Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Familie- og arbejdsliv i EuropaRapporten nævner også den såkaldte pladsgaranti. Situationen er på sin visparallel til, hvad vi fandt i Tyskland. Regeringslederen udtaler et løfte om børnepasningsgarantiuden at have hjemmel til at sørge for, at det også bliver således.I et system, hvor det socialpolitiske ansvar ligger regionalt og lokalt,kan sådanne garantier ikke udstedes af centralregeringen. I praksis er der, udaf Danmarks 275 kommuner, 184 der i 1999 rent faktisk kunne leve op til enpasningsgaranti.Ligesom det var det generelle indtryk fra de andre byer, vi undersøgte, så bekræftervores data fra Roskilde, hvor vi også har interviewet 40 familier medbørn under seks år, at tingene er meget mere i overensstemmelse med de“gamle” modeller end i overensstemmelse med de nye politisk udmeldte forventningerog intentioner. Således arbejder småbørnsmødre i Roskilde meget,enten fuld tid eller deltid med mange timer, men de benytter også flittigt orlovsordningerne.Den kønsbestemte arbejdsdeling kan vi genfinde blandt defamilier, vi har talt med i Roskilde. Det er moderen, der tager orlov, mens faderenfortsætter med at arbejde fuld tid eller mere. Dog ser vi ikke her de megetlange arbejdsdage, som det var typisk fx i Mannheim og i Nantes, hvor 50timer eller mere var udbredt.Det var overraskende for os at se, hvor vigtigt det er for børnefamilierne athave store dele af deres øvrige familie i nærheden. Bedsteforældre spiller fortsaten meget stor rolle i den samlede børnepasningsstruktur i Roskilde, i hvertfald i de familier, vi talte med. Desuden udgør selvbestaltede initiativer somlegestuer en ikke ubetydelig del af det samlede børnepasningsudbud.Stille revolutioner eller “business as usual”?Når vi forbliver på det retoriske plan, tegner der sig et helt entydigt billede afradikal ændring inden for alle velfærdsregimer med henblik på (endnu) størregenerel opbakning til børnefamilierne og specielt til kvindernes erhvervsdeltagelse.Men når vi vender os til den levede hverdag, i hvert fald som denkom til udtryk blandt de 160 forældre, vi interviewede i 1998/1999, så er detinerti, der dominerer. Tingene var, som de plejede at være.Situationen i York er fuldstændig, som den idealtypisk er illustreret med Titmuss’residuale socialpolitikmodel, hvor familien og markedet er de to dominerendeinstanser. I Nantes er det skolen i form af ecole maternelle, der klartdominerer børnepasningssituationen suppleret godt op med social og fiskaloffentlig velfærd. I Mannheim dominerer NGOerne i form af die freie Träger,særligt de to kristne organisationer, Caritas Verband og Evangeliche Kirsche, ogden mandlige forsørgermodel bekræftes til fulde. I Roskilde ser vi effekterneaf orlovsmulighederne, men også den meget skæve kønsbalance bekræftessom stadigvæk totalt dominerende.Konklusionen er, at den megen fokus på at forbedre kombinationen af arbejdeog familieliv i Europa mestendels er varm luft.107