You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Af Birthe Hedegaard, pædagogisk leder<br />
Er etikken<br />
pædagogikkens hjerteblod?<br />
Etik Vores fagforening er kommet i det filosofiske hjørne og har produceret et informationsmateriale, der<br />
skal starte en debat om, hvordan vi får indlemmet den etiske dimension i vores fag. Lærerne, sygeplejerskerne,<br />
lægerne og fysioterapeuterne har allerede et etisk grundlag at arbejde ud fra, mens vi pædagoger<br />
indtil videre har måttet klare os uden.<br />
Ved pædagogens dimissionsfest<br />
bliver der ikke afgivet noget etisk<br />
løfte, hvor den enkelte skal forpligte<br />
sig på noget over for nogen.<br />
Det tætteste vi kommer etikken,<br />
er, når vi ude i institutionerne<br />
nedfælder vores værdigrundlag<br />
i diskussion med vores kollegaer.<br />
Etik er ellers hjerteblodet i pædagogik.<br />
Det fastslår filosoffen Jørgen<br />
Husted på BUPL’s regionale<br />
konference om etik, afholdt i november.<br />
På konferencen fortalte Husted<br />
om, hvordan han i forældrerollen<br />
har mødt adskillige lærere<br />
og pædagoger i tidens løb. Som<br />
det første har han altid stillet sig<br />
det etiske spørgsmål ”hvad mon<br />
det er for et menneske?” snarere<br />
end spørgsmålet om, hvilke kompetencer<br />
denne omsorgsperson<br />
mon besad. Med udgangspunkt i<br />
og inspiration fra denne etikkonference<br />
ønsker jeg at tydeliggøre,<br />
hvorledes etik og pædagogik<br />
hænger sammen.<br />
Pædagogikkens<br />
etiske dilemma<br />
Ifølge ordbogen er etik forstået<br />
som ”læren om principperne for,<br />
hvad der er godt og<br />
ondt, og hvad der<br />
er rigtige og forkerte<br />
handlinger”.<br />
Det grundlæggende<br />
spørgsmål til pædagogikken<br />
er et etisk<br />
spørgsmål. Men<br />
også et spørgsmål,<br />
hvor ingen har patent<br />
på det rigtige svar. Som pædagoger<br />
har vi ansvaret for andre<br />
mennesker. Dette er vi formodentlig<br />
alle klar over – pædagogikkens<br />
alvor består imidlertid i,<br />
Det grundlæggende spørgsmål<br />
til pædagogikken er et etisk<br />
spørgsmål. Men også et spørgsmål,<br />
hvor ingen har patent på<br />
det rigtige svar.<br />
Birthe Hedegaard<br />
Til tider kan vi måske opleve, at pædagogikken<br />
styres af centrale formaninger og<br />
anbefalinger fra staten eller kommunen. Men<br />
den etiske diskussion må hæve sig over disse<br />
skiftende tiltag og i stedet underbygge den<br />
gode praksis, refererer Birthe Hedegaard fra<br />
konference om etik, november 2009.<br />
at vi påtager os en del af ansvaret<br />
for at skabe gode livsudfoldelsesmuligheder<br />
for barnet.<br />
Men det pædagogiske forhold<br />
er ikke et ligeværdigt forhold, da<br />
pædagogen i kraft af sin rolle,<br />
autoritet og myndighed udøver<br />
magt overfor den anden. Derfor er<br />
magtforholdet i den pædagogiske<br />
relation og i den pædagogiske<br />
handling en balancegang. Overdriver<br />
vi magtforholdet, begår vi<br />
overgreb. Underdriver vi, nærmer<br />
vi os omsorgssvigt. Netop<br />
fordi vi er i stand til<br />
at misbruge magten,<br />
skal vi undlade<br />
at gøre det. Vi skal<br />
forvalte barnets interesser<br />
uden at misbruge<br />
den anden for<br />
egen vindings skyld<br />
eller i en højere sags<br />
tjeneste.<br />
Til tider kan vi måske opleve,<br />
at pædagogikken styres af centrale<br />
formaninger og anbefalinger<br />
fra staten eller kommunen. Men<br />
den etiske diskussion må hæve<br />
sig over disse skiftende tiltag og<br />
i stedet underbygge den gode<br />
praksis. Inden for denne praksis<br />
må hele tiden vi tage højde for, at<br />
børn er forskellige, og at vi derfor<br />
må benytte os af mange forskellige<br />
pædagogiske metoder.<br />
Vores arbejde kan således,<br />
som tidligere skrevet, bestemmes<br />
som et magtforhold, der er<br />
underlagt konstant handletvang<br />
– og tingene kompliceres kun af,<br />
at vi befinder os i et team med andre<br />
mennesker, der også har en<br />
mening om praksis og bestemte<br />
handlemønstre.<br />
I pædagogisk praksis kan<br />
man tale om, at magten legitimeres<br />
i en form for situations-etik,<br />
der gør krav på pædagogens refleksion<br />
over, hvorvidt en given<br />
magtudøvelse er forsvarlig set fra<br />
barnets perspektiv. Det drejer sig<br />
med andre ord om faglig forsvarlighed,<br />
selv om hverdagen jo viser<br />
os, at forskellige pædagoger<br />
griber praksis-situationer an på<br />
3<br />
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2010