Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Integration gennem arbejdspligt?en vis tradition for arbejdstvang i forbindelse med sociale ydelser. I Tysklandblev der fx indført en mulighed for workfare i socialloven i 1961, men mulighedenblev først brugt i forbindelse med massearbejdsløsheden i 1970erne.Desuden har Danmark indtaget en pionerrolle med en politik, der indeholdertvangsaktivering.Sammenligning af workfare-ordningerSammenligningen af workfare-ordningerne i det følgende er foretaget ved atudvælge et eksempel fra hvert af seks europæiske lande samt tre eksemplerfra USA. Ordningerne har en fælles baggrund: Ændringer af størrelse og sammensætningaf arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive personer, stigning i antalletaf modtagere af sociale ydelser og en deraf følgende stigning i udgifter til socialeydelser. Disse begrundelser har alle steder været de vigtigste motivationsfaktorerfor at indføre aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder workfare.Workfare støttes ligeledes af fælles ideologiske mål, som er slået fast retoriskgennem brug af begreber som “social eksklusion” og “afhængighed” og gennemændringer i kontrakten mellem stat og ydelsesmodtagere om rettighederog pligter.I de fleste tilfælde kombineres målsætningerne om at forhindre afhængighedaf ydelser og social eksklusion med at fremme integrationen. For at forhindresocial eksklusion er det vigtigt at se på strukturelle barrierer for at opnå beskæftigelse,fx manglen på fleksible færdigheder, kvalifikationer og kompetencer,men problemet er blevet forstået som et “mis-match”problem mellemudbud og efterspørgsel, snarere end at ydelsesmodtagerne fortsat ønsker atvære afhængige af ydelser. Det vigtigste for alle “arkitekter” af workfare-ordningerer at undgå forskellige afhængigheder, fx rationel (= økonomisk) afhængighed,psykosocial afhængighed (= lave forventninger) og kulturel afhængighed(= livsstil uden beskæftigelse).Workfare-ordninger er knyttet til en ambition om at forbedre jobmulighederneved at målrette den aktive politik til deltagerne. Der er imidlertid bådetværnationale og indenlandske forskelle på, i hvilket omfang målgruppenudviser uønsket “afhængigheds-opførsel” – i modsætning til at være ofre forstrukturel “mis-match” mellem udbud og efterspørgsel. Deraf følger, at derer forskel på den grad, som workfare bruges til at tvinge deltagernes “ansvarlighed”,snarere end at hjælpe dem med at overvinde de strukturelle gab. Resultateter, at de workfare-ordninger, som sammenlignes her, inddrager bådeforanstaltninger over for efterspørgselssiden (jobskabelse/løntilskud) og udbudssiden(til at øge fleksibilitet og mobilitet).Forskellige målgrupperDa socialhjælp er sidste “trin på stigen”, er der en tendens til, at det omfatterrelativt mange personer, der har flere barrierer for beskæftigelse samtidigt.Der er forskelle på den rolle, socialhjælp spiller i de syv lande. Desuden ermålgruppens sammensætning et udslag af politikernes valg af arbejdsdueligegrupper, som, de ønsker, skal udsættes for tvang.60