AK73 30.r Jubil.umsbog Dorthe

114
det med pressen og Jørgen Poulsen (Dansk Røde Kors)
som medhjælpere). Den nye Schengenaftale var netop
trådt i kraft, og computerne skulle spørges, før der blev
udstedt rejsetilladelser - og den ville bare ikke svare.
DM i atletik i Malmø blevet andet problem for os, for
bosnierne kunne ikke få lov til at rejse ind i Sverige, selvom
Nina fra DIF havde stået på hovedet og hænder for
at skaffe visa. Det endte med, at Lone Kjær, Stefan og jeg
selv med TV2-sporten smuglede de unge bosniere med
Malmøbåden, og dermed deltog de og vandt præmier
som illegale deltagere, dog med DIF's fulde opbakning.
Det blev i det hele taget en periode i AK 73, hvor stadion
var præget af et utroligt liv, fordi mange af bosnierne
kom der meget, brugte kondirummene, og hvor
AK 73 havde judo og aerobic på programmet.
Da projektet sluttede, var Bosnienloven udløbet, og
bosnierne fik almindelig flygtningestatus. Nu skulle de
integreres i det danske samfund. Så det sidste projekt
kom naturligvis til at hedde:
Integration af bosniske flygtninge på Østerbro Stadion.
Nu var der ingen problemer med at få de ansøgte
penge, for klubben havde bevist, hvad den kunne.
Projektet fik 165.656 kroner, dels fra Kulturministeriet,
dels fra folkeoplysningens 5 procentpulje.
Det blevet et samarbejde med Sparta, der tog sig af
atletiktræningen, KIF, der tog sig af aerobic og børneatletik,
og AK 73, der tog sig af gymnastik og løbetræningen.
Der skete imidlertid det, at med den nye flygtningestatus,
bosnierne havde fået, begyndte man at tømme
Tåsingegade, og familierne blev flyttet ud, så langsomt
skred grundlaget for projektet. Vi blev ved med at tro
på, at nye flygtninge ville fylde Tåsingegade, men vores
tålmodighed bar ikke frugt og den 24/6 1996 afleverede
vi 111.457 kroner retur til folkeoplysningssekretariatet
og Kulturministeriet.
Jeg tror, at klubben har betydet nogle dejlige timer i
en svær tid for mange bosniere.