pSyKOLOg - Forside

leren. Hele campus var blevet lavet om til en stor fest den
dag med grill-arrangementer og live musik. Samtidig havde
det institut, jeg læste på, inviteret os dimittender og vores
familier til frokost, hvor alle instituttets undervisere var
til stede for at lykønske os.
Det var en fantastisk oplevelse at blive fejret på denne
måde, da jeg følte, at det arbejde jeg havde lagt i min uddannelse,
blev set og anerkendt denne dag.
Og endelig til København
Mine studier blev i 2007 direkte meritoverført til kandidatuddannelsen
på Institut for Psykologi i København. Fra at
have læst på campus var det noget anderledes at komme til
et universitet, hvor mange af de studerende mødte op til
forelæsningerne og tog hjem bagefter. Jeg var vant til, at
man blev på campus efter undervisning og arbejdede eller
spiste sammen. Alligevel kom jeg meget hurtigt i kontakt
med de andre studerende og fik etableret læsegrupper, hvorigennem
nye venskaber opstod. Samtidig fik jeg studiejob,
kom i praktik og lærte på den måde mange nye studerende
at kende.
Den største forskel mellem studieformen i England og
Danmark er, at man som studerende i England skal lave et
hav af forskningsprojekter, som tager udgangspunkt i den
studerendes evne til at analysere kvantitative og kvalitative
former for dataindsamlinger. For mig var det en lærerig afveksling
at komme til Københavns Universitet, hvor man
får mulighed for at skrive større opgaver med udgangspunkt
i refleksioner over metode, teori og praksis. Dog har studieformen
i England givet mig dyb indsigt i og forståelse af
at udarbejde forskningsprojekter, hvad jeg har meget glæde
af i dag, når jeg hurtigt skal sætte mig ind i og forstå diverse
forskningsartikler.
I sammenligning med undervisningsformen i England
og New Zealand oplevede jeg, at man som studerende i København
blev mere inddraget i forelæsningerne gennem
spørgsmål, der blev stillet til de studerende, eller diskussioner,
der opstod i plenum. Forelæsningerne mindede således
om formen fra universitetet i Holland, og jeg oplevede,
at denne form gjorde undervisningen mere nærværende og
levende. I modsætning hertil var formen i England mere
formel og stringent, hvilket ikke på samme måde inviterede
til diskussioner under forelæsningerne. På Københavns
Universitet oplevede jeg desuden, at der var langt mindre
fokus på karakterer, og det føltes som lidt af en befrielse.
LITTERATUR
Anderson, H. & Goolishian, H. (1992). ”The Client is the Expert:
A Not-Knowing Approach to Therapy”. In: S. McNamee &
K. Gergen (eds.): Therapy as Social Construction. London: SAGE
Publications.
Potter, J. & Edwards, D. (1992). Discursive Psychology. London:
SAGE Publications.
Potter, J. (1996). Representing Reality: Discourse, Rhetoric and
Social Construction. London: SAGE Publications.
Hvor har det bragt mig hen
Jeg har efterhånden en del gange prøvet at stå helt alene,
være langt hjemmefra, i et fremmed land, og også skulle
løse en masse praktiske udfordringer, som fx at finde et sted
at bo. Det har givet mig en tiltro til, at jeg nok skal finde en
måde at klare de udfordringer, jeg møder i mit arbejde. Desuden
har jeg oplevet, at folk har bakket op, hvor jeg bad om
hjælp. Denne tiltro til mig selv og andre er med til at skabe
ro og tryghed i mit virke som psykolog.
Gennem mine år på udenlandske universiteter, hvor jeg
er blevet undervist ud fra mange forskellige perspektiver og
på mange forskellige måder, har jeg udviklet en stor åbenhed
over for, hvordan man gør andre steder. Jeg er således
ikke fastlåst i en tanke om at ville gøre tingene på én bestemt
måde. Desuden har jeg oparbejdet en stor nysgerrighed
for, hvilke bevægelser der er i gang i udlandet inden for
faget psykologi.
Fra både et fagligt og et personligt perspektiv er det således
vigtigt for mig at holde kontakt til den internationale
verden. Jeg holder fast i mange af de venskaber, jeg har etableret
i udlandet. Og som noget ganske konkret har jeg for
andet år i træk sagt ja til at repræsentere University of Canterbury
i New Zealand ved Danmarks største uddannelsesmesse,
Uddannelse Uden Grænser.
- - -
Tilbage i min lejlighed er jeg nu færdig med at skrive om
min rejse. Jeg slukker computeren, læner mig tilbage i stolen
og kigger på mit netop modtagne eksamensbevis. Jeg
tænker ved mig selv: Er det nu, champagneflasken skal åbnes?
Julie Holst, cand.psych.
Psykolog nyt • 20 • 2009 13