Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Familier og børnser statistikker og forskningsrapporter et billede af et kønssegregeret arbejdsmarked,hvor kvinder er koncentreret i særlige sektorer og beskæftigelser,kendetegnet af lave lønninger, mindre statusgivende job og mindre sikkerhedi ansættelsen. Denne segregering synes i særlig grad at ramme enlige mødre.I såvel Sverige som Danmark forværredes beskæftigelsessituationen for enligemødre markant i forbindelse med 1980-recessionen, og enlige mødre udelukkesstadig fra arbejdsmarkedet i højere grad end mødre i to-forældre-familier(Larsen & Sørensen, 1994; Björnberg, 1997; Åberg, R et al; 1997; Halskov, 1994,1999). 2Nyere kvalitative studier af social udsathed i syv EU-lande (Finland, Frankrig,Irland, Italien, Portugal, Storbritannien og Sverige) beskriver, hvordan enligemødre lever deres liv i et kønssegregeret rum med stor risiko for at miste densociale balance og langsomt glide ud i social eksklusion. Velfærdssystemernerundt om dem har svært ved at forstå og anerkende de særlige vanskeligheder,der kan udgøre en del af livsverdenen for enlig-mor-familien (Boje & Bertaux,2002).Moralske og samfundsmæssige diskurser omkring detenlige moderskabEnlige mødre og deres børn er historisk set blevet betragtet som en problemgruppe– skiftevis dæmoniseret, stigmatiseret og marginaliseret. Tidligere gikder en skelnen i de moralskbaserede holdninger til enlige mødre mellem enkerog ugifte mødre. I dag synes denne skelnen snarere at gå mellem højtuddannede,selvforsørgende enlige mødre og så enlige mødre med lav eller ingenlønindtægt og forsørget gennem offentlige sociale ydelser.Disse forskelle mellem enlige mødre har givet baggrund for en akademiskdiskussion om, hvorvidt det er rationelt at benytte den administrative fællesbetegnelseenlig mor til at beskrive en gruppe, hvor nogle af denne gruppesmedlemmer oplever en strukturel ufrihed og et socialt pres på en måde, somer mere i lighed med andre sårbare menneskers marginaliserede situation(indvandrere, unge arbejdsløse, ensomme ældre etc.). Ved at fokusere på dencivile status som enlig mor, fremhæves det, bidrager man til at udvikle stereotypierom enlige mødre, der karakteriseres som overbebyrdede kvinder medpersonlige problemer, der er ude af stand til at klare deres eget og deres børnsliv (Scheffer-Kumpula, 2000). På denne måde skjules den kendsgerning, at denstørste del af enlige mødre selv har taget et aktivt initiativ til at komme ud afet parforhold eller ægteskab, og at de fleste enlige mødre har fundet en bedretilværelse end at fortsætte parforhold eller ægteskab.2Flere fattigdomsundersøgelser udført i midten af 1980erne baseret på minimumsbudgetterviste, at den relativt største gruppe, der levede i fattigdom i Danmark, varenlige forsørgere (Hansen, 1989). Gennemsnitsprocenten for 29-79 årige var 4% i fattigdom,men for enlige forsørgere var tallet helt oppe på 18%. Disse tal er blevet bekræftetigennem tilsvarende undersøgelser udført igennem sidste del af 1990erne(Alsted Research, 1998; Pedersen & Smith, 1999).110