273 døde af stoffer 20 kroner om ugen - Hus Forbi

- Ham kender jeg ikke så godt
endnu. Jeg så ham en dag, han
var blevet sendt ud på gangen,
fordi han havde haft en konfrontation
med en lærer. Det har han
tit, og det er et signal om, at han
gerne vil ses, mener jeg. Jeg har
kun talt ganske kort med ham,
og jeg ved endnu ikke, hvilke
problemer han har. Det tager vi,
når han er klar.
Næste sandwich går til Simon
på 15, som hun møder på gangen.
Simon vil gerne snakke og kunne
snakke i timevis, fortæller Maria.
- Han har flere mindre søskende,
og hans mor har ikke så meget
overskud, så han får ikke meget
voksenkontakt derhjemme.
I biblioteket afleveres der yderligere
to sandwich til et par store
piger, og den sidste går til endnu
en pige, der sidder sammen med
veninderne i forhallen.
- Åh, hvor var jeg sulten,
udbryder hun, da Maria rækker
hende sandwichen.
Pernilles udfordringer
Den sidste sandwich er til Pernille.
Maria traver op og ned ad gangene,
ud til fodboldbanen og over
til rygeskuret for at finde hende.
De har sms’et om at snakke sammen,
men skal lige finde hinanden
først. Da Pernille endelig lader sig
finde og går med ind på Marias
kontor, falder hun ikke ligefrem i
svime over sandwichen.
Pernille, der går i 8. klasse, har
mavesår, og det gør frygteligt
ondt at spise, når hun ikke tager
sine piller på det korrekte tidspunkt.
I øvrigt har hun ikke taget
meget føde til sig, siden nogle af
de andre piger kaldte hende fed i
7. klasse.
- Hvordan går det?, spørger
Maria.
- I sidste uge gik det ikke så
godt, forklarer Pernille. Hun og to
fakta om skolefeer
Skolelærer Sanne Kastrup Olsen blev Danmarks
første skolefe i 2001, da hun arbejdede på
Longelse Skole på Langeland. De langelandske
kommuner kørte et projekt om børn og alkohol,
og da det stod klart, hvor mange børn der led
under forældrenes misbrug, besluttede man at
give disse børn ekstra omsorg og støtte, når de
kom i skole.
I dag er der skolefeer på alle Langelands skoler,
og mange andre skoler i Danmark og Grønland
veninder fra klassen kunne ikke
enes med en lærer. Pernille synes,
lærerne er for meget efter hende.
- Sidste år var jeg en lille ballademager,
men nu har jeg ændret
mig. Jeg laver lektier, og mine
karakterer er gået op, så hvorfor
er de stadig efter mig, spørger
hun og svarer selv, at det måske
kan være svært for lærerne at
vænne sig til, at hun og hendes
to veninder, der sidste år blev
betegnet som ’skolens skræk’, nu
har besluttet sig for at tage skolen
alvorligt.
I 7. klasse kom Pernille med i
slænget af hårde piger, der droppede
skolen og sked lærerne et
stykke. Når lederen af slænget
sendte en sms rundt om, at nu
skulle de pjække og gå ned i byen,
fulgte Pernille med. Med tiden
kom hun til at gøre nogle ting,
som hun dybest set ikke havde
lyst til, og derfor besluttede hun
i starten af 8. klasse at forlade
slænget. Det var hårdt at sige
nej til at pjække og sætte sig til
at lave lektier i stedet, men hun
gjorde det.
- Og hvordan går det derhjemme,
vil Maria vide.
- Godt. Min mor synes, det er
så synd for mig, at jeg har mavesår,
men min far er sur. Jeg tror,
det er, fordi han aldrig selv har
prøvet at have mavesår og ikke
ved, hvor ondt det kan gøre.
- Og hvad med at drikke?
- Det er mindre. Jeg drikker
ikke på hverdage.
- Men i aften?
- I aften er der fødselsdagsfest,
og bagefter er der halfest,
og så skal jeg selvfølgelig drikke.
Jeg har fundet ud af, at hvis jeg
først spiser noget mad og derefter
tager mine piller, så kan jeg godt
drikke, uden at det gør ondt i
maven.
- Og dit arbejde?
- Jeg arbejder ikke i pizzeriaet
mere. Det var for stressende for
mig, der skete for meget. Men nu
har jeg søgt noget i Brugsen.
- Du har tabt dig meget?
- Men jeg spiser morgenmad!
Og nogle gange har jeg også mad
med i skole!
Pernille forklarer, at det gør
så ubeskriveligt ondt, når hun
spiser. Hun skal tage medicinen
måneden ud, og hvis den ikke
hjælper, skal hun have en kik-
- Min mor synes,
det er så synd for mig,
at jeg har mavesår,
men min far er sur.
Jeg tror, det er, fordi
han aldrig selv har
prøvet at have mavesår
og ikke ved, hvor
ondt det kan gøre.
kertundersøgelse. Inden Pernille
går ud af døren med et ønske om
en god weekend og en god fest
i aften, minder Maria hende om
sandwichen:
Vil du prøve at spise en lille
smule?
Pernille smiler. Det betyder
vist nok 'ja'.
Indberetning
Om en time skal Maria være vikar
for en 7. klasse – noget, hun gør,
så tit hun kan komme af sted med
det, for vikartimerne giver hende
et godt indtryk af, hvordan de
enkelte elever har det. Men først
skal hun skrive et udkast til en
underretning. Den skal sendes
til kommunen på mandag, hvis
ikke der sker drastiske ændringer
inden da. Det tvivler Maria på, og
har ansat eller planlægger at ansætte skolefeer.
Sanne Kastrup Olsen er i dag leder af skolefeerne
på Langeland.
Skolefeernes opgave er at give børnene hverdagshjælp
og at gøre dem i stand til at hjælpe sig
selv i krisesituationer. De ældre børn lærer for eksempel,
hvad de skal gøre, når far og mor er fulde,
når der ikke er noget mad, eller hvordan de selv
kan komme i skole. I det daglige hjælper skolefeerne
med for eksempel at huske gymnastiktøjet
Pernille, 7. klasse
derfor skriver hun den nu.
- Det drejer sig om Mette. Jeg
har kendt hende længe og blev
meget glad, da hun sidste år
begyndte at gå i skole igen efter
ikke at have været i skole i to
år. Hun er 15 år, har en udviklingsforstyrrelse
og bor sammen
med sine yngre søskende og en
mor, der arbejder om natten og er
meget presset.
Mette er en meget lukket pige,
som er svær at komme ind på livet
af, og for nylig holdt hun op med
at tage sin medicin.
En del af Marias kontakt til
sine børn foregår via facebook, og
da Maria læste på Mettes kærestes
profil, at han var flyttet hjem
til Mette og hendes mor, og at han
røg hash hver dag, tog hun fat i
Mette, der bekræftede, at det var
rigtigt nok. De sad og drak og røg
om aftenen. Og det var Mettes
mor ved at være træt af. Derfor
havde hun foreslået den 16-årige
kæreste, at han fik sig en lejlighed
i Rudkøbing og noget hjælp til at
komme ud af sit misbrug. Men
det var ikke et råd, som Mette og
kæresten syntes om. Tværtimod
var de blevet vrede på moren.
- I går kom hun så for at sige
farvel, nu vil de flytte til Jylland.
Kærestens far er HA-rocker derovre.
Hvis hun ikke møder i skole
på mandag, skal jeg indberette
det, så vi kan få hende tilbage. Og
så kan vi forhåbentlig få en ordning,
hvor jeg giver hende hendes
medicin hver dag.
Måske kommer Mette tilbage
på et tidspunkt. Måske aldrig
mere. Maria ved det ikke. Men
hun ved, at hun vil gøre alt for at
hjælpe den flygtede pige, hvis hun
dukker op på Langeland igen. Ligesom
hun vil gøre alt, hvad hun
kan, for alle sine andre fe-børn.
Børnenes navne er opdigtede,
men er redaktionen bekendt. |
eller køre børnene til fritidsaktiviteter, hvis de bor
langt ude på landet. De kan give børnene mad i
spisefrikvarteret, og de har en lille pengekasse at
tage af, hvis der for eksempel er brug for at tage
på cafe og få en kop varm kakao.
Størrelsen af denne pengekasse varierer fra
skole til skole. På Ørstedsskolen i Rudkøbing, hvor
der er plads til 1.000 børn, ligger der cirka 20.000
kroner i kassen for skoleåret 2011/12.
HUS FORBI | nr. 1 januar 2012 | 16. årgang | 19
�