Velkommen - Bupl

More documents

Recommendations

Info

4 ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2010 forskellige måder. Dilemmaet er klassisk: De etiske overvejelser kan lede til modstridende handlemåder i praksis. Derfor – fortæller filosofferne os – kan det være nyttigt for os at skelne mellem de etiske (teoretiske) dilemmaer og de dagligdags (praktiske) pædagogiske dilemmaer, når vi slår etikken op på personalemødets dagsorden for at udarbejde et fælles etisk grundlag. Etisk grundlag På etikkonferencen fremlagde Peter Engelbrecht BUPL’s tanker og forestillinger om etik. BUPL stiller spørgsmål som: • Skal vi have et etisk grundlag for vores fag? • Skal der afgives et etisk løfte, hvor den enkelte pædagog forpligter sig på noget overfor nogen? • Skal der oprettes et enten internt eller eksternt etisk råd bestående af personer med særlig tilknytning til feltet og med viden om etiske problemstillinger i pædagogisk arbejde? Et sådant etisk råd skal have forskellige handlemuligheder i forhold til pædagogerne og deres praksis. Denne form for professionsetik kredser i grove træk om følgende: • Det pædagogiske forhold – relationen mellem pædagogen, brugeren og professionen. • Pædagogens egen refleksion over sit ansvar i det pædagogiske arbejde. • Pædagogens refleksion over den magt, som den enkelte gør brug af. • Pædagogernes diskussion og kortlægning af den såkaldte kerneydelse i det pædagogiske arbejde – omsorg, læring, socialisering, udvikling? Jeg er af den klare opfattelse, at et etisk grundlag kan synlig- og tydeliggøre de værdier, vores profession bygger på – både i forhold til os selv og en given personalegruppe. Dernæst vil et etisk grundlag kunne synliggøre vores profession over for omverdenen og herved måske endda skabe større tillid til det pædagogiske arbejde. Vi kan demonstrere de værdier, vores fag bygger på – og hvilke visioner vi har for vores arbejde. Internt vil etikgrundlaget muligvis kunne danne et fælles afsæt for diskussioner i personalegruppen. Og et etisk grundlag kan måske tilmed være med til at kvalificere de pædagogiske diskussioner om, hvad der er rigtigt og forkert. Vel at mærke uden at det forbliver på et personligt plan. Professionsetik BUPL forsøger sig altså med en professionsetik, og jeg er også med på vognen. Men hvis jeg skal give den i rol- len som Djævlens Advokat, så vil jeg godt problematisere selve begrebet professionsetik en smule. Jeg tror nemlig ikke, at pædagogens etiske stillingtagen kan deles op i en professionsmoral, som hører arbejdslivet til og en privatmoral, der hører ikke-arbejdslivet til. For mig er pædagogens ansvarlighed en eksistentiel ansvarlighed, der udspringer af det umiddelbare etiske krav. Det er således ikke en ansvarlighed, som knytter sig til en bestemt funktion (som pædagog). Etikken er ikke et fagligt regnskab. Men kan pædagogen lære den moralske kunnen på seminariet eller er BUPL forsøger sig altså med en professionsetik, og jeg er også med på vognen. Birthe Hedegaard Det gode liv og den gode relation kan ikke fastlægges eller frembringes én gang for alle. Birthe Hedegaard den grundlagt i den enkelte længe før dette? Vi ved, at udviklingen af den moralske kunnen udvikles bedst i tætte, kvalitative relationer: i familien, med kammeraterne og i den pædagogiske relation. Men naturligvis må vi tro på, at uddannelse og viden kan opgradere pædagogers moralske kunnen. Selv må pædagogen til stadighed øve sig på at spejle de teoretiske dilemmaer i de praktiske situationer ved konkret at betragte hverdagens interesse-, rolle- og værdikonflikter. Det gode liv og den gode relation kan ikke fastlægges eller frembringes én gang for alle. Pædagogen må derfor altid bestræbe sig på at foretage de rette valg i et liv, der hele tiden gør krav på nye overvejelser og analyser af, hvilket valg det er det etiske rigtige. Under stadig hensyntagen til børn, forældre, kollegaer og kommune. BUPL taler om professionsetik. Filosoffen Jørgen Husted kalder det for fag- lig hæderlighed, og endelig er der højskoleforstander Jørgen Carlsens opmuntrende budskab til alle os pædagoger, der gerne vil yde vores bedste både fagligt som personligt. Carlsen siger slet og ret: ”Sørg for at få jer et sjovt liv, så bliver I gode pædagoger”. Birthe Hedegaard kan kontaktes på birthe.hj@hotmail.com
Af Else Marie Linneberg, pædagog og Cand. pæd. i pædagogisk psykologi Pædagoger er nødsaget til at `stjæle´ af børnenes tid Vilkår Pædagogernes arbejdstid bliver skemalagt på Rød stue, men i virkeligheden er ofte i gang med andre gøremål, som at skrive og dokumentere. Der er behov for ændrede arbejdsbetingelser, så pædagogen ikke lander i dobbeltbindende arbejdssituationer. Det stresser pædagogerne, at skulle stå i det centrale felt, der skal konvertere og integrere alle tiltagene til praksis i institutionerne; hvor pædagogikken samtidig presses af nedskæringer. Problemet forstærkes af, at karakteren af de nye opgaver kræver en indsats, som ikke kan varetages samtidig med at pædagogen er til stede i børnegruppen. På trods af denne udvikling bliver pædagogers arbejdstid fortsat traditionelt skemalagt på Rød stue. Arbejdsstrukturer, økonomi og politik følger ikke med forandringerne og de nye krav til pædagogers arbejde. Når pædagogerne peger på dette centrale problem- og tidskompleks er systemets `bedste´ svar, at de så må prioritere. Det resulterer i at pædagoger ofte oplever, at de skal `forhandle eller snige` sig væk fra børnegruppen for at kunne opfylde disse mere administrative opgaver, samt de andre praktiske gøremål; men udad til, overfor forældre og bestyrelse, står pædagogen samtidig på mødeplanen, som værende på børnegruppen, så kravene herfra bliver ikke mindre for hende. Problemet forbliver hendes. I forbindelse med vores kandidatspeciale om Læreplanerne konstaterede vi, at tidsproblemet pressede pædagogerne på forberedelsesarbejdet sådan: ”Du skal faktisk stjæle dig til tiden. Og man må sige, at den tid man så stjæler sig til, den går fra kerneydelsen. Den går fra børnene og en del af det, som man skal opfylde, kan jeg se ud fra de der læreplaner.” (pædagog) ”Bare det at få koordineret nogle gange! Kan vi to gå fra? Kan vi lige? Nej! Det kan vi så ikke! Åh nej, hvornår gør vi det så?” (pædagog) I interviewene lød det videre: ”Vi snyder os til det! En tidsrøver! Tager tid fra børnene! Skaffe sig tiden!” Det er bekymrende og ydmygende begreber for pædagogers oplevelser af de faglige som psykiske arbejdsbetingelser på en offentlig arbejdsplads, at man individuelt står med ansvaret for at skulle skaffe sig adgang til den tid, der er nødvendig for at kunne udføre de officielt stillede krav. Det skaber usikkerhed for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, ligesom det får betydning for pædagogers selvrespekt, samt anerkendelsen for værdien af deres indsats. Hvordan ville andre faggrupper mon stille sig i en sådan situation, hvor forholdet mellem krav, ressourcer og struktur ofte medfører, at man skal forhandle eller snige sig til tid for at kunne udføre arbejdet, for samtidig i sidste ende som profession, at måtte påtage sig det offentlige ansvar for og udføre dokumentationen på, at projekterne lykkes. De nye samfundsopgaver bliver på denne måde løst af pædagogerne i et `usynligt rum af tid´ og ressourcer, både indadtil og udadtil. Når pædagogen forbereder læreplanerne, skriver og dokumenterer, så må hun i overført betydning `stjæle´ fra den Else Marie Linneberg og Dagmar W. Knudsen skrev i 2009 kandidatspecialet ”De pædagogiske læreplaner som central styringsteknologi for pædagogisk praksis i dagtilbud” som afslutning på studiet på Danmarks Pædagogiske Universitet. Arbejdet kan ofte foregå i andre sammenhænge end lige samværet med børnene. Dermed mødes pædagogen med dobbelte forventninger til, hvad hun kan udrette. (Modelfoto) planlagte pædagogiske tid med børnene på rød stue. Resultatet bliver, at pædagogen mødes med dobbelte forventninger og krav til, hvad hun kan udrette med tiden i børnegruppen. Sådanne dobbelt bindende arbejdssituationer bliver man syg af. Det bekræftes af de lokale arbejdsmarkedscentre, hvor stressramte pædagoger henter hjælp. Jeg ser derfor nødvendigheden af, at vi pædagoger diskuterer vores behov til de ændrede faglige arbejdsbetingelser. Hvordan får vi etableret arbejds-tids-strukturer, der modsvarer og synliggør ressourceforbruget til de mange nye politiske mål og pædagogiske kvalitetskrav, vi offentligt mødes med?n 5 ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2010
Page 1 and 2: århus pædagoger Nr. 1 Februar 201
Page 3: Af Birthe Hedegaard, pædagogisk le
Page 7 and 8: ojekt 100 dage stisk Folkeparti og
Page 9 and 10: Det giver mening Inden jeg blev rå
Page 11 and 12: Hvad er det vi ikke ved? Hvis Fande
Page 13 and 14: Hvorfra kom tanken om at styre fagl
Page 15 and 16: et virkeligheden lvtæppet rfor de
Page 17 and 18: Af Henning Truelsegaard, formand BU
Page 19 and 20: Solidaritetsfond BUPL i Århus har

Velkommen - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?