Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
84<br />
En tidligere formands beretning<br />
Af Anders L. Andersen (1990-1991)<br />
Det var en køn pige med talent for at løbe, der i midten<br />
af 80'erne gjorde mig interesseret i AK 73. Jeg var nok<br />
forelsket på afstand, betaget af hendes præstationer og<br />
smukke ydre. Jeg fik øje for pigen med den lange hestehale,<br />
da jeg fik mit første abonnement på et løbemagasin<br />
i midten af 80'erne.<br />
Kersti Jacobsen var hendes navn, og også på det tidspunkt<br />
var hun en beundret løbestjerne, der ofte udtalte<br />
sig eller blev portrætteret i løbesammenhæng.<br />
I 1987 flyttede jeg fra Odense til København for at<br />
færdiggøre min uddannelse. Skæbnen ville, at jeg her<br />
blev kollega til og ven med Jørgen Dan Pedersen, som<br />
var bror til den daværende formand i AK 73, Torben<br />
Dan Pedersen. Derfra var der ikke langt til min første<br />
træningstime i AK 73.<br />
Formand Anders L. Andersen og nogle beundrere ude på<br />
Østerbro Stadion.<br />
Desværre var Kersti ikke flittig til at træne i klubben. Det<br />
var i en helt anden sammenhæng, jeg lærte hende at<br />
kende som meget andet end en køn løbepige med benene<br />
skruet rigtigt på.<br />
Ånden i 1987<br />
Allerede en af de første gange til træning blev jeg inviteret<br />
med op i klubbens hule i 13'neren på 3. sal. Lokalet<br />
har en fantastisk udsigt over stadion og emmede af nostalgi<br />
om en driftig klub med traditioner og mange flotte<br />
idrætspræstationer. Midt i lokalet stod et stort bord fyldt<br />
med et sandt sammenrod af gamle klubblade og billeder<br />
af klubbens medlemmer i aktion på cindersbanerne,<br />
gamle T-shirts med farvede AK 73-blomster, atletikredskaber,<br />
slidte pigsko, en dartskive og diverse spil. Rummet<br />
tjente som både bade- og omklædningsrum og<br />
mødelokale. 13'neren osede simpelthen af atmosfære,<br />
og for mig var ét besøg i dette lokale slet ikke nok.<br />
Kort tid efter blev jeg engageret i det første kvindeløb<br />
i AK 73. Kersti var blevet kontaktet af Oriflames<br />
Kosmetikklub, der ønskede at lave et kvindeløb, der<br />
kunne matche Spartas ditto. Og i løbet af få dage var<br />
jeg dybt involveret i en arbejdsgruppe, hvor mit idol<br />
og forbillede sad med ved bordet.<br />
Så vidt jeg husker, afholdt vi generalforsamling i<br />
november 1987 som det sidste møde i 13'neren.<br />
Forsamlingen sluttede med at rydde op i lokalet, som vi<br />
måtte afgive til nogle 'kong-fu'-folk, der havde gjort<br />
deres indtog i Idrætshuset med krav om et sted at klæde<br />
om. Den aften tror jeg, at lidt af den gamle klubånd<br />
døde. Vi kunne ikke længere holde bestyrelsesmøde i<br />
Idrætshuset, og alternativet blev stuebordet hos 'formændene'<br />
Torben og Vinnie. Jeg nåede aldrig at opleve<br />
de åbne bestyrelsesmøder, der tidligere havde været et<br />
sandt tilløbsstykke - og i øvrigt vistnok meget andet end<br />
strukturerede møder i traditionel forstand. Godt nok fortsatte<br />
vi traditionen med at indkalde til bestyrelsesmøder<br />
via opslagstavlen i Idrætshuset, men det var nok møde-