273 døde af stoffer 20 kroner om ugen - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

foto scanpix 4 | HUS FORBI | nr. 1 januar 2012 | 16. årgang Grænser for fattigdom Måler vi som resten af den vestlige verden, er der næsten en kvart million fattige i Danmark. Men det gør vi ikke, så nu har vi ikke nogen. I kølvandet på ’Carina’-debatten efterlyser forskere og interesseorganisationer en fattigdomsgrænse i Danmark. af Kristian Bang Larsen I slutningen af november kørte fattigdomsdebatten af sporet. Det var en såkaldt ’menneskelig fejl’, der var årsag til afsporingen. SF’s socialordfører Özlem Cekic havde inviteret fattigdomsbenægteren Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance ud for at møde en fattig dansker. Men ’Carina’, den anonyme enlige mor på kontanthjælp, som Cekic havde fundet, havde en disponibel månedlig indkomst på 15.700 kroner. Det mente hverken Joachim B. Olsen eller danskerne i al almindelighed var et udtryk for fattigdom. Og i stedet for at diskutere fattigdomsbekæmpelse og fattigdommens årsager og virkninger diskuterede man nu, om der overhovedet fandtes fattige i Danmark. En diskussion, der ifølge flere eksperter i fattigdom ikke havde fundet sted, hvis der havde været en officiel fattigdomsgrænse. - Debatten handlede om, hvornår man er fattig, og om man overhovedet er det - men det bliver fægten i blinde uden en fattigdomsgrænse, siger Jan Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte. - Det er en god ide, at vi bliver enige om, hvad fattigdom er, og hvor mange fattige der egentlig er. Så kan man direkte se, om den politik, man fører, skaber mere eller mindre fattigdom. Under den tidligere regering kom både Arbejdernes Erhvervsråd og EU med tal, der viste stigende fattigdom i Danmark, men de tal anerkendte regeringen ikke, og så kom debatten ikke videre, siger samfundsforsker Finn Kenneth Hansen fra CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. En enkel fattigdomsgrænse Nu er en fattigdomsgrænse på vej. I det nye år vil regeringen ned- sætte et ekspertudvalg til at se på en fattigdomsgrænse i Danmark. Men allerede sidste år kom en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Rådet for Socialt Udsatte, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og LO med et bud på en dansk fattigdomsgrænse. - Vi har peget på tre kriterier. Det ene er den relative fattigdom, som kan defineres som for eksempel 50 procent af medianindkomsten. Det andet er at se på, hvad det koster at leve med udgangspunkt i et minimumsbudget. Og det tredje er at se på de afsavn, man oplever som barn eller voksen. Har man råd til at gå til tandlægen, at give gaver til fødselsdage, dyrke fritidsinteresser osv., siger Finn Kenneth Hansen fra CASA, der var med til at skrive oplægget. I praksis kan det dog være nødvendigt at forenkle fattigdomsgrænsen. ’Carina’-debatten viser, at det er nødvendigt med en fattigdomsgrænse, der er enkel at forstå, og som svarer til danskernes forestillinger om fattigdom. - Det kan af politiske grunde være nødvendigt med en enkel grænse, og derfor lægger man sig måske også fast på et kriterium, som for eksempel 50 eller 60 procent af medianindkomsten. Men det er vigtigt også at se på de andre faktorer, hvis man vil belyse fattigdommen bredere, og se på konsekvenserne af fattigdom, siger Finn Kenneth Hansen. En kvart million fattige Både OECD og EU anvender i dag en procentdel af et lands medianindkomst til at måle fattigdom. OECD sætter grænsen ved 50 procent, mens EU opererer med en grænse på 60 procent. Vælger man at følge OECD’s fattigdomsgrænse på 50 procent, skal en dansk familie på to have under 12.773 kroner i disponibel indkomst om måneden for at kunne kalde sig fattig. Efter den model har vi ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 234.000 fattige i Danmark De fattige er oftest på overførselsindkomster og uden arbejde. Men flere omfattende undersøgelser afdækker, at de derudover typisk har en række andre problemer, der forhindrer dem i at få arbejde. Det drejer sig om helbred, manglende uddannelse, kvalifikationer og danskkundskaber. 42 procent af alle kontanthjælpsmodtagere melder eksempelvis, at de har dårligt helbred, og 66 procent, at deres helbredstilstand er en barriere for at finde arbejde. Til sammenligning melder kun to procent af de beskæftigede, at de har dårligt helbred. Ikke tegn på krævementalitet - I debatten har man hørt, at de bare kan tage sig sammen, og at de er vist er lidt dovne. Men det er vigtigt at huske, at udsatte borgere har komplekse problemer ud over arbejdsløshed. De har misbrug, sygdom, psykiske problemer med videre. Det bliver sniksnak, når man taler om, at en særlig pisk eller gulerod skal få flere i arbejde. Vi skal have skabt et arbejdsmarked for mennesker, der måske ikke kan klare 37 timers arbejde, siger Jan Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Jan Sjursens holdning bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Jørgen Elm Larsen, der er professor på Københavns Universitet. - Danskere er nogle af de mest arbejdsmotiverede i verden. Vi ligger meget højt, og danskere med indvandrerbaggrund er mere motiverede end etniske danskere. Det tyder ikke på en omfattende krævementalitet i det danske samfund, siger han. | Se fakta på www.husforbi.dk
hus forbi sætter i 2012 fokus på afhængighed og misbrug afhængighedens danmark Bagud med huslejen? Restance med el-regningen? Er din sag i kommunen gået i stå? Styr på gæld? Ring og få en aftale i Settlementets Rådgivning 33 27 96 08 Rikke Posborg i den social juridiske rådgivning 33 27 96 14 Eva Tetzlaff i gældsrådgivningen www.Settlementet.dk Dybbølsgade 41, 1721 København V afhængighedens danmark Mere end en million mennesker i Danmark lever et liv, hvor de er påvirket af deres eget eller andres misbrug. Et misbrug, som de ikke kan slippe, fordi de er blevet afhængige. Følg med i serien: afhængighedens danmark. Hus Forbi fokuserer i løbet af 2012 på forskellige former for misbrug i en serie, som vi har valgt at kalde ’Afhængighedens Danmark’. Og vi lægger i dette nummer ud med at gå bag om stofmisbrug, som hvert år fører til mere end 200 narkomaners død. Sidste år 273. Et tal, der stort set har været konstant i de sidste ti år. Vi ser på, hvad stofferne gør ved misbrugeren og de pårørende. Men også på, hvad der gøres for at mindske de mest sundhedsskadelige virkninger, når man skal dele brugte kanyler og indtage sine stoffer på gadehjørner og offentlige lokummer. I de følgende numre af Hus Forbi går vi tæt på andre misbrugere, som for nogens tilfælde langt overgår narkomanerne og deres pårørende. Det bliver ludomaner, hash-afhængige, alkoholikere, sex-afhængige, internetafhængige, arbejdsnarkomaner og kalorie-afhængige. Vi vil etablere et panel af eksperter, som læserne kan spørge til råds. Eksperterne vil svare på spørgs- mål – både i bladet og på vores hjemmeside. Og vi vil også bruge Facebook til at komme i dialog med læsere, der har misbrug inde på livet. Enten som aktive misbrugere eller som pårørende. Selvom baggrunden er trist, så er det vores håb, at vi kan være med til at sætte fokus på nogle af de tabuer, som knytter sig til at være misbruger – og som er med til at ødelægge så mange dejlige liv. | Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Følg med på www.husforbi.dk Bliv ven med os på Facebook – sammen med de knapt 14.000 andre. � KoNtaKt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, albertslund og Lyngby Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26 eller mail: c.lous@get2net.dk HUS FORBI | nr. 1 januar 2012 | 16. årgang | 5
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 1 januar 2012 16.
Page 3: | indhold | 6-12 4 16 26 30 32 Græ
Page 7 and 8: afhængighedens danmark virkelighed
Page 9 and 10: ’kunder’ skal ud af deres afhæ
Page 11 and 12: Hjælp til sorg, skyld og skam Hver
Page 13 and 14: Mælkevejens stjerne tekst og foto
Page 15 and 16: 20 kroner = | 4-10 kilo ris, alt ef
Page 17 and 18: BoNNIE LISETTE, 45 år Har boet på
Page 19 and 20: - Ham kender jeg ikke så godt endn
Page 21 and 22: - Min mor gad mig ikke, men hun vil
Page 23 and 24: af Stine Dahlgren Faurholt foto Mik
Page 25 and 26: - Han fortæller, at han har været
Page 27 and 28: forebyggende indsats for hjemløshe
Page 29 and 30: hvor hun sidst fortalte om, at hun
Page 31 and 32: Kate Louise og Camilla Kunckel vent

273 døde af stoffer 20 kroner om ugen - Hus Forbi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?