Velkommen - Bupl

More documents

Recommendations

Info

8 ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2010 Af Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Børn og unge, Århus Kommune Tillid og dialog giver udvikling - 100 dage for byens børn og unge Ny Rådmand Børn og ungeområdet er for mig det vigtigste velfærdsområde. Vores daginstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud kan noget, som i stigende grad er blevet en mangelvare. De kan skabe sammenhæng. Sammenhæng mellem mennesker med forskellig baggrund, sammenhæng i lokalområderne og sammenhæng på tværs af de forskellige skel, der findes i vores samfund. 100 dage for byens børn og unge I de kommende 100 dage sættes børn og unges liv og fremtid til debat. Under overskriften ”100 dage for byens børn og unge” skal Århus emme af dialog og debatlyst om børn og unge. En debat, som både skal dreje sig om det de helt store spørgsmål i børne- og ungelivet og det helt konkrete i vores børn og unges hverdag. Børn, unge, forældre, medarbejdere, eksperter, politikere – kort sagt alle der måtte have noget på hjertet indbydes til at tage del i debatten. Der vil i løbet af de 100 dage være en række nedslagspunkter, hvor både de teoretiske og hverdagens eksperter vil komme med input til debatten. I alle områder af Århus vil byens borgere blive indbudt til dialog og debat og i april afvikles en stor konference, som afslutning og opsamling på de ”100 dage for byens børn og unge”. Fremtiden i hænderne Når det drejer sig om vores børn og unge, så holder vi fremtiden i vores hænder. De børn og unge, som skal vokse op og blive ansvarlige og aktive samfundsborgere, bliver formet i vores dannelsesinstitutioner. Det er i det Jeg har en grundlæggende tillid til og tro på, at de medarbejdere, som arbejder med børn og unge er dygtige og engagerede. Det er mit udgangspunkt. Jacob Bundsgaard Johansen tætte samspil mellem børn, forældre, skoler, daginstitutioner og fritidstilbud, at vores børn bliver klædt på til at møde fremtiden. En fremtid, som kræver, at man besidder viden og dannelse. En fremtid, hvor dannelse gennem viden er forudsætningen for at kunne skabe sig et godt liv og bidrage til et stærkt fællesskab. En fremtid, som ikke ligger fast – og heldigvis for det, men hele tiden stiller nye krav til vores viden og dannelse. De børn og unge, som i dag bruger en stor del af deres vågne timer i vores dannelsesinstitutioner, skal være med til at udforme vores fælles fremtid. Det samfund, som igennem generationer er bygget op gennem aktiv handling, skal de bygge videre på og forme i deres billede. Derfor er det helt afgørende, at de medarbejdere, som arbejder med børn og unge, for det første er dygtige og for det andet, at de har mulighed for at bruge deres tid, energi og faglighed på at uddanne og danne de kommende generationer. Dygtige og engagerede Når jeg ser på udviklingen af børn og ungeområdet og for så vidt også den øvrige offentlige sektor, har kontrol og mistillid i gennem de seneste 15 – 20 år i for høj grad fået lov til at undergrave autoriteten og respekten omkring vores læreres og pædagogers faglige professionalisme. Jeg har en grundlæggende tillid til og tro på, at de medarbejdere, som arbejder med børn og unge er dygtige og engagerede. Det er mit udgangspunkt. Det betyder, at i stedet for kontrol og skematyranni, så består det politiske lederskab, som jeg har fået ansvaret for at forvalte, i at motivere og inspirere. Mental frihedsfølelse Alene det overskud det vil give at skabe en større mental frihedsfølelse, har et kæmpe potentiale. Fagligheden og professionalismen hos medarbejderne skal sættes i spil. Udfordringen er at sikre opbakning til et projekt, hvor både politikere og forældre skal turde levere en del af kontrollen tilbage til fagligt kompetente medarbejdere. Det handler grundlæggende om tillid. Tillid til, at den enkelte medarbejder i et tæt samarbejde med ledelsen arbejder på at opfylde de politisk fastsatte mål. Tillid til at vores dannelsesinstitutioner løfter opgaven i forhold til det enkelte barn, som helt naturligt er forældrenes primære fokus. Opgaven er således at finde en balance eller tredje vej i vægtningen af den nødvendige ledelsesinformation og albuerum for den enkelte medarbejder. En del af løsning, dog langt fra det hele, handler om genindsættelse af lærer og pædagoger, som viden –og dannelseseksperter. Det skal stå lysende klart, at der er forskel på god og dårlig viden og at der er forskel på god læring og dårlig læring. Det, vi tilbyder i vores dannelsesinstitutioner, bygger på didaktiske og pædagogiske eksperters kvalificerede indsats.
Det giver mening Inden jeg blev rådmand arbejdede jeg som virksomhedskonsulent for store danske virksomheder. Over alt i dansk erhvervsliv arbejder man på at skabe identitet og mening med det arbejde man går og laver. Det er helt afgørende for rekruttering, fastholdelse og i sidste ende bundlinjen, at medarbejdere kan se en mening med det de knokler med. Når man arbejder med børn og unge, så er der ikke brug for at kaste store ressourcer efter at lede efter mening med det, man laver. K.E. Løgstrup skriver i Den etiske fordring: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” Vi har det store privilegium, at vi arbejder med noget, som uden yderligere analyse giver mening, nemlig at give børn og unge et godt afsæt til livet. Det skal vi blive bedre til at forklare og fortælle både til hinanden og til offentligheden. Samtidig skal vi stille store krav til os selv og hinanden. Det er det vi vokser af og gør os bedre. Jeg glæder mig til sammen med alle dygtige og engagerede medarbejdere og med forældre og byens borgere at stræbe efter at gøre vores dannelsesinstitutioner til det bedst tænkelige afsæt for vores børn og unge til fremtiden. Første skridt er dialogen med afsæt i ”100 dage for byens børn og unge”. n Af Anette Højmark, pædagog Meningsfyldt fritid - også for hele børn Fritidspædagogik Jeg husker en god ven, der engang sagde, at uanset om han sad i biografen, klippede sin hæk eller spillede fodbold, kunne han sagtens mærke, om han var på arbejde eller havde fri. Fritid kan sagtens være meningsfyldt, lærende og sund, ligesom arbejdstid kan være meningsløs, fordummende og usund. Det er ikke de begreber, der afgør forskellen på arbejde og fritid. Det handler om, at tiden er fri. Den er til egen disposition og ikke underlagt udefra kommende krav og belastninger. Sådan er det at være voksen. Der har man fri tid – meningsfyldt eller ej, men fri. Sådan skal det ikke være at være barn. Børn har åbenbart bedst af at være under et konstant pres af krav om læring og præstationer. Hvis de ikke har fri, kan vi udnytte deres dag til noget mere fornuftigt. Vi kan udnytte deres tid til læring, motion og pligter, så de kan blive mere effektive voksne engang, når de når så langt. Denne holdning bygger på et forældet syn på barndom og et menneskesyn, der gør mig bange. Det bygger på en formodning om, at hvis børn har fri, så foretager de sig ikke noget, som kan gi læring eller motion, og som kan udvikle deres evner til at begå sig blandt andre. Men det er ikke sandt. Lige som vi voksne bruger vores fritid til oplevelser, afslapning, socialt samvær og nødvendige praktiske gøremål, vil børn på samme måde vælge at beskæftige sig med meningsfyldte aktiviteter i deres fritid. Det er så vores ansvar, at de har de aktiviteter til rådighed. Det indebærer at vi skal sørge for ordentlige inspirerende rammer i de fritidstilbud, børnene har adgang til. Dertil hører selvfølgelig også støttende og troværdige voksne, og nok af dem, så børnene kan få vejledning og opbakning i deres måde at bruge den frie tid på. I deres egne udfordringer og i deres læring i at håndtere livet – ikke kun skole og arbejdslivet, men også det frie liv. Det aktivt deltagende liv i et samfund, der skaber hele mennesker. n Lige som vi voksne bruger vores fritid til oplevelser, afslapning, socialt samvær og nødvendige praktiske gøremål, vil børn på samme måde vælge at beskæftige sig med meningsfyldte aktiviteter i deres fritid. Anette Højmark 9 ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2010
Page 1 and 2: århus pædagoger Nr. 1 Februar 201
Page 3 and 4: Af Birthe Hedegaard, pædagogisk le
Page 5 and 6: Af Else Marie Linneberg, pædagog o
Page 7: ojekt 100 dage stisk Folkeparti og
Page 11 and 12: Hvad er det vi ikke ved? Hvis Fande
Page 13 and 14: Hvorfra kom tanken om at styre fagl
Page 15 and 16: et virkeligheden lvtæppet rfor de
Page 17 and 18: Af Henning Truelsegaard, formand BU
Page 19 and 20: Solidaritetsfond BUPL i Århus har

Velkommen - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?