Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Familier og børnMed fattigdommen somfølgesvend– om enlige mødre og deres børn i EUAf Therese HalskovVejene til at blive eneforælder og vilkårene for at leve et samfundsmæssigt livsom eneforælder – og i særlig grad enlig mor – har udviklet sig i forskelligeretninger i europæiske lande. Feministisk orienterede socialpolitiske forskerehar da også påpeget, at alene-moderskabet er en form for lakmusprøve på etlands kønsspecifikke sociale rettigheder (Hobson, 1994; Duncan & Edwards,1997). Velfærdsregimer er som bekendt også markant forskellige af karakterog spænder inden for EU fra den “residuale” model i de sydlige lande til den“universelle” i Skandinavien. Men der er alligevel fælles problemer og barrierer,som på tværs af landegrænser og velfærdsmodeller møder den sårbareenlige mor: mangel på adgang til uddannelse, mangel på adgang til et stabiltarbejde med en tilstrækkelig høj selvforsørgende løn, for få ressourcer i forholdtil tid og helbred til at overkomme omsorgsforpligtelserne for barnet/børnene, og som et mindre offentligt diskuteret fællestræk: ofte med en personligtilværelse, hvor dagliglivet destabiliseres af vold udøvet af den tidligereægtefælle/partner (Sostris, 1998; Hester & Radford, 1996; Halskov et al,2000; Polakow et al, 2001). I 1997 levede 40% af eneforælderfamilierne (langtovervejende enlig-mor familier) i EU under den 60% relative fattigdomsgrænse(som er samme procentdel som i 1995), mens tallet for andre familier (med2 børn) udgør 17% (EC 2001:annex, tabel 3c). Ifølge en af de meget få specifikkeEU-rapporter, der er udarbejdet om enlige mødre i EU (Roll, 1992) fremtrædergruppen af enlige mødre som en af de fattigste inden for EU, uansethvilket fattigdomsmål man anvender.I Storbritannien, som har den største procentdel blandt børnefamilier i EUmed kun én forælder i dagligdagen (22%), er enlig-mor-familierne klart karakteriseretaf fattigdom og i høj grad stærkt afhængig af offentlig understøttelse/socialhjælp,idet 60% af de enlige mødre har socialhjælpen, som deres væsentligsteindtægtskilde (Duncan & Edwards, 1997). Til trods for rigeligere,mere lighedsorienterede og universelle sociale ydelser i Skandinavien, så vi-109