Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

Tabel 4.2.10.4. Bevaringsstatus for liden najade Najas flexilis. Antal lokaliteter 158 Bestandsstørrelse % af bestand i DK Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter / % af arten Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status 2 Lille 100% 1/100% 1 Ugunstig 4.2.10.4 Liden najade Najas flexilis Habitatdirektivet: Bilag II og IV – Rødliste 1997: Akut truet Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling Liden najade vokser på lysåben sand- eller kalkholdig søbund. Liden najade er i 1998 eftersøgt på to tidligere kendte lokaliteter, hvoraf den er blevet genfundet på den ene (Wind et al. 1999). Nors Sø i Thy er formentlig nu det eneste voksested for arten i Danmark. I Fil Sø blev liden najade sidst registreret i 1947 (Løjtnant & Worsøe 1977). Der foreligger et herbarieark med liden najade fra Thy i 1961, men korrektheden i bestemmelsen er siden draget i tvivl (Moeslund & Schou 1993). Forekomsten af liden najade i Nors Sø blev i 1998 kortlagt til at optræde i 1,6-2,0 meters dybde. I hele perioden siden arten først blev konstateret på lokaliteten i 1993 (Moeslund & Schou 1993), er forekomsten blevet formindsket samtidigt med, at mængden af anden vegetation er øget, og vandet i Nors Sø er blevet stadig mere uklart som følge af stigende mængder af alger. Bevaringsstatus Lokaliteter: I Nors Sø vurderes bevaringsstatus som ugunstig på grund af negativ bestandsudvikling og usikre leveforhold. I Fil sø er arten ikke genfundet siden 1947, og den må derfor anses for at være forsvundet (Tabel 4.2.10.4). Samlet vurdering: Den nationale bevaringsstatus for liden najade vurderes som ugunstig. 4.2.10.5 Fruesko Cypripedium calceolus Habitatdirektivet: Bilag II og IV – Rødliste 1997: Sjælden Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling I Danmark vokser fruesko på lysåben kalkbund i skov og på skrænt. Fruesko er i 1998 registreret i levedygtige bestande på to levesteder i Himmerland (Figur 4.2.10.5). Det vurderes, at der intet plejebehov er
på levestederne (Wind et al. 1999). Fruesko blev fundet første gang i Himmerland i 1884 (Grøntved 1948), mens der på det andet levested blev fundet ét individ i 1973. For den ene bestand, der tæller ca. en fjerdedel af det totale antal individer, er bestandsudviklingen stabil, mens den anden er i fremgang. Der foreligger oplysninger om fund andre steder i Danmark, bl.a. fra Møns Klint før 1800, en angivelse, der dog drages i tvivl. Andre angivelser drejer sig om udplantede nu forsvundne bestande. Bevaringsstatus Tabel 4.2.10.5. Bevaringsstatus for fruesko Cypripedium calceolus. Antal lokaliteter Bestandsstørrelse % af bestand i DK Figur 4.2.10.5. Fruesko. Registreret forekomst i Danmark 1998- 1999. Lokaliteter: På de to levesteder med den samlede nuværende forekomst er bevaringsstatus for fruesko vurderet gunstig som følge af stabil eller stigende forekomst med stabile forhold på begge levesteder (Tabel 4.2.10.5). Samlet vurdering: Da hele den danske bestand af arten forekommer i små og isolerede bestande, som potentielt er sårbare over for negative påvirkningsfaktorer, vurderes den nationale bevaringsstatus for fruesko som usikker. Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter / % af arten Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status 2 445 100% 2/100% Usikker 159
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 1
Page 5 and 6:
4.2.4.10 Dyndsmerling Misgurnus fos
Page 7:
Forord Denne rapport indeholder den
Page 10 and 11:
10 i Danmark. Af disse er 13 naturt
Page 13 and 14:
1 Indledning 1.1 Baggrund I 1992 ve
Page 15 and 16:
es på udviklingstendenser: Areal/a
Page 17 and 18:
Sommerfugle: Per Stadel Hansen og P
Page 19 and 20:
tig faktor for bevarelsen af den bi
Page 21 and 22:
$ Antallet af lokaliteter med besta
Page 23 and 24:
Kategorierne 'gunstig' og 'ugunstig
Page 25 and 26:
sumpe/-enge (Naturtype: 1310. Veget
Page 27 and 28:
Tabel 3.1.1.2. Arealfordelingen af
Page 29 and 30:
kornet end ved Jyllands vestkyst, h
Page 31 and 32:
hede, type 2140 (U. Söchting, pers
Page 33 and 34:
2130 og 2140 med indslag af moser o
Page 35 and 36:
eregnet tålegrænse på 10-15 kg k
Page 37 and 38:
3.1.4 2250* Kystklitter med Juniper
Page 39 and 40:
Tabel 3.1.4. Bevaringsstatus for na
Page 41 and 42:
Figur 3.1.5. Tørketålende græsve
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
aseret analyse. Typens registrerede
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Figur 3.1.7. Artsrig græsvegetatio
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Figur 3.1.8. Aktiv højmose (7110).
Page 55 and 56:
højmoser: Sphagnum magellanicum, S
Page 57 and 58:
Udbredelse Figur 3.1.9. Kalkholdige
Page 59 and 60:
habitattype 7230. En forekomst angi
Page 61 and 62:
Figur 3.1.10. Kalkaflejrende vældm
Page 63 and 64:
og udvikling er ligeledes behæftet
Page 65 and 66:
hed for mange arter, men det er kun
Page 67 and 68:
inger omkring Storebæltsregionen.
Page 69 and 70:
Karakteristiske arter Karakteristis
Page 71 and 72:
Figur 3.1.13. Sumpskove med Alnus g
Page 73 and 74:
Tabel 3.1.13. Bevaringsstatus for n
Page 75 and 76:
gere var udbredt. I alt er der udsa
Page 77 and 78:
Tabel 4.1.2. Bevaringsstatus for er
Page 79 and 80:
nyt detektorsystem gør dette let,
Page 81 and 82:
4.2.1.3 Bechsteins flagermus Myotis
Page 83 and 84:
Figur 4.2.1.4. Brandts flagermus. R
Page 85 and 86:
Tabel 4.2.1.5. Bevaringsstatus for
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
4.2.1.8 Troldflagermus Pipistrellus
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
4.2.1.11 Sydflagermus Eptesicus ser
Page 95 and 96:
Figur 4.2.1.12. Skimmelflagermus. R
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
4.2.1.15 Odder Lutra lutra Habitatd
Page 101 and 102:
4.1.2.16 Gråsæl Halichoerus gryph
Page 103 and 104:
Figur 4.2.1.17. Spættet sæl. Vigt
Page 105 and 106:
Page 107 and 108: edelsesområde, men der mangler ken
Page 109 and 110: Figur 4.2.2.2. Markfirben. Udbredel
Page 111 and 112: Figur. 4.2.3.1. Stor vandsalamander
Page 113 and 114: Tabel 4.2.3.2. Bevaringsstatus for
Page 115 and 116: Samlet vurdering: Situationen i sto
Page 117 and 118: at være i tilbagegang, ca. 35 at v
Page 121 and 122: 4.2.3.8 Strandtudse Bufo calamita H
Page 123 and 124: nes at være stabile, og én skønn
Page 125 and 126: 4.2.4.3 Flodlampret Lampetra fluvia
Page 139 and 140: 4.2.6 Guldsmede 4.2.6.1 Grøn køll
Page 143 and 144: 4.2.6.5 Grøn mosaikguldsmed Aeshna
Page 147 and 148: er ugunstig. Der kendes fra periode
Page 151 and 152: Figur 4.2.8.2. Skæv vindelsnegl. F
Page 153 and 154: Samlet vurdering: Arten findes form
Page 157: Vandranke er i 1998 blevet eftersø
Page 163 and 164: 4.2.10.8 Bjerg-ulvefod Lycopodium a
Page 167 and 168: 4.2.10.11 Almindelig ulvefod Lycopo
Page 169 and 170: Figur 4.2.10.12. Femradet ulvefod.
Page 171 and 172: Tabel 4.2.10.13. Bevaringsstatus fo
Page 175 and 176: Figur 4.2.11.4. Meesia longiseta. A
Page 177 and 178: 5 Samlet vurdering af datagrundlag
Page 179 and 180: skab til naturtypernes struktur og
Page 181 and 182: For arter med gunstig bevaringsstat
Page 183 and 184: Bech, K. et al. (2000): Fund af sto
Page 185 and 186: Løjtnant, B. & Worsøe, E. (1977):
Page 187 and 188: ter 1998. Danmark. Naturovervåg-ni
Page 189 and 190: Appendiks I Oplysningsskema for hab
Page 191 and 192: Appendiks III Dataskemaer for de pr
Page 193 and 194: 1150 * Kystlaguner Nr. Habitatområ
Page 195 and 196: 2130 *Stabile kystklitter med urtev
Page 197 and 198: 2140 * Stabile kalkfattige klitter
Page 199 and 200: 2250 *Kystklitter med Juniperus spp
Page 201 and 202: 6210 Delvis naturlig tør græs- og
Page 203 and 204: 7110 *Aktive højmose Nr. Habitatom
Page 205 and 206: 7220 *Kalkaflejrende vældmoser med
Page 207 and 208: 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser Are
Page 209 and 210:
91E0 *Sumpskove med Alnus glutinosa
Page 211 and 212:
Nr. (1) Kode (2) Naturtype Lokalite
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Udviklingstendens for levesteder. U
Page 219 and 220:
Samlet vurdering af bevaringsstatus
Page 221 and 222:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 223:
Rapporten indeholder en indledende
show all

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?