Velkommen - Bupl

århus 

pædagoger 

Nr. 1 Februar 2010

2 

ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2010 

Indhold: 

Er etikken pædagogikkens hjerteblod? ...............3 

Vores fagforening er kommet i det filosofiske hjørne og har produceret 

et informationsmateriale, der skal starte en debat om, 

hvordan vi får indlemmet den etiske dimension i vores fag. Læs 

Birthe Hedegaards synspunkter. 

Pædagoger er nødsaget til 

at `stjæle´ af børnenes tid ............................5 

Else Marie Linneberg skriver bl.a. at pædagogernes arbejdstid 

bliver skemalagt på Rød stue, men i virkeligheden er de ofte i 

gang med andre gøremål, som at skrive og dokumentere. 

100 dage .......................................................6 

BUPL Århus hilser 100 dage-dialogen velkommen med et åbent 

brev og debatmøder 

Tillid og dialog giver udvikling ...........................8 

Fra Rådmand Jacob Bundsgaard Johansen har vi modtaget: 

Børn og ungeområdet er for mig det vigtigste velfærdsområde. 

Vores daginstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud kan noget, 

som er blevet en mangelvare. 

Meningsfyldt fritid ............................................9 

Anette Højmark erindrer en god ven, der engang sagde, at uanset 

om han sad i biografen, klippede sin hæk eller spillede fodbold, 

kunne han sagtens mærke, om han var på arbejde eller 

havde fri. ................................................................................................. 

Jeg sender min søn i skole uden kompetencehjul... 10 

Det er hovedløst, at førskolebørns kompetencer skal vurderes, 

som var der tale om en ansættelsessamtale i en større virksomhed, 

mener Birgit Bjerre. ...................................................................... 

Finn spåede om fremtiden og fik ret ......... 12 

Kontraktstyring er allerede en realitet for pædagogerne i Århus 

kommune, mener lektor Finn Salbøg Birkelund, som er blevet 

interwiet af Henrik Dahl. 

Tvungen kostordning ......................................14 

Lone Degn kommenterer den aktuelle debat. 

ROYE har fejet virkeligheden 

ind under gulvtæppet ...................................15 

SF er meget kritiske overfor de kvalitetsrapporter, som daginstitutioner, 

skoler, SFO’er og FU området er påkrævet at lave. Læs 

her hvorfor. 

Hvad læser århus-pædagoger? .......................16 

Henrik Dahl har snakket med Ulla Hansen fra Lindegården. 

Af Claus Jensen 

Leder 

Redaktionen i Århus Pædagoger er med 

6 numre om året ikke underlagt det samme 

tidspres som dagspressen må operere 

med. Vi kan som regel planlægge indholdet 

i god tid. Men der er undtagelser, 

hvor vi i sidste øjeblik må vælge at sætte 

en artikel i arkiv og erstatte den med en 

ny, der indholdsmæssigt ikke er til at komme 

udenom. 

I det her nummer har vi i sidste øjeblik rykket 

rundt på indholdet for at skabe plads til en 

artikel af den nye rådmand for vores område; 

Jacob Bundsgaard Johansen (A). Århus Pædagoger 

er ikke kendt for at være talerør for den 

til enhver tid siddende rådmand, men efter (for) 

mange år med New Public Management retorik 

synes vi det er så befriende med en ny retorik 

fra en ny rådmand, at vi skubber den vanlige 

skepsis til side et øjeblik for at give læserne mulighed 

for at få en fornemmelse af den nye retning. 

De 100 dage, hvor der inviteres til debat, er 

bare en begyndelse. Der er tale om en ændring, 

der også på sigt er mere end kosmetik og spin, 

hvis man skal tro den nye rådmand. 

Læs artiklen og kast dig aktivt ind i debatten 

i såvel de kommende 100 dage som efter. 

Claus Jensen er faglig sekretær 

og redaktør af Århus Pædagoger. 

Praktisk info, faglig viden, debat, tilmeldinger og 

meget mere finder du på www.bupl.dk/aak 

Århus Pædagoger - Lokalblad for pædagoger og klubfolk i Århus Kommune. Århus Pædagoger - udgives af BUPL Århus, 

Mindegade 12, 8000 Århus C. Tlf. 3546 5650. Email: bupl-aak@bupl.dk Internet: www.bupl.dk/aak. Redaktionsgruppen: 

Claus Jensen (ansvarshavende), Vibeke Sørensen, Kate Reuther og Henrik Dahl. Citater og uddrag fra bladet 

er tilladt, når artiklens forfatter og ÅP angives som kilde. Artikler bragt i ÅP er ikke nødvendigvis udtryk for BUPL- 

Århus’ holdning og politik. Læserbreve er velkomne. Layout: Erik Foged. Oplag: 7200. Tryk: Zeuner Grafisk as. Forsidefoto: 

Mette Fransgaard / Claus Jensen

Af Birthe Hedegaard, pædagogisk leder 

Er etikken 

pædagogikkens hjerteblod? 

Etik Vores fagforening er kommet i det filosofiske hjørne og har produceret et informationsmateriale, der 

skal starte en debat om, hvordan vi får indlemmet den etiske dimension i vores fag. Lærerne, sygeplejerskerne, 

lægerne og fysioterapeuterne har allerede et etisk grundlag at arbejde ud fra, mens vi pædagoger 

indtil videre har måttet klare os uden. 

Ved pædagogens dimissionsfest 

bliver der ikke afgivet noget etisk 

løfte, hvor den enkelte skal forpligte 

sig på noget over for nogen. 

Det tætteste vi kommer etikken, 

er, når vi ude i institutionerne 

nedfælder vores værdigrundlag 

i diskussion med vores kollegaer. 

Etik er ellers hjerteblodet i pædagogik. 

Det fastslår filosoffen Jørgen 

Husted på BUPL’s regionale 

konference om etik, afholdt i november. 

På konferencen fortalte Husted 

om, hvordan han i forældrerollen 

har mødt adskillige lærere 

og pædagoger i tidens løb. Som 

det første har han altid stillet sig 

det etiske spørgsmål ”hvad mon 

det er for et menneske?” snarere 

end spørgsmålet om, hvilke kompetencer 

denne omsorgsperson 

mon besad. Med udgangspunkt i 

og inspiration fra denne etikkonference 

ønsker jeg at tydeliggøre, 

hvorledes etik og pædagogik 

hænger sammen. 

Pædagogikkens 

etiske dilemma 

Ifølge ordbogen er etik forstået 

som ”læren om principperne for, 

hvad der er godt og 

ondt, og hvad der 

er rigtige og forkerte 

handlinger”. 

Det grundlæggende 

spørgsmål til pædagogikken 

er et etisk 

spørgsmål. Men 

også et spørgsmål, 

hvor ingen har patent 

på det rigtige svar. Som pædagoger 

har vi ansvaret for andre 

mennesker. Dette er vi formodentlig 

alle klar over – pædagogikkens 

alvor består imidlertid i, 

Det grundlæggende spørgsmål 

til pædagogikken er et etisk 

spørgsmål. Men også et spørgsmål, 

hvor ingen har patent på 

det rigtige svar. 

Birthe Hedegaard 

Til tider kan vi måske opleve, at pædagogikken 

styres af centrale formaninger og 

anbefalinger fra staten eller kommunen. Men 

den etiske diskussion må hæve sig over disse 

skiftende tiltag og i stedet underbygge den 

gode praksis, refererer Birthe Hedegaard fra 

konference om etik, november 2009. 

at vi påtager os en del af ansvaret 

for at skabe gode livsudfoldelsesmuligheder 

for barnet. 

Men det pædagogiske forhold 

er ikke et ligeværdigt forhold, da 

pædagogen i kraft af sin rolle, 

autoritet og myndighed udøver 

magt overfor den anden. Derfor er 

magtforholdet i den pædagogiske 

relation og i den pædagogiske 

handling en balancegang. Overdriver 

vi magtforholdet, begår vi 

overgreb. Underdriver vi, nærmer 

vi os omsorgssvigt. Netop 

fordi vi er i stand til 

at misbruge magten, 

skal vi undlade 

at gøre det. Vi skal 

forvalte barnets interesser 

uden at misbruge 

den anden for 

egen vindings skyld 

eller i en højere sags 

tjeneste. 

Til tider kan vi måske opleve, 

at pædagogikken styres af centrale 

formaninger og anbefalinger 

fra staten eller kommunen. Men 

den etiske diskussion må hæve 

sig over disse skiftende tiltag og 

i stedet underbygge den gode 

praksis. Inden for denne praksis 

må hele tiden vi tage højde for, at 

børn er forskellige, og at vi derfor 

må benytte os af mange forskellige 

pædagogiske metoder. 

Vores arbejde kan således, 

som tidligere skrevet, bestemmes 

som et magtforhold, der er 

underlagt konstant handletvang 

– og tingene kompliceres kun af, 

at vi befinder os i et team med andre 

mennesker, der også har en 

mening om praksis og bestemte 

handlemønstre. 

I pædagogisk praksis kan 

man tale om, at magten legitimeres 

i en form for situations-etik, 

der gør krav på pædagogens refleksion 

over, hvorvidt en given 

magtudøvelse er forsvarlig set fra 

barnets perspektiv. Det drejer sig 

med andre ord om faglig forsvarlighed, 

selv om hverdagen jo viser 

os, at forskellige pædagoger 

griber praksis-situationer an på 

3 

ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2010

4 


forskellige måder. 

Dilemmaet er klassisk: De etiske 

overvejelser kan lede til modstridende 

handlemåder i praksis. 

Derfor – fortæller filosofferne 

os – kan det være nyttigt for os 

at skelne mellem de etiske (teoretiske) 

dilemmaer og de dagligdags 

(praktiske) pædagogiske 

dilemmaer, når vi slår etikken op 

på personalemødets dagsorden 

for at udarbejde et fælles etisk 

grundlag. 

Etisk grundlag 

På etikkonferencen fremlagde Peter 

Engelbrecht BUPL’s tanker og 

forestillinger om etik. BUPL stiller 

spørgsmål som: 

• Skal vi have et etisk grundlag 

for vores fag? 

• Skal der afgives et etisk løfte, 

hvor den enkelte pædagog forpligter 

sig på noget overfor nogen? 

• Skal der oprettes et enten internt 

eller eksternt etisk råd bestående 

af personer med særlig 

tilknytning til feltet og med viden 

om etiske problemstillinger 

i pædagogisk arbejde? 

Et sådant etisk råd skal have forskellige 

handlemuligheder i forhold 

til pædagogerne og deres 

praksis. Denne form for professionsetik 

kredser i grove træk om 

følgende: 

• Det pædagogiske forhold – relationen 

mellem pædagogen, 

brugeren og professionen. 

• Pædagogens egen refleksion 

over sit ansvar i det pædagogiske 

arbejde. 

• Pædagogens refleksion over 

den magt, som den enkelte gør 

brug af. 

• Pædagogernes diskussion og 

kortlægning af den såkaldte 

kerneydelse i det pædagogiske 

arbejde – omsorg, læring, socialisering, 

udvikling? 

Jeg er af den klare opfattelse, at et 

etisk grundlag kan synlig- og tydeliggøre 

de værdier, vores profession 

bygger på – både i forhold 

til os selv og en given personalegruppe. 

Dernæst vil et etisk 

grundlag kunne 

synliggøre vores 

profession over for 

omverdenen og herved 

måske endda 

skabe større tillid 

til det pædagogiske 

arbejde. Vi kan demonstrere 

de værdier, vores fag 

bygger på – og hvilke visioner vi 

har for vores arbejde. 

Internt vil etikgrundlaget 

muligvis kunne danne et fælles 

afsæt for diskussioner i personalegruppen. 

Og et etisk grundlag 

kan måske tilmed være med 

til at kvalificere de pædagogiske 

diskussioner om, hvad der er rigtigt 

og forkert. Vel at mærke uden 

at det forbliver på et personligt 

plan. 

Professionsetik 

BUPL forsøger sig altså med en 

professionsetik, og jeg er også 

med på vognen. Men hvis jeg 

skal give den i rol- 

len som Djævlens 

Advokat, så vil jeg 

godt problematisere 

selve begrebet 

professionsetik en 

smule. Jeg tror nemlig 

ikke, at pædagogens 

etiske stillingtagen kan deles 

op i en professionsmoral, som 

hører arbejdslivet til og en privatmoral, 

der hører ikke-arbejdslivet 

til. 

For mig er pædagogens ansvarlighed 

en eksistentiel ansvarlighed, 

der udspringer af 

det umiddelbare etiske krav. Det 

er således ikke en ansvarlighed, 

som knytter sig til en bestemt 

funktion (som pædagog). Etikken 

er ikke et fagligt regnskab. Men 

kan pædagogen lære den moralske 

kunnen på seminariet eller er 

BUPL forsøger sig altså med en 

professionsetik, og jeg er også 

med på vognen. 


Det gode liv og den gode relation 

kan ikke fastlægges eller frembringes 

én gang for alle. 


den grundlagt i den enkelte længe 

før dette? 

Vi ved, at udviklingen af den 

moralske kunnen udvikles bedst 

i tætte, kvalitative relationer: i familien, 

med kammeraterne og i 

den pædagogiske 

relation. Men naturligvis 

må vi tro på, 

at uddannelse og viden 

kan opgradere 

pædagogers moralske 

kunnen. Selv må 

pædagogen til stadighed 

øve sig på at spejle de teoretiske 

dilemmaer i de praktiske 

situationer ved konkret at betragte 

hverdagens interesse-, rolle- og 

værdikonflikter. 

Det gode liv og den gode relation 

kan ikke fastlægges eller 

frembringes én gang for alle. Pædagogen 

må derfor altid bestræbe 

sig på at foretage de rette valg 

i et liv, der hele tiden gør krav på 

nye overvejelser og analyser af, 

hvilket valg det er det etiske rigtige. 

Under stadig hensyntagen til 

børn, forældre, kollegaer og kommune. 

BUPL taler om professionsetik. 

Filosoffen Jørgen Husted 

kalder det for fag- 

lig hæderlighed, 

og endelig er der 

højskoleforstander 

Jørgen Carlsens 

opmuntrende budskab 

til alle os pædagoger, 

der gerne vil yde vores 

bedste både fagligt som personligt. 

Carlsen siger slet og ret: 

”Sørg for at få jer et sjovt liv, så 

bliver I gode pædagoger”. 

Birthe Hedegaard kan kontaktes på 

birthe.hj@hotmail.com

Af Else Marie Linneberg, pædagog og Cand. pæd. i pædagogisk psykologi 

Pædagoger er nødsaget til at 

`stjæle´ af børnenes tid 

Vilkår Pædagogernes arbejdstid bliver skemalagt på Rød 

stue, men i virkeligheden er ofte i gang med andre gøremål, 

som at skrive og dokumentere. Der er behov for ændrede 

arbejdsbetingelser, så pædagogen ikke lander i dobbeltbindende 

arbejdssituationer. 

Det stresser pædagogerne, at 

skulle stå i det centrale felt, der 

skal konvertere og integrere 

alle tiltagene til praksis i institutionerne; 

hvor pædagogikken 

samtidig presses af nedskæringer. 

Problemet forstærkes af, at karakteren 

af de nye opgaver kræver en 

indsats, som ikke kan varetages samtidig 

med at pædagogen er til stede i 

børnegruppen. På trods af denne udvikling 

bliver pædagogers arbejdstid 

fortsat traditionelt skemalagt på Rød 

stue. Arbejdsstrukturer, økonomi og 

politik følger ikke med forandringerne 

og de nye krav til pædagogers 

arbejde. 

Når pædagogerne peger på dette 

centrale problem- og tidskompleks er 

systemets `bedste´ svar, at de så må 

prioritere. Det resulterer i at pædagoger 

ofte oplever, at de skal `forhandle 

eller snige` sig væk fra børnegruppen 

for at kunne opfylde disse mere 

administrative opgaver, samt de andre 

praktiske gøremål; men udad til, 

overfor forældre og bestyrelse, står 

pædagogen samtidig på mødeplanen, 

som værende på børnegruppen, så 

kravene herfra bliver ikke mindre for 

hende. Problemet forbliver hendes. 

I forbindelse med vores kandidatspeciale 

om Læreplanerne konstaterede 

vi, at tidsproblemet pressede 

pædagogerne på forberedelsesarbejdet 

sådan: 

”Du skal faktisk stjæle dig til tiden. Og 

man må sige, at den tid man så stjæler sig 

til, den går fra kerneydelsen. Den går fra 

børnene og en del af det, som man skal 

opfylde, kan jeg se ud fra de der 

læreplaner.” (pædagog) 

”Bare det at få koordineret nogle gange! 

Kan vi to gå fra? Kan vi lige? Nej! Det 

kan vi så ikke! Åh nej, hvornår gør vi det 

så?” (pædagog) 

I interviewene lød det videre: ”Vi snyder 

os til det! En tidsrøver! Tager tid fra 

børnene! Skaffe sig tiden!” 

Det er bekymrende og ydmygende 

begreber for pædagogers oplevelser 

af de faglige som psykiske 

arbejdsbetingelser på en offentlig arbejdsplads, 

at man individuelt står 

med ansvaret for at skulle skaffe sig 

adgang til den tid, der er nødvendig 

for at kunne udføre de officielt stillede 

krav. 

Det skaber usikkerhed for kvaliteten 

af det pædagogiske arbejde, ligesom 

det får betydning for pædagogers 

selvrespekt, samt anerkendelsen 

for værdien af deres indsats. Hvordan 

ville andre faggrupper mon stille sig 

i en sådan situation, hvor forholdet 

mellem krav, ressourcer og struktur 

ofte medfører, at man skal forhandle 

eller snige sig til tid for at kunne 

udføre arbejdet, for samtidig i sidste 

ende som profession, at måtte påtage 

sig det offentlige ansvar for og udføre 

dokumentationen på, at projekterne 

lykkes. 

De nye samfundsopgaver bliver 

på denne måde løst af pædagogerne 

i et `usynligt rum af tid´ og ressourcer, 

både indadtil og udadtil. Når pædagogen 

forbereder læreplanerne, 

skriver og dokumenterer, så må hun 

i overført betydning `stjæle´ fra den 

Else Marie Linneberg og Dagmar W. 

Knudsen skrev i 2009 kandidatspecialet 

”De pædagogiske læreplaner 

som central styringsteknologi for 

pædagogisk praksis i dagtilbud” som 

afslutning på studiet på Danmarks 

Pædagogiske Universitet. 

Arbejdet kan ofte foregå i andre sammenhænge 

end lige samværet med børnene. Dermed 

mødes pædagogen med dobbelte forventninger 

til, hvad hun kan udrette. (Modelfoto) 

planlagte pædagogiske tid med børnene 

på rød stue. Resultatet bliver, at 

pædagogen mødes med dobbelte forventninger 

og krav til, hvad hun kan 

udrette med tiden i børnegruppen. 

Sådanne dobbelt bindende arbejdssituationer 

bliver man syg af. 

Det bekræftes af de lokale arbejdsmarkedscentre, 

hvor stressramte pædagoger 

henter hjælp. 

Jeg ser derfor nødvendigheden 

af, at vi pædagoger diskuterer vores 

behov til de ændrede faglige arbejdsbetingelser. 

Hvordan får vi etableret 

arbejds-tids-strukturer, der modsvarer 

og synliggør ressourceforbruget 

til de mange nye politiske mål og pædagogiske 

kvalitetskrav, vi offentligt 

mødes med?n 

5 


6 


Åbent brev til 

Socialdemokratiet, 

Socialistisk Folkeparti 

og Det Radikale Venstre 

I har indbudt til dialog om børne- og ungeområdet ud 

under overskriften ”100 dage for de århusianske børn” 

Mange tak for invitationen. BUPL og pædagogerne vil meget gerne 

være med til at gennemdrøfte børne- og ungeområdet de næste 100 

dage. ”Medarbejdernes faglighed skal slippes løs - og alle ideer skal på 

bordet”, skriver I. Det er pædagogerne og BUPL Århus selvfølgelig klar 

til. Så klar. Vi er klar til at tænke store tanker, få gode ideer og samarbejde 

om at forbedre tilbuddene til byens børn og unge. 

Vi vil gerne være med til at skabe ideer til, hvorledes dialog mellem 

jer politikere og pædagogerne ude i SFO´er, klubber og dagtilbud kan 

udvikles. Så ligesom I indbyder til dialog, vil vi også gerne byde jer indenfor 

i nogle fora i løbet af de 100 dage, hvor vi kan snakke sammen og 

få gode ideer til de næste - forhåbentlig - mange års gode forhold for de 

århusianske børn og unge. 

Vi vil gerne diskutere alt muligt og har allerede et par ideer til, hvor 

vi kan starte snakken. 

Et oplagt sted at starte kunne være at diskutere hvilket børnesyn, 

der skal kendetegne området. Hvordan kan vi beskrive og synliggøre 

den pædagogiske indsats i respekt for børns/menneskers forskellighed, 

i respekt for professionens autonomi, og i respekt for at pædagogisk arbejde 

også bygger på etiske overvejelser, hvor rigtig og forkert ikke kan 

bruges. 

Vi kunne også tænke os at tale om og synliggøre, hvilke vilkår der 

er for arbejdet i institutionerne. Det er nemlig, desværre, ikke godt nok 

som det er i dag. Nogle har mistet troen på, at deres mening tæller; og 

pædagoger i dag forventes både at være sammen med børnene og samtidig 

dokumentere det de laver samt effekten af det. Der er masser at 

tage fat på. 

Tænk hvis vi kunne starte en proces, der arbejder frem mod at afskaffe 

sygefravær, der er relateret til arbejdet. Tænk hvis enhver pædagog 

kunne tage kontakt til en politiker og sige: ”jeg synes du skal vide 

at”. Tænk hvis vi fik synliggjort, at pædagogisk arbejde også forudsætter 

tid til refleksion og analyse. 

Det ville være stort. Børn og unge kan få en bedre hverdag i institutionerne, 

hvis pædagogerne har de ressourcer, der skal til. En ny rapport 

”Børnehavens betydning for børns udvikling” (SFI 2009) viser at 

børns ophold i institutioner har en positiv effekt, og at der er samfundsøkonomiske 

gevinster af børns udvikling i gode børneinstitutioner. 

Når de 100 dage er ovre fortsætter arbejdet. Vi regner med, at der 

kommer mange ideer på banen, og at samarbejdet fortsætter efter de 100 

dage med det mål, at børne- og ungeinstitutionerne i Århus får et løft. 

Vi håber, at ideerne og visionerne vil blive brugt fremover og kan bidrage 

til en hel masse god politik til gavn for byens børn og unge. 

Marianne G. Nielsen, faglig sekretær, 

Lars Møller, faglig sekretær 

Ulla Nygaard, næstformand 

BUPL Århus, Mindegade 12, 8000 Århus C 

Om pr 

Socialdemokraterne, Sociali 

gået en aftale om at den ny 

i en proces, hvor forældre, i 

som til dagligt er tæt på bør 

hvilke diskussioner der skal 

faglighed slippes løs - og all 

tier: BUPL Århus støtter selv 

og ungeområdet og tager n 

startede 1. januar.

ojekt 100 dage 

stisk Folkeparti og Radikale Venstre har inde 

Børn- og Ungerådmand skal sætte gang 

nteresseorganisationer og medarbejdere, 

nene, kommer på banen med deres bud på, 

i fokus. I det arbejde skal medarbejdernes 

e ideer skal på bordet, skriver de tre parfølgelig 

ideen med at sætte fokus på børn- 

ogle forskellige initiativer i de 100 dage, der 

BUPL Århus inviterer pædagoger, politikere og forældre til debatmøde: 

100 dage for byens børn og unge 

Torsdag den 11. februar kl. 18-20 

Kritiske Pædagoger 

gentager succesen med at invitere til debat- og dialogmøde 

med politikerne på Rådhuset. 

Denne gang er det med de tre byrådsmedlemmer: 

Hanne Vinther Socialdemokraterne 

- næstformand for Børn & Unge udvalget 

Thomas Medom Socialistiske Folkeparti 

- formand for Børn & Unge udvalget 

Rabih Azah-Ahmad Det Radikale Venstre 

- 1. viceborgmester 

”Kom og fortæl hvordan du kunne 

tænke dig, hverdagen på din institution 

skal se ud om 100 dage”. 

Mødet finder sted på Rådhuset 

Onsdag d. 3. februar kl. 19.00 – 21.00 

De tre partier Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og 

Det Radikale Venstre, har: ”fra d. 1. januar 2010 og 100 dage 

frem sat gang i en proces, hvor forældre, interesseorganisationer 

og medarbejdere, som til daglig er tæt på børnene, kommer 

på banen med deres bud på, hvilke diskussioner der skal i 

fokus, hvis vi skal skabe Danmarks bedste institutioner for de 

Århusianske børn og unge. I det arbejde skal medarbejdernes 

faglighed slippes løs og alle ideer skal på bordet”. 

Citatet er fra ”100 dage for byens børn”. 

Kom og diskuter med de tre politikerne, hvad der 

skal forandres for at skabe den gode hverdag 

for børn og unge i Århus. 

Kate Reuther, Gitte Christensen, Bodil Guld, 

Carin Weibull og Inge Houman 

i Århus-salen, LO-Aarhus, Skt. Knuds Torv 3, 2. sal, 8000 Århus C 

Oplæg v/ professor Dion Sommer 

Dion Sommer har givet udtryk for sin bekymring i forhold til de vilkår, der gives i institutionerne. Vi har bedt Dion Sommer om 

at deltage i dette møde, hvor vi vil sætte fokus på den viden, vi har om samspillet mellem vilkår og muligheder. 

Efter oplægget er der fælles diskussion. 

Vi inviterer bl.a. to pædagoger til at komme deres reaktioner på Dion Sommers pointer. 

Ideerne skal slippes løs: denne aften får pædagoger, politikere og forældre mulighed for at høre 

en forskers synspunkt og tale sammen om, hvad der skal til i de århusianske institutioner for børn og unge. 

Øl/vand kan købes. 

7 


8 


Af Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Børn og unge, Århus Kommune 

Tillid og dialog giver udvikling 

- 100 dage for byens børn og unge 

Ny Rådmand Børn og ungeområdet er for mig det vigtigste velfærdsområde. 

Vores daginstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud 

kan noget, som i stigende grad er blevet en mangelvare. 

De kan skabe sammenhæng. 

Sammenhæng 

mellem mennesker med 

forskellig baggrund, sammenhæng 

i lokalområderne 

og sammenhæng på 

tværs af de forskellige skel, 

der findes i vores samfund. 

100 dage for 

byens børn og unge 

I de kommende 100 dage sættes 

børn og unges liv og fremtid 

til debat. Under overskriften 

”100 dage for byens børn og 

unge” skal Århus emme af dialog 

og debatlyst om børn og unge. 

En debat, som både skal dreje sig 

om det de helt store 

spørgsmål i børne- 

og ungelivet og det 

helt konkrete i vores 

børn og unges 

hverdag. Børn, unge, 

forældre, medarbejdere, 

eksperter, politikere 

– kort sagt alle 

der måtte have noget på hjertet 

indbydes til at tage del i debatten. 

Der vil i løbet af de 100 dage 

være en række nedslagspunkter, 

hvor både de teoretiske og hverdagens 

eksperter vil komme med 

input til debatten. I alle områder 

af Århus vil byens borgere blive 

indbudt til dialog og debat og i 

april afvikles en stor konference, 

som afslutning og opsamling på 

de ”100 dage for byens børn og 

unge”. 

Fremtiden i hænderne 

Når det drejer sig om vores børn 

og unge, så holder vi fremtiden i 

vores hænder. De børn og unge, 

som skal vokse op og blive ansvarlige 

og aktive samfundsborgere, 

bliver formet i vores dannelsesinstitutioner. 

Det er i det 

Jeg har en grundlæggende tillid 

til og tro på, at de medarbejdere, 

som arbejder med børn og 

unge er dygtige og engagerede. 

Det er mit udgangspunkt. 

Jacob Bundsgaard Johansen 

tætte samspil mellem børn, forældre, 

skoler, daginstitutioner og 

fritidstilbud, at vores børn bliver 

klædt på til at møde fremtiden. 

En fremtid, som kræver, at man 

besidder viden og dannelse. En 

fremtid, hvor dannelse gennem 

viden er forudsætningen for at 

kunne skabe sig et godt liv og bidrage 

til et stærkt fællesskab. En 

fremtid, som ikke ligger fast – og 

heldigvis for det, men hele tiden 

stiller nye krav til vores viden og 

dannelse. 

De børn og unge, som i dag 

bruger en stor del af deres vågne 

timer i vores dannelsesinstitutioner, 

skal være med til at udforme 

vores fælles fremtid. 

Det samfund, som 

igennem generationer 

er bygget op 

gennem aktiv handling, 

skal de bygge 

videre på og forme i 

deres billede. Derfor 

er det helt afgørende, 

at de medarbejdere, som arbejder 

med børn og unge, for det 

første er dygtige og for det andet, 

at de har mulighed for at bruge 

deres tid, energi og faglighed på 

at uddanne og danne de kommende 

generationer. 

Dygtige og engagerede 

Når jeg ser på udviklingen af 

børn og ungeområdet og for så 

vidt også den øvrige offentlige 

sektor, har kontrol og mistillid 

i gennem de seneste 15 – 20 år i 

for høj grad fået lov til at undergrave 

autoriteten og respekten 

omkring vores læreres og pædagogers 

faglige professionalisme. 

Jeg har en grundlæggende tillid 

til og tro på, at de medarbejdere, 

som arbejder med børn og unge 

er dygtige og engagerede. Det er 

mit udgangspunkt. Det betyder, 

at i stedet for kontrol og skematyranni, 

så består det politiske lederskab, 

som jeg har fået ansvaret 

for at forvalte, i at motivere og 

inspirere. 

Mental frihedsfølelse 

Alene det overskud det vil give 

at skabe en større mental frihedsfølelse, 

har et kæmpe potentiale. 

Fagligheden og professionalismen 

hos medarbejderne skal 

sættes i spil. Udfordringen er at 

sikre opbakning til et projekt, 

hvor både politikere og forældre 

skal turde levere en del af kontrollen 

tilbage til fagligt kompetente 

medarbejdere. Det handler 

grundlæggende om tillid. Tillid 

til, at den enkelte medarbejder i 

et tæt samarbejde med ledelsen 

arbejder på at opfylde de politisk 

fastsatte mål. Tillid til at vores 

dannelsesinstitutioner løfter 

opgaven i forhold til det enkelte 

barn, som helt naturligt er forældrenes 

primære fokus. Opgaven 

er således at finde en balance eller 

tredje vej i vægtningen af den 

nødvendige ledelsesinformation 

og albuerum for den enkelte 

medarbejder. En del af løsning, 

dog langt fra det hele, handler om 

genindsættelse af lærer og pædagoger, 

som viden –og dannelseseksperter. 

Det skal stå lysende 

klart, at der er forskel på god og 

dårlig viden og at der er forskel 

på god læring og dårlig læring. 

Det, vi tilbyder i vores dannelsesinstitutioner, 

bygger på didaktiske 

og pædagogiske eksperters 

kvalificerede indsats.

Det giver mening 

Inden jeg blev rådmand arbejdede 

jeg som virksomhedskonsulent 

for store danske virksomheder. 

Over alt i dansk erhvervsliv 

arbejder man på at skabe identitet 

og mening med det arbejde man 

går og laver. Det er helt afgørende 

for rekruttering, fastholdelse og 

i sidste ende bundlinjen, at medarbejdere 

kan se en mening med 

det de knokler med. Når man arbejder 

med børn og unge, så er 

der ikke brug for at kaste store 

ressourcer efter at lede efter mening 

med det, man laver. 

K.E. Løgstrup skriver i Den 

etiske fordring: ”Den enkelte har 

aldrig med et andet menneske at 

gøre uden at han holder noget af 

dets liv i sin hånd” 

Vi har det store privilegium, 

at vi arbejder med noget, som 

uden yderligere analyse giver 

mening, nemlig at give børn og 

unge et godt afsæt til livet. Det 

skal vi blive bedre til at forklare 

og fortælle både til hinanden og 

til offentligheden. Samtidig skal 

vi stille store krav til os selv og 

hinanden. Det er det vi vokser af 

og gør os bedre. 

Jeg glæder mig til sammen 

med alle dygtige og engagerede 

medarbejdere og med forældre 

og byens borgere at stræbe efter 

at gøre vores dannelsesinstitutioner 

til det bedst tænkelige afsæt 

for vores børn og unge til fremtiden. 

Første skridt er dialogen 

med afsæt i ”100 dage for byens 

børn og unge”. n 

Af Anette Højmark, pædagog 

Meningsfyldt fritid 

- også for hele børn 

Fritidspædagogik Jeg husker en god ven, der 

engang sagde, at uanset om han sad i biografen, 

klippede sin hæk eller spillede fodbold, 

kunne han sagtens mærke, om han var på arbejde 

eller havde fri. 

Fritid kan sagtens være meningsfyldt, lærende og 

sund, ligesom arbejdstid kan være meningsløs, fordummende 

og usund. Det er ikke de begreber, der afgør 

forskellen på arbejde og fritid. Det handler om, at 

tiden er fri. Den er til egen disposition og ikke underlagt 

udefra kommende krav og belastninger. 

Sådan er det at være voksen. Der har man fri tid – 

meningsfyldt eller ej, men fri. 

Sådan skal det ikke være at være barn. 

Børn har åbenbart bedst af at være under 

et konstant pres af krav om læring og 

præstationer. Hvis de ikke har fri, kan vi 

udnytte deres dag til noget mere fornuftigt. 

Vi kan udnytte deres tid til læring, 

motion og pligter, så de kan blive mere 

effektive voksne engang, når de når så 

langt. 

Denne holdning bygger på et forældet 

syn på barndom og et menneskesyn, der 

gør mig bange. 

Det bygger på en formodning om, at hvis børn har fri, så 

foretager de sig ikke noget, som kan gi læring eller motion, 

og som kan udvikle deres evner til at begå sig blandt andre. 

Men det er ikke sandt. Lige som vi voksne bruger vores 

fritid til oplevelser, afslapning, socialt samvær og nødvendige 

praktiske gøremål, vil børn på samme måde vælge at beskæftige 

sig med meningsfyldte aktiviteter i deres fritid. Det 

er så vores ansvar, at de har de aktiviteter til rådighed. 

Det indebærer at vi skal sørge for ordentlige inspirerende 

rammer i de fritidstilbud, børnene har adgang til. Dertil hører 

selvfølgelig også støttende og troværdige voksne, og nok 

af dem, så børnene kan få vejledning og opbakning i deres 

måde at bruge den frie tid på. I deres egne udfordringer og i 

deres læring i at håndtere livet – ikke kun skole og arbejdslivet, 

men også det frie liv. Det aktivt deltagende liv i et samfund, 

der skaber hele mennesker. n 

Lige som vi voksne bruger 

vores fritid til oplevelser, 

afslapning, socialt 

samvær og nødvendige 

praktiske gøremål, vil 

børn på samme måde 

vælge at beskæftige sig 

med meningsfyldte aktiviteter 

i deres fritid. 

Anette Højmark 

9 


10 


Af Birgit Bjerre 

Jeg sender min søn i skole 

uden kompetencehjul 

Det er hovedløst, at førskolebørns kompetencer skal 

vurderes, som var der tale om en ansættelsessamtale 

i en større virksomhed. At end ikke en fem-årig 

kan undsige sig at få skemalagt sin personlighed, er et 

symbol på, at vi ikke længere tør spørge os selv: Hvad 

skal vi med det? 

Vores dreng på fem år skal 

starte i skole næste sommer. 

Tror jeg. Den 12. november 

fik jeg et 22 sider 

langt kompendium med 

hjem fra børnehaven. Det 

skal hjælpe mig med at 

vurdere, om han er skoleklar. 

Et af spørgsmålene er, om han 

er i stand til »at skelne mellem 

adfærd i parker og på legepladser«. 

Da jeg ser, at skemaet skal 

resultere i et slags Mercuri Urvalinspireret 

kompetencehjul, er jeg 

ved at gå bagover. Skemaet ligner 

det, voksne møder ved jobsamtaler. 

Den tanke, at selv en femårig 

ikke kan undsige sig at få 

skemalagt sin personlighed, før 

han starter i folkeskolen, gør mig 

rasende. 

Min dreng kan heldigvis cykle, 

før han får sit kompetencehjul. 

Det er rart at vide, inden han skal 

vurderes på sine seks kompetenceområder, 

hvori indgår »hans 

evne til at indgå i kulturelle forskelligheder«. 

Men kan han finde 

på »umotiveret at knække grene 

af træer og ødelægge dyrs bostæder?« 

Jeg bliver da lidt i tvivl. Hvis 

han kan finde på det, vil han garanteret 

vente, til jeg ikke ser det. 

Men: Kan han finde på at »gå på 

tynd is og kravle ud på rådne 

grene?«. Eller: »… Viser han sin 

interesse for og nysgerrighed efter 

at deltage i kulturelle aktiviteter?« 

Jeg begynder at grine. Sagde 

han ja eller nej, da jeg spurgte 

i sommer, om vi skulle gå på 

ARoS? Smilede han, eller smed 

han med sit mælkeglas? Skal jeg 

skrive det med mælkeglasset i 

skemaet, eller skal jeg lade være? 

Egentlig kunne jeg vel bare 

udfylde skemaet, jeg kan jo både 

læse og skrive. Så hvad er problemet? 

Spørgeskemaet er sikkert 

lavet med de bedste intentioner. 

Men det efterlader vigtige 

spørgsmål om vores syn på børn 

og ikke mindst vores omgang 

med de ressourcer, vi har til dem: 

Hvor mange pen- 

ge skal vi bruge på 

evaluering af børns 

kompetencer? Kan vi 

leve med, at pædagoger 

og lærere skal 

bruge deres tid på 

disse skemaer? Hvad 

får børnene ud af 

det? Og risikerer vi 

at forstærke tendensen til, at både 

forældre, pædagoger og børn får 

stress af at detaljeevaluere på alle 

fronter? 

Faget vises frem 

Der er ingen tvivl om, at mange 

forældre vil el- 

ske en kortlægning, 

når det handler om 

‘lille Rasmus’ og 

hans formåen. Men 

hvad er ønsket om 

evaluering og kortlægning 

egentlig et 

symptom på? Er der 

en tendens til at brillere 

med analyser 

for at demonstrere både faglighed 

og grundighed? Det svarer 

til at tænke: ‘Vi ved en masse. Det 

er ikke nok at praktisere, vi skal 

også dokumentere.’ 

Her træder analyserne og dokumentationen 

virkelig i karak- 

Den tanke, at selv en fem-årig 

ikke kan undsige sig at få skemalagt 

sin personlighed, før han 

starter i folkeskolen, gør mig 

rasende. 

Birgit Bjerre 

Kompetenceskemaer komplicerer 

de enkle ‘gammeldags’ 

samtaler mellem pædagoger 

og forældre, som var uden 54 

spørgsmål og 216 svarmuligheder. 

Birgit Bjerre 

�� 

� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� 

• �� 

• �� 

�� 

• �� 

�� 

�� 

• �� 

�� 

� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� 

� 

SOCIALE KOMPETENCER 

Mål 2 

Mål 1 

Mål 3 

NATUREN � OG 

Mål 1 

NATUR- 

Mål 1 

FÆNOMENER 

Mål 2 SPROGLIG 

Mål 2 

Mål 3 UDVIKLING 

Mål 3 

Mål 4 

�Inderste felt: Kan ikke endnu 

Mål 4 

Mål 5 �Næste felt: Kan med hjælp 

�Næste felt: Kan næsten 

Mål 1 

Mål 1 �Yderste felt: Kan 

Mål 2 

KULTURELLE 

UDTRYKSFORMER 

KROP � OG Mål 3 

OG VÆRDIER 

BEVÆGELSE 

Mål 2 

Mål 4 

Mål 4 

Mål 1 Mål 2 Mål 3 

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 

�� 

�� 

�� 

Birgit Bjerre har sagt nej tak til at få 

kompetencehjulsvurderet sin søn. Hun vil 

� 

�� 

� � 

hellere � have de "gammeldags" � samtaler 

�� 

� 

Århus Kommune Børn og Unge 

mellem forældre og pædagog. Samtaler 

som var mere individuelle, humoristiske, 

elastiske og ... uskematiske, skriver hun. 

ter. De er ikke bare et velvilligt 

værktøj, men i høj grad skiltning. 

I og med at lærerne er blevet 

tvunget til at udføre lærerplaner, 

er pædagogerne ble- 

vet efterladt i et vacuum 

med præ-skolebørn. 

Kan det tænkes 

at Videncenter for 

Pædagogisk Rådgivning 

i Århus Kommune 

vil vise sin 

faglighed? Selvfølgelig. 

Kan det tænkes, at evalueringer 

ofte er en metode i såvel 

offentlige som private virksomheder 

til at flashe sin eksistensberettigelse? 

Naturligvis. 

Men det har aldrig gavnet 

folk uden for fagene, at fag skal 

vise deres faglighed 

på skrift. At vi har 

lange skemaer til at 

vurdere børnehavebørn 

gør ikke skolestarten 

bedre. Det 

får heller ikke pasningen 

til at virke 

mere seriøs. 

Kompetenceskemaer 

komplicerer 

de enkle ‘gammeldags’ samtaler 

mellem pædagoger og forældre, 

som var uden 54 spørgsmål 

og 216 svarmuligheder. Samtaler, 

som i sagens natur var mere individuelle, 

humoristiske, elastiske 

… og uskematiske.

Hvad er det vi ikke ved? 

Hvis Fanden skulle lave en slags 

sudoku på Jorden og more sig 

med at få os til at udfylde spørgeskemaer 

hos hinanden, må han 

fryde sig over disse skemaer. Vi 

kan ikke længere forlade os på 

korte, præcise konklusioner. Nej, 

alt skal pensles ud i sidelange 

skemaer. For tænk, hvis vi overså 

et eller andet. Tænk, hvis vores 

beslutninger om børnene ikke 

lignede én stor analyse. Vi overbeglor 

derfor vores børn for at se, 

om de bliver selvstændige! Det i 

sig selv er et paradoks. 

Analyser er populære, og i 

selve analysens natur ligger ofte 

en helt særlig grundpræmis: Jo 

mere vi ved, desto klogere bliver 

vi! Men bliver vi det? Jeg kan ikke 

se bort fra, at det kompendium, 

jeg får med hjem, er på 22 sider 

og indeholder hele 54 spørgsmål. 

Og jeg mærker straks, da jeg ser 

kompetencehjulet, den kraftige 

em af rekrutteringskonsulent. 

Men hvad er det helt præcist, vi 

er usikre på, når vi får brug for at 

skematisere, analysere og evaluere 

helt almindelige børnehavebørns 

kompetencer? Er det pædagogerne, 

vi er usikre på: Om de 

kommer omkring ‘det hele’? Er 

det forældrene, vi er usikre på: Er 

de klar over, at barnet skal være 

skoleklar på alle punkter? Er det 

børnene, vi er usikre på? Har vi 

lavet børn, som på alle punkter 

lever op til det en ideel samfundsborger 

skal opfylde? 

Idealbarnet 

Skemaer vil altid kategorisere og 

ordne mennesker i systemer, og 

de har altid et bestemt mål for 

øje. I dette tilfælde får man på 

skalaen ‘kan ikke endnu - kan’ 

en stærk fornemmelse af, at man 

helst skal ‘kunne’. 

Målet med evalueringen af 

barnet kompetencer er ifølge Pædagogisk 

Rådgivning i Århus 

Kommune, at få et redskab til 

Foranlediget af Birgit Bjerres 

artikel, som blev bragt i en kort 

udgave i avisen, skrev BUPL Århus 

”Der skal også være plads 

til finurlige børn” og tilsluttede 

sig forælderens kritik. 

samtale. Ikke en egentlig evaluering 

af kompetencer. Ironisk nok 

er det blot dét, hele analysen går 

ud på: At lave et kompetencehjul. 

Idealet er at opnå kompetencerne. 

Skemaet indeholder for eksempel 

ikke et mål, som hedder: ‘Har 

en udpræget beskidt humor, som 

umiddelbart kan misforstås, men 

som vinder i længden’. Eller: ‘Har 

en evne til at gøre en masse ting, 

han ikke kan finde ud af, dummer 

sig mindst 18 gange årligt og 

formår at prøve sig frem uden at 

skamme sig’. At lave målsætninger 

ved hjælp af ønskede kompetencer 

er med andre ord at formulere 

et idealbarn. 

Hvad får vi ud af det? 

Det kommer måske ikke bag på 

nogen, at småbørn nu skal til 

‘HR-vurdering’ (Human ressource). 

Det ligger må- 

ske endda i tiden. 

Det er blot hovedløst. 

Det er hovedløst 

i den for-stand, at 

de politikere, som 

sidder med budgettet, 

har glemt at 

spørge sig selv, hvad de får. Det, 

vi havde før, var samtaler. Det, vi 

har nu, er HR-samtaler med flakkende 

øjne og afkrydsninger. 

Jeg vil påstå, at skemaet er udtryk 

for en mistillid til, at forældre 

og pædagoger i samarbejde kan 

komme omkring de væsentligste 

ting omkring barnets skolestart. Jeg 

vil kritisere, at vi i en tid, hvor forældre 

er for optagede af, hvad lille 

Rasmus formår ‘til tiden’, endnu 

engang fodres med en skala over 

kompetencer. Det er uhørt og viser 

dårlig fornemmelse for den debat, 

Jeg vil påstå, at skemaet er udtryk 

for en mistillid til, at forældre 

og pædagoger i samarbejde kan 

komme omkring de væsentligste 

ting omkring barnets skolestart. 

Birgit Bjerre 

der netop foregår om forældrenes 

stress over børns kompetencer. 

Hvordan gik samtalen så? 

Mit barn kommer i skole uden 

kompetencehjul. Jeg vil ikke spilde 

mine pædagogers tid mere, 

end den allerede er blevet spildt. 

Lærerne må lære ham at 

kende ud fra de korte beskrivelser, 

pædagogerne laver i forvejen. 

De må leve med at ‘ansætte’ 

ham i børnehaveklassen uden at 

have haft et konsulentfirma på 

sidelinjen. De må selv erfare, om 

han »er motiveret for kulturelle 

tilbud« eller »kan skelne mellem 

adfærd i parker og på strande 

…«. Og imens vi analyserer 

detaljeorienteret på hinandens 

kompetencer som pædagoger, 

børn, elever, forældre, kunder og 

ansatte, i lange tunge skemaer, så 

bevæger livet sig i 

alle mulige uventede 

retninger. Vi 

bruger ressourcer 

på detaljer, som risikerer 

at forsvinde 

i tågen af endnu 

flere detaljer. Om 

mit barn »knækker 

grene af træer« eller »argumenterer 

i cirkulære bevægelser« står 

hen i det uvisse. 

Men skemaet bliver et symbol 

på de tåbeligheder vi udfordrer 

hinanden med, når vi ikke 

længere tør spørge: Hvad skal vi 

med det? 

Birgit Bjerre - birgit@bmaerk.dk - 

er strategisk planner og kunstner. 

Uddannet på det Jyske Kunstakademi 

og i medievidenskab. Mor til tre 

drenge på 5, 12 og 16. n 

11 


12 


Af Henrik Dahl, journalist og pædagog 

Finn spåede om fremtiden 

og fik ret 

Nytårsstatus over New Public Management i Århus 

Kontraktstyring er allerede en realitet for pædagogerne i 

Århus kommune, mener lektor Finn Salbøg Birkelund, som 

peger på, at status-udviklingssamtalerne baserer sig på 

en New Public Management-tankegang. 

I 1995 tegnede Finn Salbøg 

Birkelund et billede af 

fremtidens styring i Århus 

kommune, som dengang 

virkede fuldstændig urealistisk. 

Han forestillede sig, 

at der ville komme klare 

pædagogiske indholdsmæssige 

retningslinjer fra oven, og at der 

oven i købet også ville blive kontrolleret 

på mål og resultater. Et 

fremtidsscenarie, som på denne 

skribent virkede komplet urealistisk, 

da det blev udrullet på et 

af de første kurser i 

pædagogisk ledelse, 

som foregik på det 

daværende Videreuddannelsen 

for Pædagoger. 

Femten år 

efter har vi sat Finn 

Salbøg stævne igen 

for at finde ud af, 

hvordan det kunne forudsiges så 

præcist og for at få et bud på udviklingen 

i de kommende år. 

Hvad var det for en glaskugle, du 

kiggede ind i i 1995? 

- Det var dengang Århus kommune 

indførte nettobudgettering. 

Det var deres decentralisering. 

Det var relativt sent, faktisk. Århus 

Amt gjorde det helt tilbage i 

firserne. Det, der sker der i halvfemserne, 

er, at man begynder at 

tale om New Public Management. 

Men det er vigtigt at forstå, at det 

er ikke er noget, der bliver besluttet 

et bestemt sted. New Public 

Management er nærmest en efterrationalisering, 

hvor man forsøger 

at beskrive, hvad der sker 

styringsmæssigt. Og det sker jo 

ikke kun i Danmark. Men også i 

Meget af det pædagogiske har 

jo foregået backstage, men 

pædagogerne har jo også en 

interesse i, at det kommer til 

foregå mere synligt. 

Finn Salbøg 

England, New Zealand og andre 

steder. Der bliver et behov for at 

diskutere, hvordan velfærdsstaten 

kan styres. For når økonomien 

bliver decentraliseret, opstår 

der et behov for at finde andre 

styringsmekanismer. 

Er vi nu på toppen af den udvikling, 

og vil vi se bevægelser den anden vej 

mod mindre kontrol? 

- New Public Management-tankegangen 

er bestemt ikke forsvundet. 

Men nu taler 

man om centralt reguleret 

selvstyring 

eller central styring/ 

decentral ledelse. 

Man bevarer 

mange ting fra decentraliseringsprocessen 

i forhold til at 

give institutionerne frihed, men 

samtidig kommer der en lang 

række reguleringstiltag. Nogen 

kalder det ligefrem re-regulering. 

Fagligheden har tidligere altid 

været fri, men det går man ind 

og regulerer på nu. For eksempel 

med de pædagogiske læreplaner 

og i høj grad i Århus kommune i 

processen omkring status-udviklingssamtalerne. 

Hvordan kommer strukturreformen 

fra 2007 med oprettelsen af dagtilbud 

ind i det billede? 

- Udviklingen i Århus kommune 

er en meget naturlig udvikling 

med to nye hierarkiske lag med 

Finn Salbøg Birkelund er lektor på VIAUC, tilknyttet 

Efter-videreuddannelsesdivisionen. Har siden 

1995 undervist særligt i ledelse og organisation. 

områdechefer og dagtilbudsledere. 

Det kunne man godt forudse, 

og jeg tror også, at vi talte om det 

på kurserne midt i halvfemserne. 

At man også tog skolerne 

med, kunne man nok ikke forudse. 

Selvom strukturen fra 2007 

med områdeledelse ligger som 

en helt logisk konsekvens af det, 

man havde været i gang med i 

forhold til distriktssamarbejde. 

Det var naturligt at lave en magistratssammenlægning 

for at 

lave en sammenhængende børn 

og ungepolitik. Og det kan der jo 

være megen fornuft i. Men dertil 

kom så endnu en sammenlægning 

i form af dagtilbudsledelse 

for at få en form for strategisk ledelse 

længere ned i systemet, så 

man kunne styre og udvikle.

Hvorfra kom tanken om at styre fagligheden 

centralt? 

- Der ligger mange ting i det. 

Man kan genfinde det i PISA-undersøgelserne. 

Der bliver færre 

børn i hver årgang, så hvordan 

sikrer vi os at have tilstrækkelig 

veludrustet arbejdsstyrke. 

Der har været et pres for at sikre 

sig, at resurserne bliver udnyttet 

bedst muligt. ’Mest kvalitet 

for pengene’, hed Anders Fogh 

Rasmussens moderniseringsprogram 

i 2001. Men før det tilbage i 

Nyrups tid var man også inde om 

kvalitetsbegrebet. 

Men var der mangler i fagligheden? 

Det gik vel meget godt? 

- Evaluerings- og dokumentationstankegangen 

handler om at få 

legitimeret det arbejde, der foregår. 

De fleste pædagoger har i øvrigt 

haft det godt med at skulle 

arbejde med læreplaner og dokumentation. 

Og det kan vel også 

være med til at højne professionen. 

Forældre bliver i samme periode 

meget mere opmærksomme 

på, hvordan deres barn udvikler 

sig bedst muligt. De bliver nærværende 

og engagerede. Tidligere 

var man glad, hvis man havde en 

daginstitution, hvor ens barn blev 

passet godt. 

Man kan tale en uhellig alliance 

mellem forældrene, politikerne 

og til en vis grad også professionerne, 

hvor man gerne vil 

synliggøre det arbejde, der foregår. 

Meget af det pædagogiske 

har jo foregået back- 

stage, men pædagogerne 

har jo også 

en interesse i, at det 

kommer til foregå 

mere synligt. 

Men det er vigtigt 

at være klar 

over, at der ikke er 

en overordnet masterplan, for der 

er mange faktorer, der spiller ind. 

Hvilken fremtid tegner der sig for 

New Public Management? 

- Tankegangen forsvinder ikke 

lige. Men der sker det, at der suppleres 

med værdibaseret ledelse, 

som jo på mange måder har et 

helt andet grundlag og mål. 

Den værdibaserede ledelse 

bløder i nogen grad op, og man 

forsøger at undgå at styre efter 

regler. I den sammenhæng kunne 

man godt forestille sig, at Århus 

kommune indfører kontraktstyring 

eller aftalestyring med den 

Meget af det pædagogiske har 

jo foregået backstage, men 

pædagogerne har jo også en 

interesse i, at det kommer til 

foregå mere synligt. 

Finn Salbøg 

struktur, man har lavet nu med 

de 13 områder. 

Hvad kunne kontrakterne 

handle om? 

Man skelner mellem hårde og 

bløde kontrakter. Det kan dels 

handle om bestemte målbare resultater, 

men man kan også lave 

kontrakter, hvor det 

er udviklingstiltag, 

man skal leve op til. 

Og mere værdibaseret. 

I status-udviklingssamtalerne 

ligger der faktisk 

allerede et kontraktbegreb 

gemt, idet man skal lave 

aftaler med forældrene. 

Man kan sige, at status-udviklingssamlerne 

både er hårde 

og bløde, fordi man for eksempel 

går ind og bestemmer, hvad det 

6 årige barn skal kunne. Og man 

opstiller standarder. 

Den fælles læringsforståelse, 

læreplanstemaerne, mål som i høj 

grad indeholder værdier og opstilling 

af indikatorer. Det er for 

mig en New Public Management 

tankegang. 

Og så hedder det er dialogskema. 

Det strider meget mod min 

egen opfattelse af, hvad dialog 

er. n 

13 


14 


Af Lone Degn, pædagog, medlem af Enhedslistens Børn og Ungegruppe i Århus 

Tvungen 

kostordning 

En næsten samlet presse og nogle dygtige 

borgerlige politikere, får det til at lyde som 

om forældre er utilfredse med den tvungne 

kostordning i daginstitutioner pga. dens 

mangel på frit valg. 

Diskussionen blandt forældre i Århus 

har ikke taget udgangspunkt i et liberalt 

ønske om frit valg, men i en utilfredshed med 

en ordning som ikke giver børnene ordentlig og 

frisk mad. Samtidig er den både usolidarisk finansieret 

og dyr for forældrene. 

For få år siden var der kostordninger i stort 

set alle daginstitutioner i Århus og der var uddannet 

personale ansat til at lave mad. Det betød 

at måltidet blev mere end blot indtagelse af føde. 

Der duftede af friskbagt brød og friske grøntsager, 

og børnene kunne af og til være med til at 

lave mad. 

Ordningen var betalt ud af institutionernes 

budgetter, uden nogen form for forældrebetaling. 

Den ordning var der stor tilfredshed med 

blandt børn, personale og forældre. Desværre 

har flere års massive besparelser udhulet institutionernes 

budgetter i en sådan grad, at de ikke 

længere har tilstrækkeligt pædagogisk personale 

til at varetage kerneopgaver i forhold til børnene. 

Derfor er sund og frisk mad for længst sparet 

bort. 

Hvert år mister staten 1,2 milliarder kr. i 

manglende skatteindtægter på diverse kantineaftaler. 

Man har altså ikke principielt noget i mod 

at støtte sund og nærende kost til befolkningen 

– bare det er den erhvervsaktive del. Regeringen 

må altså hoste op med langt flere penge, hvis den 

vil opnå en tilfredsstillende kostordning – og vi 

må så forvente at byrådet i Århus bruger pengene 

på det de er bestemt til, og ikke som sidst lader 

dem forsvinde i andre huller. 

I Enhedslisten ønsker vi en kollektivt finansieret 

kostordning med sund, økologisk og frisklavet 

mad. Det er ikke et urimeligt krav. n 

Af Claus Thomasbjerg, byrådsmedlem (SF) 

ROYE har fej 

ind under gu 

Styring SF er meget kritiske ove 

SFO’er og FU området er påkræv 

rende form ikke skaber bedre kv 

fordi den styringsmodel, som anv 

len – forsøger at skabe virkelighe 

ROYE er strømlinet med 

de standardiserede begreber, 

som eksisterer i Århus 

Kommunes virksomhedsmodel. 

Modellen arbejder 

i et koncept med ufleksible 

kasser, der ikke i tilstrækkelig 

grad harmonerer med den 

virkelighed, der eksisterer i kommunens 

daginstitutioner, skoler, 

SFO’er og FU klubber. 

I Børn og Unge har man udviklet 

en lang række indikatorer, 

som er tilpasset den standardiserede 

ROYE model. Her fremstilles 

ROYE og dens indikatorer 

som et sandhedsvidne for, hvordan 

de forskellige udfordringer 

løses. Således er der opbygget en 

kultur, hvor definitionen af kvalitet 

er givet på forhånd, hvor indikatorerne 

udgør et facit for, hvad 

kvalitet i velfærden er.

et virkeligheden 

lvtæppet 

rfor de kvalitetsrapporter, som daginstitutioner, skoler, 

et at lave. Det er vi fordi kvalitetsrapporterne i den nuvæalitet 

i kerneydelserne. Det gør kvalitetsrapporterne ikke, 

endes i børne- og ungeforvaltningen – kaldet ROYE modelden, 

i stedet for at forholde sig til virkeligheden. 

ROYE modellen er skabt til at 

styre en stor træskofabrik, hvor 

produktionen sættes i faste rammer 

oppe fra direktionsgangen. 

Men Børn og Unge er ikke en 

koncern. Det er en 

arbejdsplads, hvor 

pædagogernes og 

lærernes faglighed 

skal have mulighed 

for at blomstre. 

Hvor dialogen med 

medarbejder skal 

gå forud for centralt 

fastsatte kompetencehjul 

og indikatorer 

– ikke efter. Det handler om tillid 

til vores dygtige medarbejdere. 

Men sådan er virkeligheden 

desværre ikke. Vi har ganske enkelte 

en virksomhedsmodel, som 

ROYE udspringer fra, hvor embedsmændene 

på den ene side, 

og pædagoger og lærer på den 

anden side, ikke arbejder på samme 

frekvens. 

ROYE presser 

ytringsfriheden 

Det er bl.a. også her, at ytringsfriheden 

skal stå sin prøve. For 

når virkeligheden ude på institutioner 

og skoler kolliderer 

med ROYE model- 

len, som ofte sker, 

og pædagoger og 

lærer herefter ytrer 

sig, så opstår der en 

konfrontation, hvor 

medarbejderne ofte 

oplever at blive sat 

på plads. 

Frontmedarbejdernes 

faglige ytringer opfattes 

således som en meget forstyrrende 

kritik, der udfordrer hele den 

Modellen arbejder i et koncept 

med ufleksible kasser, der ikke 

i tilstrækkelig grad harmonerer 

med den virkelighed, der 

eksisterer i kommunens daginstitutioner, 

skoler, SFO’er og FU 

klubber. 

Claus Thomasbjerg 

Frontmedarbejdernes faglige 

ytringer opfattes således som 

en meget forstyrrende kritik, 

der udfordrer hele den virksomhedsmodel, 

som styrer den 

store organisation. 


virksomhedsmodel, som styrer 

den store organisation. Dermed 

presser virksomhedsmodellen og 

ROYE, sammen med ledelseskulturen, 

de ansattes 

ytringsfrihed. 

Derudover har 

ROYE modellens 

standardliseringmålinger 

skabt flere ansatte 

i mellemleder 

stillinger til at styre 

et voksende bureaukrati. 

Bureaukratiet 

og den centrale styring 

er store forhindringer 

for pædagogernes og lærernes 

arbejde. Der bruges rigtig 

mange ressourcer ude i institutioner 

og skoler på at opfylde alle 

kravene til den standardiserende 

dokumentation de pålægges fra 

oven. Og jo flere målinger og regler, 

der fastsættes, desto flere skal 

der ansættes til at måle at reglerne 

bliver overholdt. Penge der går 

fra kerneydelsen. 

I forhold til udmøntningen af 

kvalitetsrapporterne må man bare 

sige, at der opnås nødvendigvist 

ikke mindre bureaukrati, blot ved 

at samle forskellige målinger i en 

samlet rapport. Virk- 

somheds-modellen 

og ROYE har skabt 

en kultur, der bygger 

på kontrol. Vi måler 

og vejer et væk, fordi 

embedsmænd og politikere 

er bange for 

ikke at kunne dække 

sig ind under en måling, 

hvis pressen og offentligheden 

sætter fokus på en problemstilling. 

Der er behov for at flytte organisationen 

væk fra en topstyret 

top-down model, til en model, 

hvor medarbejderne reelt inddrages 

i udviklingen af deres 

arbejde. 


Ny dialog baseret model 

Jeg mener, der er behov for en ny 

dialogbaseret model i Børn og 

Unge, der bygger på tillid og faglighed. 

Der er behov for at flytte 

organisationen væk fra en topstyret 

top-down model, til en model, 

hvor medarbejderne reelt inddrages 

i udviklingen af deres arbejde. 

Det kunne f.eks. ske ved at 

genetablere distriktsmodellen og 

fjerne områdecheferne. Således 

skal vi flytter rammerne væk fra 

det administrative bureaukrati og 

over på kerneydelsen. Vi skal skabe 

mere kvalitet for pengene. Vi 

skal slippe fagligheden løs. 

Jeg ønsker ikke en organisation, 

der skal ud og opfinde den 

dybe tallerken hver dag. Men der 

kan sagtens skabes en systematisering 

i en dialog baseret model, 

der bygger på fagligheden. 

SF mener, at partierne i byrådet 

bliver nødt til at erkende, at den 

nuværende ROYE model ikke giver 

de ønskede kvalitetseffekter. 

Så længe vi har en ledelseskultur 

og et system, der ikke kommunikerer 

sammen med den virkelighed, 

som pædagoger og lærer 

arbejder i, så længe skaber vi 

ikke bedre kvalitet. Og så længe 

vi har en model og en kultur, der 

bygger på målinger og kontrol, 

så skaber vi ikke mindre bureaukrati. 

n 

15 


16 


Hvad læser århus-pædagoger? 

- når vi læser faglitteratur 

Af Henrik Dahl, pædagog og journalist 

Obama, 

Davidsen 

og Willig 

Hvad læser du i øjeblikket? 

”Lige nu er jeg i gang med at læse Barack Obamas 

’Arven fra min far’, fordi jeg som så mange andre 

er ramt af ’Obama-feberen’. Hans fremtræden har 

fascineret mig, fordi han er så dyb og tillidsvækkende 

og ydmyg i sin fremtræden. Den bog måtte 

jeg læse. Hans baggrund gør ham i stand til at 

møde mennesker, der hvor de er. Obama engagerede 

sig i organisationsarbejde, og han siger et sted 

i bogen med et Martin Luther King-citat: ”Forandring 

kommer ikke fra toppen, men ruller fremad 

på ryggen af folket.” Det giver en forståelse af, 

hvorfor det er, at vi skal organisere os, og hvad det 

er fagforeningsarbejde kan. Hvis vi som pædagoger 

skal forandre noget, så er vi også nødt til at stå 

sammen om det. 

Men jeg læser jo også skønlitteratur og er lige 

blevet færdig med ’På sporet af Hemingway’ af 

Leif Davidsen. Den har jeg læst, fordi jeg er på vej 

til Cuba, hvor jeg skal rejse rundt i fire uger. Den 

fortæller meget om Cubas historie, og om hvordan 

det er at leve i det helt anderledes samfund, som 

Cuba er. Det er et mærkeligt blandingssamfund 

med stor fattigdom og alligevel med for eksempel 

et veludbygget sundhedssystem. 

Og faktisk får jeg rigtig meget ud af at læse 

skønlitteratur, for det handler jo tit om mødet mellem 

mennesker, og det gør vores fag også.” 

Hvilke fagbøger var de første, du læste? 

”Der skal jeg godt nok grave langt tilbage i hukommelsen. 

Men den, der lige falder mig ind, er 

’Udviklingspsykologiske teorier’ af Espen Jerlang. 

Den læste jeg dengang på en helt anden måde, end 

jeg ville gøre i dag. Det var ikke nemt at læse den, 

kan jeg huske. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle 

bruge den til. Det ville jeg ikke være i dag. 

Og så var det Jesper Juuls ’Dit kompetente 

barn’, der gennemsyrede meget af min seminarietid. 

Det var det hotteste i den tid, og den fik en 

vældig betydning for mig. Begreberne ’selvfølelse’ 

og ’selvtillid’ blev vi bevidste om. Den blev tænkt 

Ulla Hansen er pædagog på Lindegården, uddannet i 

2000 på Jysk Pædagogseminarium. I de første 1 ½ år 

arbejdede Ulla på fritidshjemmet Fyrtøjet. Derefter på 

Lindegården i Trige, som er en 0-6 års institution. I efteråret 

2009 blev Ulla valgt til BUPL Århus’ bestyrelse. 

ind i alle opgaver og i praktikkerne. Og den kan 

bestemt også bruges i dag. Som en modvægt til 

test-tankegangen.” 

Hvilke fagbøger har betydet mest for dig? 

”Mærkeligt nok er det en bog, som jeg ikke husker 

særligt godt. Den hedder ’Drømmenes Torv – den 

levende fortællings betydning’ af Kirsten Thonsgaard. 

Jeg læste den i forbindelse med et eksamensprojekt 

om folkeeventyr. Den beskriver den 

vældige kraft, der er i de gamle eventyr. Det fascinerede 

mig og gav så meget energi. Vi laver her i 

børnehaven hvert år en lille musical på baggrund 

af et eventyr, og i den periode kan man virkelig 

mærke den energi, der er i eventyrene. Det breder 

sig i hele huset. Og som Peter Plys siger: ”En historie 

er først en rigtig historie, når man har hørt den 

mange gange.” Det kreative og drømmende rum 

er en værdi, som vi også skal give vores børn. Men 

det bliver sværere efterhånden som vores normeringer 

bliver dårligere, og vi er så mange sammen 

med så mange forstyrrelser.” 

Hvad har været din største 

faglitterære oplevelse de seneste år? 

”En faglig øjenåbner for mig var, da jeg stiftede bekendtskab 

med neuropædagogik på et modul på 

JCVU. Vi læste ingen bestemte bøger, men en række 

artikler. Det var en helt ny dimension i forståelsen 

af børn med handicaps. Vi læste en del tekster 

af Jørgen Lyhne, som også var underviser på modulet. 

Det giver nogle andre svar, for eksempel på 

hvorfor børn godt kan sortere og håndtere tre forskellige 

sprog. Der har også været artikler om det 

emne i vores fagblad Børn og Unge. 

Og så bliver jeg også nødt til at nævne Rasmus 

Willigs bog ’Umyndiggørelse’. Det var skræmmende 

læsning at se hvor mange pædagoger, der må 

bruge forskellige ventiler for at komme af med deres 

kritik. Det er et stort skridt, at der er blevet åbnet 

op for debatten.”

Af Henning Truelsegaard, formand BUPL Århus 

Kommunalvalget er ovre og det nye byråd er 

gået i gang med arbejdet. På børne- og ungeområdet 

har vi fået socialdemokraten Jacob 

Bundsgaard (A) som rådmand. 

BUPL Århus ser frem til samarbejdet med det nye byråd og 

rådmanden. Det første møde med rådmanden har allerede 

fundet sted. Rådmanden vil gerne samarbejde med BUPL og 

vi går straks i gang. 

I de næste 100 dage skal rådmanden stå i spidsen for en kampagne 

tre politiske partier har valgt at kalde 100 dage for de 

århusianske børn. BUPL støtter aktivt op om kampagnen. 

Alle ideer, problemer og forslag til forbedringer, skal slippes 

løs og vi skal som pædagoger på banen med vores bud 

på, hvad der skal i fokus. Det vil sige, at ledere og pædagoger 

nu får mulighed for at blande sig og fortælle politikerne, 

forældrene og offentligheden om arbejdet i institutionerne, 

og hvad der skal til for at gøre det bedre for børn og unge i 

hverdagen. 

Forældrenævnet er i gang med at planlægge aktiviteter. 

Kritiske pædagoger er gået i gang og de ligger ud med et 

møde den 3. februar (se s. 7) og nogle ledergrupper arbejder 

pt. med ideer til at komme i dialog med politikerne. Der er 

plads til mange flere aktive, så jeg opfordrer alle medlemmer 

til at gå med i debatten med jeres budskaber til politikerne. 

Vær med til at udfolde ideer, enten som ideer til dialog mellem 

politikere, forældre og pædagoger ude på arbejdspladserne, 

eller på møder hvor I inviteres ind til dialogen. 

BUPL Århus er også i gang,. Vi starter med et møde med 

Dion Sommer, hvor vi vil samle forældre, politikere og pædagoger 

i samme rum og give mulighed for at udveksle 

synspunkter på tværs. Der er al mulig grund til at vi kan 

blive enige om, at det betaler sig at investere i gode institutioner. 

Forskningen dokumenterer nemlig meget entydigt, 

at der er en sammenhæng mellem normeringer, plads, personalets 

uddannelse, og så muligheden for at sikre børnene 

den bedst mulige start på livet. Derfor vil BUPL Århus i de 

næste 100 dage og i det kommende års diskussioner fastholde, 

at det er nødvendigt med forbedringer og forandringer 

på børne- og ungeområdet. n 

Faglig kommentar 

Lars Møller 

Birgit Friis 

Marianne G. Nielsen Claus Jensen 

Henning Truelsegaard 

Ulla Nygaard 

17 


Pædagogiske tanker 

”Børne-tv er en organisationsform, der samler alle børnene om nogle fælles oplevelser, 

og som giver opdrageren mulighed for, gennem en samtale efter tv, at rette børnenes 

opmærksomhed mod nogle samfundsmæssige problemer, skærpe deres kritisk sans 

og udvikle deres sproglige færdigheder. 

Kropspleje foregår på alle tidspunkter i løbet af dagen, hvor børnene har mulighed for 

selvstændigt at udføre alle hygiejniske gøremål, igennem hvilke der udvikles hygiejniske 

færdigheder, der danner gode vaner. Der lægges særlig vægt på aktiviteterne før 

og efter måltiderne, hvor børnenen lærer at forholde sig roligt, hensynsfuldt og hjælpsomt 

overfor hinanden.” 

’Struktureret pædagogik i børnehaven’ Stig Brostrøm, Pædagogstuderendes 

Landsråds forlag 1977 s. 160. 

Kompetence- 

udviklingsmidler 

Nu er der igen mulighed for at søge om penge til ekstra 

kompetenceudvikling for medarbejderne i Århus 

Kommune. Ansøgningsfristen er den 1. april 2010. 

Århus Kommune har fået knap 22 mio. kr. i alt til 

kompetenceudvikling blandt alle medarbejderne. Det 

blev resultatet af trepartsaftalerne i 2007. 

Ved ansøgningsrunden den 1. april 2010 er der mulighed 

for at pædagoger kan søge midler til dækning 

af uddannelsesomkostninger. Puljen er på ca. 1,8 mio. 

kr. 

Pengene bestyres af tre lokale beslutningsfora, som 

hver især repræsenterer medarbejdere fra de tre hovedorganisationer 

(LO, FTF og AC). I de lokale beslutningsfora 

sidder der både ledelsesrepræsentanter og repræsentanter 

fra de faglige organisationer. 

Kompetenceudviklingsmidlerne skal fordeles på 

den bedst tænkelige måde, til gavn og glæde for medarbejdere 

og arbejdspladsen. Der lægges vægt på, at 

midlerne udelukkende anvendes til ++kompetenceudvikling. 

Det betyder kompetenceudvikling, der ligger 

udover det, som arbejdsgiveren er forpligtet til. Derfor 

skal kompetenceudviklingsforløbet give merit, ECTS 

points eller lignende og foregå på statsanerkendte uddannelsessteder. 

Det kan være VIA eller andre steder. 

Læs mere om hvordan du ansøger på www.bupl.dk/aak under 

”temaer” - ”kompetenceudvikling”. 

Stig Brostrøm fik med bogen: 

´Struktureret pædagogik i 

børnehaven’ stor indflydelse 

på den måde det pædagogiske 

arbejde blev forstået og organiseret. 

Citatet her er hentet 

ud af en sammenhæng, hvor 

en lang række organisationsformer 

bliver beskrevet 

Citatet er fundet af 

Claus Jensen, ÅP redaktør. 

RULL 

– ideerne ud! 

Der er afsat en del millioner til at modernisere skole- 

og institutionsbyggeriet i de kommende år, hvor der 

er åbnet mulighed for at få støtte til at eksperimentere 

med de fysiske rammer. Det er der rigtig meget brug 

for, så vi må ruste os til opgaven. 

Der er et stykke vej fra, at man har en løs ide til 

at få udformet en ansøgning, der lever op til de krav, 

der stilles. Med denne temadag vil vi være med til at 

skærpe ideen, så du/I hurtigere kan få skippet en ansøgning 

af sted, som også er overvejet i forhold til arbejdsmiljøregler 

(AT og APV), børnemiljøvurdering 

(BMV) og konkrete fysiske tiltag (myndighedskrav 

som bl.a. brand, sikkerhed og tilgængelighedskrav). 

TID & STED: Temadagen afholdes i BUPLs kursuslokaler, 

Mindegade 12 fredag d. 5.02.2010 kl. 9 – 15 

UNDERVISERE: Mette Albrecthsen, arkitekt og Claus 

Jensen - clj@bupl.dk - faglig sekretær 

TILMELDING: www.bupl.dk/aak 

PRIS & DEADLINE: 400 kr. incl. frokost / 27. januar, 

men kontakt os gerne for at høre om der er plads.

Solidaritetsfond 

BUPL i Århus har fået en Solidaritetsfond. 

Den har til formål at uddele legater til medlemmer, som har en pause i arbejdslivet. 

Hvis den faste månedsløn er ændret til understøttelse eller sygedagpenge, 

kan det være svært at få pengene til at slå til, og så er det nok ikke lige kurser eller 

studierejser, man giver sig i kast med. 

Meningen med fonden er at give et økonomisk skulderklap til de medlemmer, 

som ikke er fast tilknyttet en arbejdsplads. Du kan enten være sygemeldt, fyret (men 

stadig ansat) eller være arbejdsløs for at komme i betragtning til et legat fra Solidaritetsfonden. 

Hvis du har fundet et kursus, en temadag, en konference eller en studietur, 

som du rigtig gerne vil deltage i, så sender du en ansøgning til Solidaritetsfonden, 

BUPL Århus Mindegade 12, 8000 Århus C. 

Ansøgningen finder du på www.bupl.dk/aak eller du kan henvende dig på kontoret i Mindegade 

12 og få et ansøgningsskema. 

Når du har returneret det, vil du indenfor en måneds tid få af vide, om du er kommet i betragtning, 

og i bekræftende fald, hvor mange penge, du er blevet tildelt. 

Det skal lige tilføjes, at vi ikke yder støtte til efteruddannelsesforløb, hvorved der opnås en ændret 

erhvervskompetence. 

Har du spørgsmål om Solidaritetsfonden, er du meget velkommen til at ringe til: 

Carin Weibull, 86147817 eller Thrine Bangsgaard, 24792575. 

Forældresamarbejde 

- hvorfor det? 

FYRAFTENSMØDE 

onsdag 3. februar kl. 18-20 

i BUPL Mindegade 12 

Charlotte Palludan (lektor ved Institut for Pædagogik, 

Århus Universitet) vil med afsæt i flere 

forskellige forskningsprojekter i henholdsvis børnehave 

og børnehaveklasse argumentere for at 

ideen om ”jo mere forældresamarbejde jo bedre” 

revurderes. Som et led i argumentationen vil 

Charlotte præsentere konkrete cases, der illustrerer 

at forældresamarbejde bidrager til vedligeholdelse 

af stereotype billeder af forældrene og til 

fortsat ulighed mellem børn og deres familier. 

Efter oplægget er der fælles diskussion. Vi har 

inviteret Helle Ebsen (pædagogisk leder) og Susanne 

Fangel Nielsen (pædagog) til at komme deres 

reaktioner på Charlottes pointer. 

Byt et personalemøde ud med et fyraftensmøde, 

og deltag i samlet flok. Mødelokalet åbnes en 

time før, så der er mulighed for at spise en medbragt 

flute eller lign. inden mødet går igang. 

Arr. er gratis for BUPL medlemmer 

Pensionistgruppen 

i BUPL Århus 

og BUPL Østjylland 

Gå-ture 60 + 

Vi er nogle stykker, der sidste år startede på gåture. Vi 

mødes hver anden mandag formiddag, og går en tur på 

mellem 1½ og 2 timer. Vi aftaler fra gang til gang, hvor vi 

skal gå. Som regel er det en af os, der laver et forslag til ruten, 

der sendes ud på email eller telefonliste. Vi mødes kl. 

10.00 på startstedet. Nogle gange går vi fra et punkt til et 

andet, andre gange går vi så, vi kommer tilbage til startstedet. 

Vi bestræber os på at lægge ruterne, så det er rimeligt 

nemt at komme dertil med bus. 

Vi har været rundt på bynære naturstier, men også lidt 

længere ude rundt om Århus. Hvis du skulle få lyst til at 

deltage, er du velkommen til at kontakte undertegnede på 

email adressen: erikjohn1@gmail.com eller på 23467604. 

Start 1. februar 2010. 

Festlig pædagogik 

VIA-UC afholder et fyraftensmøde med overskriften 

”Festlig pædagogik - sæt festen på dagsordenen”. Oplægget 

leveres af Eddy Thomsen der står bag et udviklingsarbejde, 

hvor han er dykket ned i de festligholdelser, som afholdes 

gennem barnets opvækst. 

Mødet finder sted onsdag den 3. februar kl. 16-18 

på Peter Sabroe Seminariet. 

Tilmelding til Eddy Thomsen. E-mail: etho@viauc.dk 

19 


Velkommen 

Børn og Unge afdelingen skifter chefer lige så tit, som redaktør Melgrutter 

skifter underbukser. Det vil sige et par gange om året. 

Først bukkede Vibeke Kinky under og 

siden tog René Bugge-Og-Skrabe-Bertramsen 

hjem til fred og ro i København efter at 

have prøvet at lægge arm med Olé Kleinkiil. 

Kleinkiil er nok lille af statur, men hans lighed 

med cykelrytteren Michael Rasmussen 

er ikke tilfældig, selvom Kleinkiil ikke er 

blevet taget for urent trav endnu ude på den 

tidligere ponybane i Viby. 

Den mand rummer uanede kræfter. På 

grund af hans kleine fremtoning er der ikke rigtig nogen, der lægger mærke 

til ham, før det er for sent. ”Og så er det ujj”, som de råber på Ålborg 

Stadion. Exit Kinky og Bugge. 

Nu kommer så en ny aktør på banen. Og det endda én med et navn, der 

tyder på en vis styrke. Charlotte Groftved hedder den nye centerchef. Et 

navn der emmer af hårdt træ og barkede næver, og som helt uden ændringer 

kan gå direkte ind på herværende bagside. Velkommen til Århus. Og 

skulle fru Groftved have et ønske om en guided tur til et par listige steder 

langt fra caféhelvedet ved Århus Å, stiller Lavning og Melgrutter gerne 

ekspertise og mandetimer til rådighed (Også selv om der endnu ikke er offentliggjort 

billeder af den nye chef). 

Svin med influenzaen 

Det ser nu ud til at influenza A pandemien er ved at 

klinge af. 

I Århus kommune har man konstateret at alt for få 

medarbejdere har været ramt. ”Det kan blive et problem, 

at så få har været syge” siger videncenter chef 

Poul Lungeslår Bak. ”Problemer opstår når influenzaen, 

som forventet 

vender tilbage senere 

på året. Da vil alt 

for få medarbejdere 

have opnået immunitet” 

lyder forklaringen. 

”Videncenter for Sundhed 

og Mangel på Samme (V- 

SMS) henstiller derfor, at 

de lokale ledere sørger for at ca. 50 % af deres personale 

får influenza i måned. Det besluttes naturligvis 

lokalt, hvordan man udbreder sygdommen, men fra 

Videncenteret anbefaler vi, at man anvender SMTTEmodellen.” 

slutter Videncenterchefen. 

RULL 

århus 

Magasinpost UMM 

ID: 46597 

KVÆRULANTER 

Red: H. Lavning & L. Melgrutter 

I ÅK’s departement for forklaring af 

uforståelige forvaltningsmæssige 

forkortelser(Ådffauff), bestræbelser 

på at gøre forkortelser forståelige for 

alle, er turen kommet til RULL. 

RULL er en forkortelse af 

Renovering af Ulækre Lugtende 

Lokummer og rummer 

projekterne mini-RULL, som dækker over renoveringen 

af børnetoiletter, mens delprojektet ”De lavthængende 

frugter” hentyder til de mange, som på 

grund af toiletternes tilstand, har holdt sig i alt for 

længe. 

(Projektansvarlig for RULL er konsulent Brit Anja Juhl. 

Hun kan kontaktes på mail: rullbritanja@aarhus.dk)

Velkommen - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?