Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Familier og børnmen og dermed reelt forlade den mandlige forsørgermodel til fordel for en toforsørgerfamilie.Når vi sammenfatter indtrykkene fra interview med 40 småbørnsforældre iMannheim, så får vi imidlertid følgende indtryk. Set i lyset af retorikken, somden er fremstillet ovenfor, så må situationen som den tog sig ud i Nannheimumiddelbart efter valget karakteriseres som meget traditionel. Hausfrau er stadiget relevant begreb, idet mange af mødrene italesatte husarbejde som enselvstændig aktivitet på linie med lønarbejde. Vi opdagede også, at retten tilat vende tilbage til tidligere job kun eksisterer på papir. Når mødrene henvendtesig til deres tidligere arbejdsgivere med ønsket om at komme tilbagei beskæftigelse, så fik de typisk at vide, at de kun havde ret til et fuldtidsjob,og at deres ønske om deltidsbeskæftigelse ikke kunne efterkommes. Allerededen tidligere Kohl- regering havde i 1996 annonceret en børnepasningsgarantifor alle tre- til femårige. Denne ret skulle forstås som en ret til en børnehaveplads,men dels var det ikke muligt for de lokale myndigheder rent praktiskat leve op til garantien, hvorfor den tidligere regering hele tiden blev nødt tilat ændre det tidspunkt, hvor garantien skulle træde i kraft. Dels er tysk børnehave(Kindergarten) en halvdagsforanstaltning, som oftest kun er åben om formiddagenfra ni til tolv, hvilket ikke engang er nok for forældre på halv tid.I forlængelse af børnepasningsgarantiens utilstrækkelighed i forhold til arbejdekunne vi konstatere, at Kindergarten er en pædagogisk foranstaltning snarereend børnepasning. Det er altså en foranstaltning for børnenes skyld og ikkefor forældrenes. Velfærdsmixet tager form af offentligt finansierede foreningsudbudteydelser (kirkerne) og mødres og bedsteforældres informelleindsats.Ændringer inden for toforsørgerregimet? (Danmark)I rapporten Sociale tendenser gav Socialministeriet i 1999 udtryk for, at “vi i disseår er i færd med stille og roligt at foretage et afgørende og nødvendigtkursskifte i dansk socialpolitik”. Først og fremmest er der tale om en stigendeerkendelse af, at vi ikke længere kan opfatte socialpolitikken alene som etspørgsmål om at sikre mennesker materielt og økonomisk. Desuden gøres derop med opfattelsen af, at det automatisk opfattes som en offentlig opgave atløse de sociale problemer, der måtte opstå. Dette skal ikke forstås således, atdet offentlige nødvendigvis skal tillægges en mindre rolle, men at det skal tillæggesen ændret rolle. “I de senere år er også det frivillige sociale arbejdekommet stærkere med på banen … men det betyder faktisk også noget, hvadvi hver især gør for vores familie, vennerne, naboer, kolleger, studiekammeraterosv.” På familie- og børneområdet taler rapporten om, at langt de flestesmåbørnsfamilier prioriterer arbejdsmarkedet højt, hvorfor de også i stort ogstigende omfang efterspørger offentlige serviceydelser i form af dagtilbud.Det er Socialministeriets opfattelse, at disse tilbud i højere grad skal gives påbørnenes præmisser, “så de kan fungere som udviklings- og læresteder”. Detunderstreges, at ifølge Serviceloven så har dagtilbud tre formål: pædagogiske,sociale og pasningsmæssige, og at disse tre er ligestillede. Hvad angår dækningen,så finder rapporten, at væksten på det seneste har været rekordstor:Tilbudene til de under treårige er steget med 25% fra 1996 til 1999.106