AktiveringAktiveringIntegration gennem arbejdspligt?Af Ivar Lødemel og Bruce Staf<strong>for</strong>d 1Mange europæiske lande har indført workfare – det vil sige ordninger, hvorman skal arbejde, hvis man vil modtage sociale ydelser. Der er en række grundetil at indføre workfare-ordninger, fx:CCCCFor at undgå stigning i arbejdsløshedenFor at fremme integrationen af arbejdsløse på arbejdsmarkedet og i samfundeti øvrigt.For at begrænse de sociale udgifter og <strong>for</strong> at gøre velfærdsstaten mere effektivi den globale konkurrence.For at understrege rettigheder og pligter <strong>for</strong> modtagere af sociale ydelser.Introduktionen af workfare-ordninger i slutningen af <strong>for</strong>rige århundrede varen vigtig skillelinje.Workfare-ordninger indeholder typisk tre elementer:tvangCarbejde er i fokusCde er rettet mod de laveste sociale ydelser (fx kontanthjælp)CAlle tre elementer handler om den måde ydelserne <strong>for</strong>midles på, men det erkombinationen af de tre elementer, der udgør den vigtigste ændring i balancenmellem rettigheder og pligter.Alt i alt er indførslen af workfare-ordninger i Europa et “1990er fænomen”.Men i USA, som anses <strong>for</strong> oprindelsesstedet <strong>for</strong> workfare, har man haft disseordninger siden starten af 1970erne. I efterkrigstidens Europa er der dog også1Redigeret af Peter Abrahamson.59
Integration gennem arbejdspligt?en vis tradition <strong>for</strong> arbejdstvang i <strong>for</strong>bindelse med sociale ydelser. I Tysklandblev der fx indført en mulighed <strong>for</strong> workfare i socialloven i 1961, men mulighedenblev først brugt i <strong>for</strong>bindelse med massearbejdsløsheden i 1970erne.Desuden har Danmark indtaget en pionerrolle med en politik, der indeholdertvangsaktivering.Sammenligning af workfare-ordningerSammenligningen af workfare-ordningerne i det følgende er <strong>for</strong>etaget ved atudvælge et eksempel fra hvert af seks europæiske lande samt tre eksemplerfra USA. Ordningerne har en fælles baggrund: Ændringer af størrelse og sammensætningaf arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive personer, stigning i antalletaf modtagere af sociale ydelser og en deraf følgende stigning i udgifter til socialeydelser. Disse begrundelser har alle steder været de vigtigste motivationsfaktorer<strong>for</strong> at indføre aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder workfare.Workfare støttes ligeledes af fælles ideologiske mål, som er slået fast retoriskgennem brug af begreber som “social eksklusion” og “afhængighed” og gennemændringer i kontrakten mellem stat og ydelsesmodtagere om rettighederog pligter.I de fleste tilfælde kombineres målsætningerne om at <strong>for</strong>hindre afhængighedaf ydelser og social eksklusion med at fremme integrationen. For at <strong>for</strong>hindresocial eksklusion er det vigtigt at se på strukturelle barrierer <strong>for</strong> at opnå beskæftigelse,fx manglen på fleksible færdigheder, kvalifikationer og kompetencer,men problemet er blevet <strong>for</strong>stået som et “mis-match”problem mellemudbud og efterspørgsel, snarere end at ydelsesmodtagerne <strong>for</strong>tsat ønsker atvære afhængige af ydelser. Det vigtigste <strong>for</strong> alle “arkitekter” af workfare-ordningerer at undgå <strong>for</strong>skellige afhængigheder, fx rationel (= økonomisk) afhængighed,psykosocial afhængighed (= lave <strong>for</strong>ventninger) og kulturel afhængighed(= livsstil uden beskæftigelse).Workfare-ordninger er knyttet til en ambition om at <strong>for</strong>bedre jobmulighederneved at målrette den aktive politik til deltagerne. Der er imidlertid bådetværnationale og indenlandske <strong>for</strong>skelle på, i hvilket omfang målgruppenudviser uønsket “afhængigheds-opførsel” – i modsætning til at være ofre <strong>for</strong>strukturel “mis-match” mellem udbud og efterspørgsel. Deraf følger, at derer <strong>for</strong>skel på den grad, som workfare bruges til at tvinge deltagernes “ansvarlighed”,snarere end at hjælpe dem med at overvinde de strukturelle gab. Resultateter, at de workfare-ordninger, som sammenlignes her, inddrager både<strong>for</strong>anstaltninger over <strong>for</strong> efterspørgselssiden (jobskabelse/løntilskud) og udbudssiden(til at øge fleksibilitet og mobilitet).Forskellige målgrupperDa socialhjælp er sidste “trin på stigen”, er der en tendens til, at det omfatterrelativt mange personer, der har flere barrierer <strong>for</strong> beskæftigelse samtidigt.Der er <strong>for</strong>skelle på den rolle, socialhjælp spiller i de syv lande. Desuden ermålgruppens sammensætning et udslag af politikernes valg af arbejdsdueligegrupper, som, de ønsker, skal udsættes <strong>for</strong> tvang.60