Den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt mandlige statsborgere fra ikkevestligelande findes i Tyskland (63,2 pct.), mens Sverige og Danmark har den lavestebeskæftigelsesfrekvens (hhv. 51,3 pct. og 51,9 pct.). Blandt kvindeligestatsborgere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen højest i Norge(48,7 pct.) og lavest i Danmark (35,2 pct.) 5 .For både mænd og kvinder i rapportens lande er beskæftigelsesfrekvensen laverefor udenlandske statsborgere fra ikke-vestlige lande end for nationale statsborgere.For mænd er denne forskel størst i Danmark, hvor den udgør 28,9 procentpoint,og lavest i Tyskland, hvor den udgør 10,0 procentpoint. For kvinder er forskellenligeledes størst i Danmark med 38,3 procentpoint og lavest i Tysklandmed 19,8 procentpoint.Tabel 4.4 viser beskæftigelsesfrekvensen i 2002 for udenlandske statsborgere fraikke-vestlige lande og nationale statsborgere opdelt på aldersgrupper.5 Der er en mindre forskel mellem data fra EUROSTAT’s Labour Force Survey og registerdata fra DanmarksStatistik. Ifølge Danmarks Statistiks registerdata var beskæftigelsesfrekvensen blandt udenlandskestatsborgere fra ikke-vestlige lande (i alderen 16-64 år), der var bosat i Danmark, 46,5 pct. formænd og 33,2 pct. for kvinder i 2002.103
Tabel 4.4: Beskæftigelsesfrekvens for udenlandske statsborgerefra ikke-vestlige lande og nationale statsborgere (15-64 år)opdelt på alder i Danmark og de udvalgte lande, 2002 (procent)Udenlandske statsborgere fraikke-vestlige lande15-24år25-39år40-54år55-64år15-24årNationale statsborgere25-39år40-54år55-64årDanmark 51,7 48,0 31,4 17,9 64,3 86,1 85,6 57,6Holland 40,2 53,8 39,9 32,4 71,9 86,9 81,1 42,0Norge 43,8 58,3 59,2 52,2 57,2 85,5 85,8 67,1Storbritannien 38,4 57,0 59,3 36,8 56,2 81,6 81,2 53,6Sverige 24,6 51,5 52,9 24,1 44,6 84,7 86,8 69,0Tyskland 41,0 59,3 59,1 29,7 46,9 81,5 80,6 37,8Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey.Note: For Tyskland er tallene fra 2001.Tabellen viser, at for alle aldersgrupper i rapportens lande er beskæftigelsesfrekvensenlavere for udenlandske statsborgere fra ikke-vestlige lande end for nationalestatsborgere. Det fremgår endvidere af tabellen, at de 15-24-årige udenlandskestatsborgere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelsesfrekvensi Danmark end i de øvrige lande. Derimod er beskæftigelsesfrekvensen for alleandre aldersgrupper lavere i Danmark end i de øvrige lande.Der er dog som nævnt usikkerhed knyttet til tallene. En sammenligning mellemdata fra EUROSTAT’s Labour Force Survey og registerdata fra Danmarks Statistikviser således en betydelig forskel mellem de to datasæt. Ifølge Danmarks Statistiksregisterdata var beskæftigelsesfrekvensen i 2002 for udenlandske statsborgerefra ikke-vestlige lande, der var bosat i Danmark, 39,2 pct. for aldersgruppen16-24 år og 42,5 pct. for aldersgruppen 25-39 år, dvs. betydeligt lavere end beskæftigelsesfrekvensenfor disse aldersgrupper ifølge EUROSTAT’s Labour ForceSurvey.Figur 4.1 viser, hvordan beskæftigelsesfrekvensen i 2002 for udenlandske statsborgerefra ikke-vestlige lande varierer efter, hvor længe personen har opholdtsig i landet.104 KAPITEL 4. SAMMENLIGNING AF UDLÆNDINGES INTEGRATION
- Page 2 and 3:
Udlændinge- og integrationspolitik
- Page 4 and 5:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 9 and 10:
grundsrapportens kapitler om den da
- Page 11 and 12:
Et tilsvarende mønster ses omkring
- Page 13 and 14:
Forskelle og ligheder i integration
- Page 15 and 16:
I alle lande bortset fra Tyskland h
- Page 17 and 18:
Landenes sociale ydelserDe sociale
- Page 19 and 20:
lønmodtager med de sociale ydelser
- Page 21 and 22:
Canada er tættest på med en forsk
- Page 23 and 24:
• at knytte integrationsindsatsen
- Page 25:
Hurtigere permanent opholdstilladel
- Page 28 and 29:
I kapitel 5 vurderer Tænketanken m
- Page 30 and 31:
har ikke disse befolkningsregistre,
- Page 32 and 33:
da der - gennem OECD’s sammenlign
- Page 34 and 35:
Figuren viser, at Tyskland i 1998-2
- Page 36 and 37:
Udlændinges befolkningsandel er st
- Page 38 and 39:
specielt for Holland og Sverige. De
- Page 40:
• Ikke-vestlige lande, der omfatt
- Page 43 and 44:
eskyttelse også betyder, at der ik
- Page 45 and 46:
Tyskland giver som det eneste af ra
- Page 47 and 48:
for opnåelse af permanent opholdst
- Page 49 and 50:
hvad der svarer til 6.936 euro (51.
- Page 51 and 52:
selvstændig erhvervsvirksomhed. EU
- Page 53 and 54:
sonarbejdere og for lavt uddannede
- Page 55 and 56:
indvandrere får først en midlerti
- Page 57 and 58: statsborgerskab. Kravet til opholds
- Page 59 and 60: selsdom på eksempelvis seks år i
- Page 61 and 62: I Sverige kan den dagsydelse, som u
- Page 63: I Tyskland gives der ud over repatr
- Page 66 and 67: Tabel 3.1: Asylansøgeres mulighed
- Page 68 and 69: at søge arbejde eller for at blive
- Page 70 and 71: gerne er, at jobbet ikke kan bestri
- Page 72 and 73: ISAP-programmerne), hvor nyankomne
- Page 74 and 75: Tabel 3.2: Sprogundervisning for vo
- Page 76 and 77: Prøver i sprogundervisning af voks
- Page 78 and 79: Tabel 3.3: Sprogstimulering til bø
- Page 80 and 81: I Tyskland og Sverige er modersmål
- Page 82 and 83: Danmark kan kommunen skære i intro
- Page 84 and 85: 3.8 Geografisk fordelingDet bliver
- Page 86 and 87: Alle EU’s medlemslande, og dermed
- Page 88 and 89: Faktaboks 3.1: Beregning af nettod
- Page 90 and 91: kraft. Fælles for rapportens lande
- Page 92 and 93: Ud over at optjeningskravene er for
- Page 94 and 95: Tabel 3.7: Dagpenge korrigeret for
- Page 96 and 97: ke-EU-borgere, der har boet mindre
- Page 98 and 99: Danmark. Dette skyldes dels, at den
- Page 100 and 101: Ydelser til børnefamilierI alle ra
- Page 103 and 104: 4. Sammenligning af udlændingesint
- Page 105 and 106: problemer ved at anvende data fra E
- Page 107: skellen i beskæftigelsesfrekvensen
- Page 111 and 112: I tabel 4.5 vises beskæftigelsesfr
- Page 113 and 114: Tabel 4.7 illustrerer arbejdsmarked
- Page 115 and 116: Appendiks: Uddannelse og bosætning
- Page 118 and 119: 5. AnbefalingerI rapportens kapitel
- Page 120 and 121: sats. Dette hovedspor i integration
- Page 122 and 123: I Storbritannien og Sverige har myn
- Page 124 and 125: Storbritannien sker udvælgelsen bl
- Page 126 and 127: et i det danske samfund. Endvidere