Birthe Dinesen Ken Parker, Alice Bonde og Tove Parker

Birthe Dinesen Ken Parker, Alice Bonde og Tove ParkerDa jeg havde engelsk som liniefag hos Erik Svart, sørgede far for, at vi fikudvekslingsstuderende fra USA i 1954/55, så mine søstre og jeg kunne lære attale engelsk. Vi fik dem gennem American Fieldservice. Den første amerikanervar Barbara Brickhouse, og året efter kom Dan Buchner. De boede hos os ca. ½år, mens de gik i skole i Svendborg. Vi fik virkelig alle lært en masse engelsk i deperioder. Jeg kan huske, at Barbara kom med gaver til os fra USA, jeg fik bl.a.et par grammofonplader til longplaying, desværre havde vi ingen grammofon tilden slags plader. Far viste sig som dagens mand og købte næste dag en lpgrammofon,det havde vi ønsket os længe. Indtil da havde vi haft stive lakplader,der blev spillet på en grammofon, der blev trukket op med et håndsving, pågrammofonen var der påmonteret en stor højttalertragt.I den periode kørte vi meget rundt for at vise vore amerikanske gæster noget afDanmark. Aftenerne gik med snak og kroketspil i haven.I 1959 var vi alle meget optaget af, at man i USSR havde sendt det ubemandederussisk byggede rumskib Luna 2 op til Månen. Syv år senere fik det russiskerumskib 'Luna 9' en blød landing på Månen.Samme år blev mikrochippen opfundet. Det var en forudsætning forcomputeren. Få år før havde computergiganten IBM´s bestyrelsesformand sagt:'”På verdensplan er der kun et marked for måske fem computere”. Som lærerforestillede man sig absolut ikke, at computeren 40 år senere ville være etnormalt redskab i skolen!Flemming FuglsangKaren, Birthe, Lisbeth, Agnete Dinesen og Thomas Fog

Formningseleverne forbereder den store udstilling i festsalen.Horst Hoop, Poul Kerdil,lærer Madsen, Ib LarsenJørgen Hinke, Ib Haulund, lærer Madsen,Poul Kerdil, Bent Guldborg, Horst Hoop,Peder Hansen, Ib Larsen.I 1958 skulle vores klasse ”på græs”, det betød, at eleverne i 3 måneder skulle udfor at følge undervisningen og selv prøve kræfter med at undervise på en elleranden skole i landet.Jeg kom til Dalum skole i Odense sammen med Horst Hoop. Det var en rigtigspændende periode, hvor jeg følte, at lærergerningen var det helt rigtige valg formig. Jeg kunne lide at forberede mig og havde et godt tag på ungerne, så jeghavde ingen disciplinære problemer.Jeg kom til at bo hos en slagter på Dalumvej, desværre viste det sig, at alt iværelset vrimlede med møllarver, så jeg fandt hurtigt et andet sted at bo. Jeg fiket dejligt værelse hos vores gamle nabo fra Oure Nanny Bærholm, som efter enskilsmisse boede i en villa på Bentzons Allé, det var rigtig hyggeligt, fordi vikendte hinanden så godt.Hendes søn Ole og hans kæreste tog mig ind imellem ud for at opleve Odensesnatteliv, det vat skægt. Da jeg nu for første gang tjente lidt penge, oplevede jegglæden og spændingen ved at gå ud og købe smart tøj og lækre sko - en herligfølelse.I hele denne periode så Horst og jeg ikke meget til hinanden i fritiden.To godevennerBirthe ogHorstbevarede etgodtvenskabhele livetigennem.