pSyKOLOg - Forside

Det ser altså stærkt ud til, at vedligeholdelsesbehandling
en gang om måneden kan være vejen frem til mere holdbar
bekæmpelse af de plagsomme depressioner, der rammer flere
og flere mennesker i vor tid.
tn
Kilde: Vittengl, J.R., Clark, L.A. & Jarrett, R.B. (2009). Continuation-Phase
Cognitive Therapy’s Effects on Remission and Recovery
From Depression. Journal of Consulting and Clinical
Psychology, 77(2). 367-371.
Hvorfor er det rart at
føle sig lettet?
Vi kender alle følelsen af at blive grebet af en umådelig lettelse,
når man kommer ud for, at en overhængende fare driver
over og vi slipper for at blive ramt af den trussel, der
skræmte os lige før. De fleste af os forbinder en sådan lettelse
med en stærk positiv følelse – det er simpelt hen så rart at
føle sig lettet. Men hvorfor egentlig? Normalt får vi en positiv
følelse, når der indtræffer en positiv begivenhed, et smil
fra den elskede, en ros fra chefen, en gevinst i lotteriet osv.
Men hvordan kan der opstå en positiv følelse ved en ikkebegivenhed,
altså når der ikke sker noget, hvor det noget, der
ikke skete, var noget vi frygtede?
Det kan der ganske enkelt være to ret forskellige forklaringer
på. Den nyere hjerneforskning har vist, at positive og negative
følelser tilsyneladende opstår i to forskellige områder
i hjernen, der kan fungere temmelig uafhængigt af hinanden.
Den psykologiske udforskning af følelseslivet i de senere år
har tilsvarende vist, at vores tendens til fx forskellige negative
følelser som angst, depression og vrede hænger nært sammen
indbyrdes, men også at den samlede tendens til negative
følelser ikke hænger sammen med den samlede tendens
til positive følelser.
Man kan altså godt have en (overvejende medfødt) stærk
tendens til positive følelser og en svag tendens til negative følelser
(hvis man er heldig) eller omvendt (hvis man er uheldig).
De to følelsessystemer, de positive og de negative følelser,
varierer altså helt uafhængig af hinanden hos forskellige
mennesker, således at styrken af det ene system ikke siger noget
som helst om styrken af det andet system.
På denne baggrund har en kendt amerikansk forsker, Charles
Carver, opstillet to hypoteser om, at glæden ved en lettelse
enten kan bero på, at den gunstige situation, hvor vi ikke bliver
ramt af en trussel, stimulerer aktivitet i det positive følelsessystem
i hjernen, eller det kan bero på, at det simpelt hen
føles rart, når de negative følelser, der blev udløst af truslen,
ophører med at plage os, fuldstændig som det føles rart, når
en vedvarende smerte standser.
For at teste, hvilken af de to hypoteser der er den rigtige,
Forskningsnyt
gennemførte Carver følgende eksperiment. Først målte han
ved en spørgeskemaundersøgelse styrken af de positive og de
negative følelser i dagliglivet hos 80 yngre forsøgspersoner.
Styrken af negative følelser blev målt, ved at forsøgspersonerne
skulle angive på en skala fra 1 til 5, hvor meget en række
udsagn passede på dem selv, fx ”kritik fra andre sårer mig
altid dybt”, og ”det bekymrer mig meget, hvis jeg har klaret
mig dårligt i en vigtig situation”. Tendensen til positive følelser
blev målt ved udsagn som fx ”jeg elsker nye og spændende
begivenheder”, og ”jeg vil gå langt for at få de ting, jeg ønsker
mig”.
Ud fra besvarelser på disse spørgsmål blev hver forsøgsperson
tildelt to tal for henholdsvis styrken af de negative og
de positive følelser i dagliglivet.
Derefter søgte forskeren at måle styrken af forsøgspersonernes
lettelsesreaktion, når de undgik en fare. Det foregik
på den måde, at forsøgspersonerne skulle læse en række små
historier, som de skulle forsøge at leve sig ind i så godt som
muligt. Hver af historierne handlede om, at de blev udsat for
en alvorlig trussel, som lige til sidst drev over igen. Så skulle
de – efter hver gang at have forestillet sig en sådan oplevelse
af lettelse – angive på en skala fra et til fem, hvor stærkt de
følte sig lettede efter den pågældende begivenhed.
En af disse historier lyder (forkortet) således: Du er i et varehus
og hører en person, der råber ”fang den butikstyv, jeg
henter sikkerhedsvagten”, og du ser to ekspedienter komme
løbende hen lige mod dig. Lige inden de to ekspedienter når
at gribe fat i dig, hører du stemmen fra før, der råber ”nej, det
er ikke ham, det er den anden, der står derovre.”
En anden af historierne lyder således: Du er om natten på
vej ind på en stor indelukket parkeringsplads efter din bil og
hører skridt bag ved dig. Du tænker på de mange overfald,
der er sket om natten i den senere tid, og bliver så nervøs, at
du fumler med dine bilnøgler og taber dem på jorden. Mens
du leder efter dem, kommer skridtene nærmere – og du ser
det er en uniformeret p-vagt, der siger til dig, at man skal
passe på herude om natten!
Efter at have sammentalt styrken af de lettelsesreaktioner,
forsøgspersonerne oplevede ved at indleve sig i hver af de
små historier, viste det sig ret klart, at styrken af lettelsesreaktionerne
hang meget nært sammen med de tidligere indhentede
mål for styrken af negative følelser, mens den ikke
hang spor sammen med styrken af positive følelser i dagliglivet.
Charles Carver mener herefter at have påvist, at styrken af
vores lettelsesreaktioner afspejler nedgangen i de negative følelser,
der opstår i trusselssituationen, og næppe har noget
med tilbøjeligheden til positive følelser at gøre.
tn
Kilde: Carver, C.S. (2009). Threat Sensitivity, Incentive Sensitivity,
and the Experience of Relief. Journal of Personality, 77(1). 125-138.
Psykolog nyt • 20 • 2009 31