Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

112
4.2.3.2 Klokkefrø Bombina bombina
Habitatdirektivet: Bilag II og IV – Rødliste 1997: Akut truet
Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling
Klokkefrø yngler i mindre, gerne lavvandede vandhuller, som ikke
udtørrer før 1. august. Arten stiller særlige krav til vandtemperatur,
vandkvalitet og fravær af fisk. Uden for yngleperioden kan frøerne
opholde sig ved andre vandhuller.
Klokkefrø var tidligere udbredt på de danske øer fra Als i vest til
Bornholm i øst, og mod nord til Tunø, Samsø og Hesselø. Arten er
siden gået kraftigt tilbage. Af de 23 delbestande, der var kendt i Danmark
i 1970, er der kun omkring otte tilbage (Figur 4.2.3.2). Status
midt i 1980erne var, at alle delbestande var i tilbagegang. Dette gjorde,
at der blev igangsat intensive bestræbelser for at redde de sidste delbestande.
Der er siden blevet oprenset vandhuller, gravet nye vandhuller,
opkøbt nogle få arealer specielt til klokkefrøen, og foretaget
opdræt og udsætning (Fog 1993, Fog 1999, Fog et al. 1997).
For at bevare delbestande genetisk sunde og diverse kræves en effektiv
ynglebestandsstørrelse på mindst 500 dyr, hvilket svarer til en faktisk
bestandsstørrelse (MVP, se afsnit 2.3) på mindst 1.000 dyr (Fog
1999).
Bevaringsstatus
Eksisterende lokaliteter: Syv delbestande har overlevet intakt i Danmark.
Heraf er fire gået frem i de senere år og består nu af mere end 100 dyr.
To delbestande er relativt stabile og ligger på lidt over 100 dyr (Fog
Figur 4.2.3.2. Klokkefrø. Registreret forekomst i Danmark 1999.
Cirkler angiver intakte delbestande; firkanter angiver udsætningslokaliteter.