pSyKOLOg - Forside

lighed for at læse i England. Jeg var således opmærksom på
vigtigheden af at sammensætte min uddannelse ud fra BAfagene
og så tæt op ad ECTS som muligt.
Loughborough, England
Loughborough ligger midt i England, og jeg fik lidt af et
kulturchok. Det er en gammel arbejderby med en masse lokale
pubs, og man skulle lede længe for at finde en café af
nogen art! En tredjedel af byens beboere var dog studerende
fra hele Storbritannien og udlandet. Det betød, at der var
et meget ungdommeligt miljø, men også, at byen nærmest
lå død i ferierne, hvor de studerende tog hjem til deres familier.
Byen er altså ikke så tiltrækkende, men der er kun
en times kørsel til London og et kvarters kørsel til Nottingham.
Derudover er der mange smukke bjergområder inden
for en times kørsel.
Universitetet er dog noget helt andet end byen. Det er det
førende sportsuniversitet i Storbritannien med et af landets
største sportscampus. Næsten alle studerende var medlemmer
af forskellige sportsklubber på campus, hvorfor vi i
weekenderne ofte samledes for at se vores medstuderende
spille turneringer i cricket, tennis, hockey, fodbold, rugby
osv.
Jeg havde kort efter min ankomst meldt mig ind i tennisklubben
og klatreklubben. Hele mit liv har jeg spillet tennis,
men var efter mit ophold i New Zealand blevet optaget
af at klatre. Klatreklubben blev indgangen til sociale aktiviteter
og unikke venskaber, som har stor betydning i mit liv
den dag i dag. I klatreklubben arrangerede vi ofte klatreture
til omkringliggende bjergområder, fx Lake District og
Peak District. Derudover tog vi også engang imellem til
South Pembroke i Wales, hvor vi klatrede på klipper, og til
Fontainebleau i Frankrig, hvor vi trænede bouldering, som
er klatring på lavere sten.
Undervisere og studerende i England
I England får hver studerende ved indskrivning på et universitet
tildelt en personlig vejleder, som skal følge én i de
år, man læser. Det er således en person, man som studerende
kan tage kontakt til, hvis behovet er der for at vende nogle
faglige eller personlige ting. Ligeledes holder ens vejleder
øje med, hvordan man trives, og hvor ens karakterer ligger.
Jeg havde en god kontakt med min vejleder, professor
Steve Brown, som jeg i øvrigt stadig har forbindelse med.
Derudover var underviserne generelt meget opmærksomme
på os studerende, og hvordan vi havde det. De tog os
ofte med på råd i forskellige sammenhænge. Dette mærkede
jeg særligt som repræsentant for de psykologistuderende
på universitetet, hvor jeg bragte sager op på vegne af de
studerende i det, der hedder Staff-Student Committee.
Vi blev som studerende altid taget alvorligt, når vi bragte
sager op til møderne, og havde således mulighed for at være
med til at præge vores hverdag på universitetet. Det bidrog
til, at jeg som studerende lagde et større personligt engagement
i mine studier såvel som i de øvrige aktiviteter, der
foregik på universitetet.
Frivilligt arbejde
Under mit studium i England blev jeg valgt som Members
Liaison Officer og kom til at sidde i en komité bestående af
fjorten psykologistuderende fra hele landet. Komiteen var
en del af den Britiske Psykolog Forening, BPS.
Gennem denne post varetog jeg hovedsagelig ansvaret
for at udvælge repræsentanter fra landets universiteter, da
hvert universitet skal have en repræsentant i BPS. Herudover
havde jeg ansvaret for at holde de engelske psykologistuderende
orienteret om medlemskab i BPS samt repræsentere
dem ved komitémøder og konferencer rundt om i
landet. Jeg var også med til at udarbejde ”Psych-Talk”, et
blad rettet mod Storbritanniens psykologistuderende, hvortil
de studerende indsender debatindlæg og artikler.
At arbejde i denne komité blev en utrolig god indgang til
at lære det engelske universitetssystem bedre at kende samt
møde andre psykologistuderende og undervisere fra Storbritanniens
universiteter.
Psykolog nyt • 20 • 2009 11