisere vedprofessionshøjskolerne Formålet med kurset er at deltagerne får viden om læsning ogsprog i fagene på funktionel basis således at de kan iværksætte projekter, designeefteruddannelseskurser mv. for grundskolens aktører. Kurset er udbudt, sehttp://www.videnomlaesning.dk/297/544.aspx


I efteråret 2009 iværksættes kompetenceløftet for sproglærere.Parallelle projektera) Produktion af artikler til brug i kompetenceløftet Charlotte Skafte Holm: ”Jai kan eke huske nåd” - problemstillinger og dilemmaer ielevernes logbogsskrivning. Under udgivelse. Nationalt Videncenter for Læsning. Lene Storgaard Brok: to artikler:Dansk som skriftlig formidling – at arbejde med skriftsproget i pædagogisk praksis,in: Bodil Høyer og Bjørn Hamre (red): Pædagoguddannelsen på tværs – dannelse ien verden af foranderlighed. Hanne Møller: Lærerstuderendes praktiktekster, in: Andersen G. B. og Pøhler L. (red.)(2007): Læreruddannelsen i fokus - Praktik i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Frants Mathiesen: Billedgenrer, Billedpædagogisk tTidsskrift 1, 2007b) Frants Mathiessen: Et projekt om Brug af billeder som kommunikativ katalysator for læsning ogskrivning. Se beskrivelsen nedenfor.ForskningssamarbejdeProjektet er forskningsbaseret. Som ekstern forsker er tilknyttet Professor CarolineLiberg, Uppsala Universitet. Vi har især talt om et samarbejde omkring dokumentation afkompetenceløft og formidling af resultat i forskningsartikler.Derudover er vi i løbende kontakt med forskere internationalt, der arbejder ud fra sammelingvistiske tradition, den systemisk funktionelle lingvistik.MilepæleMilepæle Tidsplan Status pr. 1. august 08Studier af international forskning samtvidensindsamlingLøbende Udover vores egen læsning har vi siden efteråret 06 mødtes med andreprojekter, der arbejder med samme forskningsområde, og dér diskuteretfælles læst litteratur og videndelt i forhold til projekterneEndages-konference med Professor Caroline Oktober 06 AfholdtLiberg om forskningstilknytningPiotprojekt for matematik og naturfaglige Februar - maj 07fag i CVU-Storkøbenhavns regiNetværking med faglige foreninger Juni 07 - Samarbejde med Semat og kontakt med hjemkundskabslærernesforening om konference i foråret 08, desuden medhjemkundskabslærernes forening om oplæg på deres konference efterår08Formidling af projektet i workshop (afholdti samarbejde med Professor Eva Maagerø,Norge og Anna-Vera Meidell) tilInternational Systemic Functional Congress34Juli 07Workshoppen var med til at udvide vores netværk med internationalekontakter, der arbejder med samme problemstillinger


Formidling af projektet i faglige tidsskrifterog i andre faglige regiIndledende samarbejde med kommuner omudvikling af efteruddannelseskurser forfolkeskolelærereUdvikling af undervisningsaktiviteter ogdeltagelse i undervisning hos deltagerne idet første pilotprojektPilotprojekt for historie, samfundsfag, KLMog linjefaget kristendom/religion i N. ZahlesSemiariums regi (primært)Udvikling af undervisningsaktiviteter ogdeltagelse i undervisning hos deltagerne idet andet pilotprojektAfholdelse af igangsætningskursus (3 dagesinternat) for naturfaglige fag og matematikParallelle projekter: Frants Mathiessen,Hanne Møller, Lene Storgaard Brok,Charlotte Skafte HolmParallelt projekt Brug af billeder somkommunikativ katalysator for læsning ogskrivning ved Frants MathiessenAfholdelse af igangsætningskursus (3 dagesinternat) for historie, samfundsfag, KLM,kristendom/religionUdvikling af fortsat kompetenceløft påbaggrund af de første igangsætningskurserEfteruddannelse af ansatte vedProfessionshøjskolerne: Kursus i design afefteruddannelseskurser for grundskolensaktører i læsning og sprog i fagene (NyeFælles Mål 2009), af forskningsudviklingsprojekterom sprogbaseretundervisning, udvikling af læreruddannelsen(§15)Pilotprojekt og afholdelse afigangætningskursus for sprogfageneAfsluttende formidling af kompetenceløftetSkrivning af artiklerSeptember 07 -September 07 -Septemberdecember07September 07 –januar 08Februar - maj 08Aftale med Semat om konference i foråret 08, medhjemkundskabslærernes forening om oplæg på deres konference i 08,samt aftaler om flere andre workshops og oplæg affødt af projektet2 kommuner har i første omgang henvendt sig uopfordret, vi indledersamarbejdet med dem, og planen er på sigt selv at kontakte kommunerog diskutere muligt samarbejde.Dette har resulteret i et selvstændigt projekt i en kommune: At læse oglære med sprog samt skitse til endnu et projekt om evalueringUndervisningsaktiviteterne er udviklet, endnu ikke besluttet, præcisthvornår de skal afprøvesEr igangsatEr gennemført.5.-7. maj 08 Kurset er gennemført med 41 deltagere fra hele landet.forår-sommer 08jan – marts 2008august – dec.2008Udgivelse af artikler af Hanne Møller og Lene Storgaard Brok.Charlotte Skafte-Holm har en artikel under udgivelse.Udbygning af kontakter til børnehaveklasseledere (påbegyndt nov.07)observation, indsamling, interviews.Projektet fortsættes. Se særskilt projektbeskrivelse nedenfor.18.-20. august 08 Kurset udskudt. Formen gentænkes da det i pilotprojektet blev klart aten anden form end et kursus måske vil være mere givende.Kristine Kabel og Ruth Mulvad arbejder videre med denne lærergruppe.Maj 08 -Maj 08 -august 09 -Januar – juli 09Initiering og design heraf udvikles i samarbejde med deltagerne påigangsætningskurser. Denne milepæl er ændret – i stedet er (isamarbejde med videncentret) fastsat nedenstående milepæl:Ruth Mulvad har planlagt kurset: Sprog- og læseudviklendeundervisning i praksis - et kursus for undervisere vedprofessionshøjskolerne.Kurset er udbudt og finder sted 14.-17. april. sehttp://www.videnomlaesning.dk/297/544.aspxJesper Bremholm og Ruth Mulvad arbejder med denne lærergruppe.Aftale med Caroline Liberg om samarbejde heromKristine Kabel og Ruth Mulvad skriver til diverse fagtidsskrifter.FormidlingVi skriver artikler til fagblade undervejs og afslutningsvis større artikler og/eller andenform for afsluttende formidling. Undervejs har vi synliggjort projektet på diversekonferencer og kurser (se synliggørelse af projektet).


LitteraturlisteAndersen, Thomas Hestbæk og Flemming Smedegaard (2005): Hvad er meningen?Syddansk universitetsforlag.Christie, Frances and J.R. Martin (eds) (1997): Genre and Instituions. Social Processenin the Workplace and School. Continuum.Christie, Frances and J.R. Martin (eds) (2007): Language, Knowledge and Pedagogy.Functional Linguistic and Sociological Perspectives. Continuum.Beverly Derewianka (1990). Rocks in the Head: Children and the Language of Geology. I:Carter, R. (red.): Knowledge about Language and the Curriculum. London: Hodder & Stoughton.Edling, Agnes (2006): Abstraction and authority in textbooks. The textual paths towardsspecialized language. Acta Universitatis Upsaliensis. Uppsala.http://fou.skolporten.com/art.aspx?id=a0A20000000DZTNEA4&typ=artFolkeryd, Jenny W. (2006): Writing with an Attitude - Appraisal and student texts in theschool subject of Swedish. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis.http://fou.skolporten.com/art.aspx?id=a0A200000000pRBEAY&typ=artGeijerstam, Åsa af (2006): Att skriva i naturorienterande ämnen i skolan. Uppsala: ActaUniversitatis Upsaliensis.http://fou.skolporten.com/art.aspx?id=a0A20000000DgTpEAK&typ=artGibbons, Pauline: Bridging discourses in the ESL Classroom. Students, Teachers andReseacher. Continuum. 2006Halliday, M.A.K (1989): Spoken and written language, 2. ed. Oxford Univ. Press.Hasan, Ruqaiya & Geoff Williams (eds): Literacy in society. Longman. 1996Knapp, Peter and Megan Watkins (2005): Genre, text, grammar. Technologies forteaching and assessing writing. UNSW.Love, Kristina, Graeme Baker and Marie Quinn: LASS – Literacy Across the SchoolSubjects. DVD. The Faculty of Education, The University of Melbourne. 2007Macken-Horarik, Mary : “Something to Shoot For”: A Systemic Functional Approach toTeaching Genre in Secondary School Science, in: Ann M. Jones (ed): Genre in theClassroom. Multiple Perspectives. Lawrence Erlbaum. 2002Martin, J.R. (1992): English Text. System and Structure. John Benjamins.


Martin, J.R. (2002): Writing history: construing time and value in diccourses of the past.I: Colombi, C. and M. Schleppegrell (eds): Developing Advanced Literacy in First andSecond Language. Erlbaum.http://wwww.wagsoft.com/Systemics/MartinPapers/index.htmlMartin, J. R. and David Rose: "Designing literacy pedagogy: scaffolding democracy inthe classroom", in: Hasan, Mathiessen, Webster (eds.): Continuing Discourse onLanguage. Equinox. 2005Martin, J.R. and David Rose (2007): Genre Relations. Mapping Culture. Equinox.Mulvad, Ruth (2008): At skrive med funktionel lingvistik. I: FOKUS – på dansk somandetsprog for voksne, nr. 42, marts/2008.http://lvu.inforce.dk/graphics/lvufraktion3_2004/ILFormation/fokus42.pdfMulvad, Ruth (2006): "Sprog og skole, en introduktion til pædagogisk funktionellingvistik". I: AGORA - CVU Storkøbenhavns elektroniske tidsskrift for forskning,udvikling og idéudveksling i professioner, nr. 9, 2006.Mulvad, Ruth (2008): Hvad betyder på? in: Viden om læsning nr. 4,www.videnomlaesning.dkMulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionellingvistik. Alinea.Maagerø, Eva (2005): Språket som mening. Innføring i funksjonell lingvistikk forstudenter og lærere. Universitetsforlaget.Maagerø, Eva (2007): Finnes det et naturfaglig språk? Om noen typiske trekk vedpedagogiske tester i naturfag, I: Knudsen, Susanne V., Dagrun Skjelbred, BenteAamotsbakken (red): Tekst i vekst. Teoretiske, historiske og analytiske perspektiver påpedagogiske tekster. Novus forlag.Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnesen (red) (2006): Å lese i alle fag. Universitetsforlaget.Painter, Clare (2004): The ‘interpersonal first’ principle in child language development. I:Williams, G. and Lukin, A. (eds) The development of language: functional perspectiveson evolution and ontogenesis. Continuum.Rose, David (2005): Democratising the classroom: a literacy pedagogy for the newgeneration. I: Journal of Education, No. 37, 2005http://www.ukzn.ac.za/joe/joe_issues.htmRose, David (2007): Reading to learn. d.rose@EDFAC.USYD.EDU.AU.


Schleppegrell, Mary J. (2004): The Language of Schooling: A functional LinguisticPerspective. Erlbaum.Veel, Robert (2006): Language, knowledge and authority in school mathematics. I:Christie, F. (ed): Pedagogy and the shaping of consciousness: linguistic and socialprocesses. Continuum.Veel, Robert (2000): Learning how to mean – scientifically speaking: apprenticeship intoscientific discourse in the secondary school. I: Frances Christie, J.R. Martin (eds): Genreand Institutions. Social Processes in the Workplace and School. Continuum.Whittaker, Rachel, Mick O’Donnell, Anne McCabe: Language and Literacy. FunctionalApproaches. 2006Udgangspunkt for projektetJeg har i flere år arbejdet på at etablere en sproglig tilgang til brugen af faglige billeder ialle fag. Det har foreløbigt givet sig udslag i artiklerne ”Billedgenrer” (BilledpædagogiskTidsskrift 1, 2007)og ”Fotodokumentation” (Billedpædagogisk Tidsskrift 4, 2007) sombegge bygger på socialsemiotik og systemisk funktionel lingvistik.ProblemformuleringJeg er interesseret i hvordan billedet kan mediere forståelse mellem verbaliseret begrebog mental erfaring. Jeg vil gerne undersøge hvordan dette foregår receptivt, fungererden ikoniske genkendelse som en afkodningsstrategi, der kan siges at ligge til grund forlæsning?Og produktivt: er der en kausal sammenhæng (og hvilken) mellem børns tegnemæssigekvalifikationer (+anden billedmæssig kunnen) og deres læsefærdighed.Er det en væsentlig begrænsning i børns læsekompetence at de ikke kan afkodebilleder, og medfører bedre billedforståelse også bedre læsefærdighed?En undersøge skal rettes mod de klassetrin hvor børn lærer at læse. Jeg ønsker i førsteomgang at undersøge forskellige eksempler på brugen af tekst/billede ibegynderundervisning ved samtale / interview med lærere og ved indsamling afmateriale.Milepæle:


Kontakt med børnehaveklasseleder på Vejlebro skolen i Ishøj. Aug. 2008ooInterview med pædagog Tua Caspersen og lærer Robina Sabir isprogbørnehaveklassen på Vejlebroskolen. 9.9.2008To besøg med observation, interview med børn, samt foto- og videodokumentation. 26.9 og 3.10 2008. Generering af undersøgelseskategorier.o Dialog med kursister 1.10. 2008o Besøg i et til to andre indskolingsmiljøer, efterår/vinter 2008.o Artikel vinter/forår 2009.Jeg har besøgt pædagog Tua Caspersen og lærer Robina Sabir isprogbørnehaveklassen på Vejlebroskolen d. 9.9. for en samtale om deres arbejde.Onsdag d. 1.10 har jeg fortalt en gruppe børnehaveklasseledere, som deltager på kurset”Billeder i begynderundervisningen” hos Peter von der Maase (UCC) og IngeliseFlensborg (DPU) om min undersøgelse, dels med henblik på at henledeopmærksomheden på problematikken billeder og forforståelse, dels for at skaffekontakter til senere undersøgelser, som vil være bygget op på baggrund af mineerfaringer på Vejlebroskolen. Det førte til kontakt med Frederikssunds private realskole16.01.2009Planer om artiklerBPT 1, eller 2, 2009, tema: ”Bogen” (deadline 1.2.2009, artiklen er delvist skrevet)Arbejdstitel: Lærer børn også at kommunikere?Målgruppe: Billedkunstlærere i FS, studerende og undervisere på lærer uddannelsenMål: Jeg vil præsentere en forståelse af ords og billeders forskellige virkningsmåder somto ud af mange mulige modaliteter. Jeg vil beskrive deres forskellige potentiale somvirkelighedsformidlere samt give nogle bud hvordan man kan analysere forskelligemodaliteter under et. Jeg bruger interview med børnehaveklassebørn og børn i 1. Klasse,som har læst / fået læst billedbogen ”Lily takes a walk” af Satoshi Kitamura someksempel.Begreber: Fra Styles/ Arizpe henter jeg den kontrapunktiske (counterpoint) relationmellem ord og billede (som er på spil i Lily takes a walk) og fra SFL traditionen de tremetafunktioner. Herudover kan det være relevant at sætte Pierces tegnkategorier i forholdtil de forskellige modaliteters affordances.Litteratur:Hartmut StöcklStyles / ArizpeLøvlandHagtvet


Fremtid: Artikel til tidsskriftet Viden om læsning.Visuelle tekster og literacy tænkningenLiteracy (med hensyn til visuelle tekster) i PISA undersøgelsen og i de nye læseplanerHypotese: at finde et forsømt område, set i forhold til en eksisterende multimodal praksisf.eks. i undervisningsmaterialer.Spørgsmål: har dansklæreren det overordnede ansvar qva fagets omfang for at tilgodeseundervisningen på dette område?Indhold: Med udgangspunkt i min lille undersøgelse af to børnehaveklasser og en1.klasses læsning af Lily takes a walk vil jeg gennemgå forskellige måder at analysemultimodale tekster hver for sig og under et.Begreber: Fra Styles/ Arizpe henter jeg den kontrapunktiske (counterpoint) relation (somer på spil i Lily takes a walk) og fra SFL traditionen de tre metafunktioner. Herudoverkan det være relevant at sætte Pierces tegnkategorier i forhold til de forskelligemodaliteters affordances. Eva Maria Eckkramer har også et overskueligt skema medintersemiotic layering i antologien Perspectives on Multimodality. Spørgsmålet er blothvor meget teori det er formålstjenligt at præsentere.LitteraturForord fra diverse Pisa undersøgelserDe nye læseplaner I dansk, dansk som andetsprog, børnehaveklasse og billedkunstHartmut StöcklStyles / ArizpeEckkramerLøvlandHagtvetArtikel til Billedpæd tidskrift nr 1. 2010. Tema Visuel UddannelseVisual literacyHvordan er forholdet mellem børns evne til reception og produktion på billedområdet?Har folkeskolens agenter forskellige forventninger til børns receptions- og produktionsformåen? Specificering i retning af forskellige billedlige og sproglige konventioner, somunder alle omstændigheder skal læres. Sker det for sent? Virker en stor kløftdemotiverende?LitteraturAnne Bamfords The Visual Literacy White PaperForord fra diverse Pisa undersøgelserDe nye læseplaner I dansk, dansk som andetsprog, børnehaveklasse og billedkunstHartmut StöcklStyles / ArizpeLøvlandHagtvetJeg overvejer herudover at holde et oplæg på Den 5. Nordiske SFL-workshop: SFL ipraksis - i uddannelser


18.-19. maj 2009 om transmodalitet eller intersemiosis, altså hvordan man kan analyseresammenhængen mellem flere modaliteter i tekster.Eksisterende viden på områdetJeg tager udgangspunkt i Bente Eriksen Hagtvets bog Sprogstimulering (2002) hvori hunbeskriver den samtidige udvikling af flere tegnkompetencerIvar Bråten i ”tidsskrift for læsning” nr 2 okt 2007: Leseforståelse – om betydningen afforkunnskaber, forståelsesstrategier og lesemotivasjonMichael Wahl Andersen beskæftiger sig med faglig læsning af matematik – også afbilleder..Lise Iversen Kulbrandstad bl.a. om tosprogedeAnne Løvland: Sammensatte fagtekster – en multimodal utfordring? I Eva Maagerø: Ålese i alla fag, Oslo 2006Ruth Mulvad: Pædagogisk anvendelse af funktionel lingvistik, CVUstork 2005Günther Kress og Theo van Leeuwen: Reading Images, London 2001Jeg har i foråret 2008 søgt et begrebsapparat til at skelne og sammenligne ords ogbilleders måder at bære betydninger på I følgende litteraturI Antologien: Eija Ventola et al (ed): Perspectives of Multimodality,Amsterdam/Philadelphia John Benjamins B.V: 2004:Hartmut Stöckls artikel ”In between modes”, Victor Lim Fei: ”Problematicing semioticressource”, samt Eva Maria Eckkrammer: Drawing on theories of inter-semioticlayering, in:, p. 210 ffI de ovenfor nævnte artikler beskæftiger de især østrigske forfattere sig med relationernemellem forskellige modaliteter.Dette forhold beskrives også i denne artikel fra Visual Communication, SAGEPublications, 2008:”Systemic functional-multimodal discourse analysis (SF-MDA) :constructing ideational meaning using language and visual imagery af Kay L. O’HalloranJeg har endvidere beskæftiget mig med Visual Litteracy via Susan Stokes rids overlitteratur om Visual Literacy (Visual Literacy in Teaching and Learning: A LiteraturePerspective, Suzanne Stokes, Troy State University,http://ejite.isu.edu/Volume1No1/pdfs/stokes.pdf.) og med Anne Bamfords White Paper onVisual Literacyhttp://www.adobe.com/uk/education/pdf/adobe_visual_literacy_paper.pdf somlettilgængeligt eksempel på denne tænkning.Aug. 2008: Et godt eksempel på visual litteracy omsat til forskning i børnsbilledperception og produktion er:Evelyn Arizpe og Morag styles: Children Readin Pictures. Interpreting visual texts.London 2003 Bogen giver en grundig gennemgang af forskningen på området og enbeskrivelse af hvordan de hargennemført deres interviews med børn på forskelligeklassetrin. Bogen handler om hvordan børn læser billedbøger, hvilket giver forfatternemulighed for at kontrastere børnenes forståelse af henh. de visuelle og de verbale tekster.Ved at læse denne bog har jeg fundet en række potentielt brugbare bøger:Kress,G (1997)Before writing: Rethinking paths to litteracy. London RoutledgeGardner, H (1980): Artfull scribbles, London Jill Norman LimitedPerkins, D: (1994) The intelligent eye: learning to think by Looking at Art, Cambridge


Jeg har genlæst store dele af den pædagogiske litteratur om billedkunst for at uddrage dedele, som ikke ser billedet som symptom på tilstande i barnets psyke. Her kan jeg brugeIngelise Flensborgs(1994), Helene Illeris(2000) og Mie Buhls (2002) Phd afhandlinger.Hvis man går til den populærvidenskabelige litteratur rummer Anna Marie Holm og LoneThaus bog: Børns Billedverden fra 1984 et ældre eksempel på en bl.a. billedsprogligtilgang, hvor billedarbejdet ses i en interpersonel kontekst.

More magazines by this user
Similar magazines