Denmark%20Yearbook%20-%201984%20

401
Offentlige finanser
(Tabelkrne (Tabellerne 357-388)
Statistikken over de offentlige finanser omfatter to pnnci-
principielt
forskellige typer af tabeller: Regnskabs- og budgettabeller og
de generelle ofigørelser. opgørelser. De to tabeltypers formål er forskelligt.
Mens de første blot tilsigter at videreformidle indholdet af
selve de offentlige regnskaber og budgetter i en sammenfattet
og sammentrængt form, repræsenterer de sidste en generel
økonomisk statistik over den offentlige sektors og dennes
delsektorers finanser.
Regnskabs- og budgettabelkrne budgettabellerne bygger direkte og alene på de
egentlige offentlige regnskaber og de dertil knyttede budgetter.
Regnskabstallene er således baseret på statsregnskabet
og de enkelte amtskommuners og primærkommuners regnskaber,
og budgettallene på finansloven og finanslovsforslaget
samt på de kommunale budgetter. Tabel 370, 371, 372,
374 og 375 sammenfatter statens regnskabs- og ninger, finger, mens tabel 378, 379, 380, 381, 382, 383 og 384 er
sammenfatninger af amts- ogprimærkommunernes es regnskaber og
budgetter m.v.
De generelle opgørelser - tabel 357, 358, 361, 362, 363, 364,
365, 366, 367 og 390 er resultater af det statistiksystem for
den offentlige sektors finanser, der er opbygget efter internationale
rekommandationer og bl.a. som et led i det nye
nationalregnskab. Udgangspunktet for opstillingen af disse
tabeller er ligesom for regnskabs- og budgettabellernes vedkommende
det offentlige regnskabsmateriale, regnskabsmatenale, men der er
ikke længere tale om blot sammenfatninger heraf. Det for-
budgetoplyshold,
at tabellerne er opstillet efter nationalregnskabsmæssige
retningslinier, betyder, at det tilgrundliggende regnskabsmateriale
er blevet transformeret på en lang række
punkter. Dette gælder først og fremmest med hensyn til
afgrænsningen af området; men også i i forbindelse med de
gennemførtefordelinger af oplysningerne samt disses definition
og periodi.cering periodisering er der anlagt principper, der afviger fra regnskabernes
og budgetternes. Resultaterne i de to typer af
tabeller kan således ikke uden videre sammenlignes.
Afgrænsning af den offentlige sektor.
Regnskabs- og budgettabellerne budgettabelkrne omfatter de enheder, som rent
faktisk indgår i det tilgrundlagte materiale jf. 2.
De generelle opgørelser adskiller sig herfra på følgende punkter:
For detførste udelades selve aktiviteten i de såkaldte selskabslignende
offentlige driftsvirksomheder, dnftsvirksomheder, der opererer på samme
måde som private. Disse henføres i nationalregnskabet til
virksomhedssektoren. Eksempler på sådanne virksomheder
er: DSB og andre offentlige transportselskaber, Post- og
Telegrafvæsenet, Den kongelige grønlandske Handel, el-,
gas-, vand- og varmeværker. De eneste offentlige virksomheder,
der indgår i den offentlige sektor, er de såkaldte departementale
virksomheder dvs. hjælpevirksomheder, der fortrinsvis
leverer deres produktion til det offentlige selv, eller bivirksomheder,
der nok leverer til private, men som er af så
underordnet betydning, at det - af praktiske grunde - ville
være urimeligt at udskille dem.
For det andet indgår visse institutioner med selvstændige
regnskaber fuldt ud i statistikken. Det drejer sig dels om
folkekirkens institutioner, de sociale kasser og fonde o. lign.
formelt offentlige institutioner, som imidlertid ikke indgår i statsregnskabet
eller i amts- og pnmærkommuneregnskaberne,
primærkommuneregnskaberne,
dels om en række såkaldt quo.si-offentlige quasi-offentlige institutioner, der formelt
er private, men som udfører opgaver af samme karakter
som det offentlige, og som hovedsagelig er finansieret ved
hjælp af tilskud herfra. Eksempler på quasi-offentlige fortnns-
institu-
tioner er: Privatskoler af forskellig art, private pnvate sygehuse,
sanatorier, sanatoner, plejehjem og daginstitutioner samt private museer.
For det tredie udelades offentlige aktiviteter på Færøerne og
Grønland, der i nationalregnskabet betragtes som udland.
Herefter kommer den offentlige sektor i den generelle
statistik til at bestå af:
Den statslige sektor
1.1 Institutioner mv. på statsregnskabet bortset fra selskabslignende
driftsvirksomheder
1.2 Statslige institutioner med selvstændige regnskaber
1.3 Quasi-statslige institutioner
De sociale kasser og fonde
Den amtskommunale sektor
3.1 Institutioner m.v. på amtskommuneregnskaberne
bortset fra de selskabslignende dnftsvirksomheder
driftsvirksomheder
3.2 Amtskommunale institutioner med selvstændige
regnskaber
3.3 Quasi-amtskommunale institutioner
Den primærkommunale sektor
4.1 Institutioner m.v. på primærkommuneregnskaberne
pnmærkommuneregnskaberne
bortset fra ,selskabslignende driftsvirksomheder
4.2 Primærkommunale institutioner med selvstændige
regnskaber
4.3 Quasi-primærkommunale institutioner.
Fordelinger
Regnskabs- og budgettabellerne opererer med de samme fordelinger
som i det tilgrundlagte materiale - dvs, paragraf-,
konto- og artsopdelinger som i de offentlige regnskaber og
budgetter.
De generelle opgørelser adskiller sig herfra ved at bygge på en
selvstændig klassifikation af hver enkelt transaktion, som det
offentlige foretager. Der klassificeres dels efter transaktionens
art - realøkonomi.ck realøkonomi.sk fordeling jf. nedenfor - dels efter
transaktionernes lovmæssige eller administrative grundlag -
fordeling efter ordning jf. nedenfor - og endelig efter hovedformålet
med den aktivitet, som transaktionen vedrører -
funktionel fordelingjf. nedenfor.
5.1 Realøkonomi.ck Realøkonomuk fordeling (tabel 357 og 358)
Aflønning af ansatte omfatter dels den direkte løn dels
bidrag til sociale ordninger, herunder et beregnet pensionsbidrag
svarende til værdien af den optjente pensionsret for
tjenestemænd m.fl.
Forbruget af rå- og hjælpestoffer er defineret bredest muligt.
Således indgår forsiknngspræmier samt indirekte skatter og
afgifter. Herudover skal det specielt bemærkes, at den offentlige
sygesikrings udgifter, bortset fra begravelseshjælp, pr.
tradition indgår som køb. Endvidere er militære anlæg og
anskaffelser placeret i denne gruppe.
Konsum i alt er i modsætning til tidligere opgjort inkl.
forbruget af realkapital dvs. afsknvningerne.
afskrivningerne.
Vedrørende indkomstoverførslerne skal det nævnes, at emissionskurstabene
afskrives og indgår sammen med de nominelle
renter i takt med, at de forskellige lån faktisk afdrages.
De fordeles m.a.o. efter de enkelte låns afdragsprofil. Subsidier
til egne virksomheder virkwmheder alene omfatter den vedvarende underskudsdækning,
mens subsidier til andre virksomheder omfatter
samtlige løbende, ensidige overfØrsler overførsler i forbindelse med
deres produktion. Indkomstoverførslerne til udland består bl.a. bla. af
udviklingsbistand, der som helhed betragtes som en løbende
overførsel.