Denmark%20Yearbook%20-%201984%20

402
Under kapitala/thumulation kapitalakkumulation er sondringen mellem køb afford
og køb af bygninger nødvendigvis skønsmæssig.
Kapitaloverførsler er generelt ensidige overførsler, der påvirker
enten givers eller modtagers formue, eksempelvis
anlægs- og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger
af lån og lignende ydelser, oftest af engangskarakter.
Specielt opgøres kapitaltilførs ler til egne virksomheder virkwmheder som
disse virksomheders kapitalakkumulation minus afskrivninger
og andre kapitalindtægter.
5.2 Fordeling efter ordning (tabel 359, 360 og 390).
I tilknytning til den realøkonomiske fordeling gennemføres
der en opdeling af de samlede subsidier, .cubsidier, indkomstoverførsler indkomstoverførslr til
hus hu.sholdnzngerne holdningerne og skatter og afgifter efter de ordninger, der er
grundlaget for transaktionerne.
5.3 Funktionelfordeling (tabel 361, 362, 363, 364, 365, 366 og
367).
Den funktionelle fordeling omfatter samtlige drifts- og
kapitaludgifter.
Generelle offentlige tjenester. tfenester. Udenrigstjeneste omfatter foruden
den egentlige udenrigstjeneste også internationale organisationer,
herunder EF, udviklingsbistand samt udgifter i
forbindelse med Færøerne og Grønland.
Forsvar. Danske styrker i udlandet indgår på linje med
styrker i Danmark. Bidrag til NATO er ligeledes placeret i
denne gruppe.
Uddannelse UddanneLce og forskning. Under udgifterne til egentlig
undervisning indgår også uddannelsesstøtte til elever på de
forskellige niveauer. Hjælpetjenester omfatter bla. bla, udgifter
til transport og skolebespisning. Al forskning er samlet i en
gruppe i det omfang, den kan opgøres selvstændigt.
Sundhethvæsen. Sundhethvsen. Sondringen mellem hospitaler m.v. mv. på den
ene side og de sociale institutioner fx. fi. plejehjem på den
anden beror på størrelsen af det lægelige element i plejen.
Sociale foranstaltninger. Sikringsydelser omfatter alene kontante
ydelser, eksempelvis pensioner og dagpenge. Udgifter
til boligsikring er dog placeret under boligforhold. Velfærdsforanstaltninger
dækker alle typer af sociale institutioner
samt omsorgsarbejde, revalideringsinstitutioner og hjemmehjælp.
Boligforhold mv. Gruppen omfatter bl.a. bla. bolig- og rentesikring,
sanering olign. Endvidere indgår fx. tilskud til folkepensionistboliger
og udlejningsejendomme. Sanitære tjenester
omfatter bla, renovation, kloakvæsen, renholdelse af
gader og veje samt forureningsbekæmpelse mv. Under arealbeskyttelse
indgår bla. bla, kystsikring, landvinding og sandflugtsbekæmpelse.
Rekreative og kulturelle tjenester m. y. Offentlige idrætsanlæg
og -haller indgår fuldt ud i gruppen rekreative tjenester,
mens selvstændige institutioner af samme type opfattes som
private virksomheder, selv om størstedelen af deres finansiering
sker via tilskud fra det offentlige. Offentligt finansierede
museer og biblioteker indgår under kulturelle tjenester. Teatre
og orkestre opfattes som virksomheder. Offentlig dækning
af deres underskud bliver derfor subsidier, der placeres
på formålet kulturelle tjenester.
Erhvervsøkonomz.cke Erhvervsøkonomiske foranstaltninger. ntaltninger.
Under formålet erhvervslivet
som helhed indgår udgifter i forbindelse med
generel styring af arbejdsmarked og erhvervsliv, generel
erhvervsstøtte, uspecificerede offentlige bejder samt arbejdsformidling m.v.
Andre formål. Under andre udgifter optræder bla. bla, indekstillæg
samt præmiering af beskæftigelsesar-
boligsparekontrakter.
Definitioner
Mens regnskabs- og budgettabellerne fastholder basismaterialets
definitioner, er flere af de størrelser, der indgår i de
generelle opgørelser, defineret på anden måde eller indgår slet
ikke i det tilgrundliggende regnskabsmateriale. Dette indebærer,
at visse af de i nationalregnskabstabellerne anførte tal
er beregnede eller korrigeret på et skønsmæssigt grundlag.
Periodsering
Periodisering
I princippet henføres alle udgifter og indtægter i nationalregnskabstabellerne
til omkostningstidspunktet hhv. optjeningstidspunktet.
For udgifter, der modsvares af en vare- eller tjenestestrøm,
er omkostningstidspunktet det tidspunkt, hvor varen
eller tjenesten erhverves, uanset om der sker en betaling eller
ej. For udgifter, der ikke modsvares af en realstrøm, anvendes
det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling, uansét uanset om
betaling faktisk effektueres, som omkostningstidspunkt.
Refusioner inden for den offentlige sektor henføres til
omkostningstidspunktet for den refusionsberettigede udgift.
Tilsvarende henføres indtægterne til optjeningstidspunktet.
Afgifter, der er knyttet til en vare- eller tjenestestrøm,
henføres til det tidspunkt i produktions- eller salgsprocessen,
hvor afgifter pålignes. For de øvrige skatter og afgifter
anvendes det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling uden
pønale tillæg som optjeningstidspunkt.
I de offentlige regnskaber anvendes såvel dette som andre
periodiseringsprincipper, - fx. betalingstidspunktet. I de generelle
opgørelser er der derfor foretaget visse omperiodiseringer,
mens budget- og regnskabstabellerne alene anvender regnskabernes
periodisering.
Rent afgrænsningsmæssigt afgrænsnzngsmsszgt anvendes som tidsperiode i i nationalregnskabstabellerne
det gamle finansår (I. (1. apnl-3 april-31.
marts) for tidsrummet frem til 1975/76. Herefter er kalenderåret
anvendt - dvs. med 1976 som det første år.