pSyKOLOg - Forside

traumer (typisk fysiske og seksuelle overgreb) er vigtige faktorer
for udviklingen af selvskadende adfærd. I præsentationen
af udviklingen af affektregulering trækkes især på
Fonagy & Batemans teori om mentalisering.
Bogens indholdsdele
Bogen er meget overskuelig og pædagogisk udformet: Den
er inddelt i seks hovedafsnit med en kort opsummering i
slutningen af hvert afsnit, har bokse med ordforklaringer af
de svære, ”teoriladede” ord samt case-eksempler, som letter
og illustrerer de til tider teorimættede passager.
Den lægger passende ud med definition og afgrænsning
af selvbeskadigelse og fortsætter derefter med en beskrivelse
af den normale og afvigende affektregulering for at ende
op med en fremsættelse af forfatterens egen integrerede model
for, hvordan selvskade fungerer affektregulerende i det,
forfatteren kalder ”Affektreguleringsmodellen”.
De næste to afsnit koncentrerer sig om traumatisering i
barndommen og selvbeskadigelsens funktion i den posttraumatiske
tilstand, som sammen med dysfunktionel affektregulering
ofte spiller en rolle i selvskadende adfærd.
Endelig er der et afsnit om opdagelse og behandling af
selvskade, hvor både en psykodynamisk og en kognitiv behandlingsmetode
bliver beskrevet.
Som støtte til de integrerede modeller (affektreguleringsmodellen
og traumemodellen) har Lotte Rubæk i samarbejde
med ledende psykolog på Rigshospitalet Bo Møhl
foretaget en undersøgelse af blandt andet affektregulering
hos selvskadende danske psykiatriske patienter, og denne
undersøgelse refereres der til løbende gennem bogen (Er
læseren interesseret i detaljerne i undersøgelsen, forefindes
disse i bogens appendiks, forf.).
Ikke et spørgsmål om opmærksomhed
Da selvskade ifølge Lotte Rubæk skal forstås som udviklingspsykologisk
betinget og som havende udspring primært
i intrapersonelle deficits snarere end interpersonelle
konflikter, ligger det hende tydeligvis meget på sinde at
kommunikere ud til læserne, at selvskade ikke er en måde
at provokere på eller få opmærksomhed på, men derimod
at selvskade tjener et livsvigtigt formål for den udøvende person.
Denne viden er nemlig afgørende for, hvordan man forholder
sig til og behandler en selvskadende person: ”I mødet
med den selvskadende person er det vigtigt, at man ikke
bebrejder eller straffer personen for sin selvskade. Den selvskadende
adfærd er pinefuld og skamfuld nok ... Prøv i stedet
at vise forståelse for personens psykiske og følelsesmæssige
problemer, anerkend det svære i at opgive sin bedste
overlevelsesstrategi ...”. (Rubæk, 2009, side 141).
Bogen er yderst velskrevet og opsamler på overskuelig vis
nuværende teorier og den seneste empiriske forskning om
selvskade i forfatterens egne modeller for, hvad der ligger
til grund for selvskade. Disse bliver ligeledes illustreret og
støttet af forfatterens eget studium af selvskade.
Læses bogen fra start til slut, opnås en dybere forståelse
af selvskadens natur og baggrund, men bogen kan også anvendes
som en opslagsbog, hvis man hurtigt vil vide noget
om enkelte aspekter ved selvskade, fx hvad er de typiske
tegn på selvskade. Derfor synes bogen at have en bred målgruppe
blandt profes sionelle, hvor såvel miljøpersonale som
den garvede behandler kan få nye indsigter.
Ida Lichtenstein Jørgensen
BOGDATA
Lotte Rubæk: ”Selvskadens psykologi”.
Dansk psykologisk Forlag, 2009. 289
sider. 268 kr.Dansk
Se lvskadenS pS y kolo gi
Psykologisk Forlag
Psykolog nyt • 20 • 2009 35
l otte r ubæk