Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

Tabel 4.2.4.3. Bevaringsstatus for flodlampret Lampetra fluviatilis. Antal lokaliteter 126 Bestandsstørrelse % af bestand i DK Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter / % af arten Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status 18 ? 4/? 14/? Ukendt ter, hvor arten er fulgt, idet der til stadighed er sket forbedringer i vandløbenes fysiske tilstand og vandkvalitet. Endvidere fjernes der spærringer i flere af de vandløb, hvor flodlampret findes. Imidlertid er bevaringsstatus ukendt på den overvejende del af forekomstlokaliteterne (Tabel 4.2.4.3). Samlet vurdering: Den nationale bevaringsstatus for flodlampret er ukendt, da datagrundlaget er utilstrækkeligt. 4.2.4.4 Stør Acipenser sturio Habitatdirektivet: Bilag II og IV– Rødliste 1997: Forsvundet Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling Stør er en fiskeart, som lever som bundfisk i havet. Om foråret trækker de kønsmodne fisk op i floder for at gyde i stærk strøm på dybt vand. Alle oplysninger om forekomst af stør i Danmark stammer fra gamle fiskeriindberetninger, idet der aldrig er foretaget egentlige undersøgelser af stør her i landet. I det 19. århundrede fangede man jævnligt stør ved danske kyster samt i fjorde og vige, men fangsterne aftog stærkt i mængde op mod år 1900. Der findes også beretninger om fangst af stør i danske vandløb, flest fra Jylland som eksempelvis i Sneum Å, Varde Å, Skjern Å, Gudenåen og Kolding Å, samt enkelte beretninger fra øerne som eksempelvis Odense Å. Den vistnok sidste fangst af stør i et dansk vandløb skete i Frijsenvold Fiskegaard i Gudenåen den 7. maj 1901. Det vides ikke, i hvilket omfang stør har gydt i danske vandløb før år 1900. Tilbagegangen i fangst fra danske kyster og vandløb falder sammen med tilbagegang i de vesteuropæiske bestande. Stør fanget i danske vandløb kan derfor have været strejfere fra andre bestande. I dag er støren næsten uddød i Europa inkl. Østersøen (sidste eksemplarer fanget 1950, 1967, 1971 og 1984). De sidste to selvreproducerende bestande findes i floderne Gironde (Frankrig) og Rioni (Georgien). Bevaringsstatus Lokaliteter: Der menes ikke længere at være egnede danske vandløb for stør (Tabel 4.2.4.4). Endvidere er arten tæt på at forsvinde fra Europa, og der er således ingen bestande, hvorfra eventuelle indvandrere kunne rekrutteres.
Tabel 4.2.4.4. Bevaringsstatus for stør Acipenser sturio. Antal lokaliteter Bestandsstørrelse % af bestand i DK Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter / % af arten Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status 0 0 Forsvundet Samlet vurdering: Støren er forsvundet fra Danmark, og der er ingen udsigt til, at den vil kunne vende tilbage. 4.2.4.5 Hvidfinnet ferskvandsulk Cottus gobio Habitatdirektivet: Bilag II – Rødliste 1997: Forsvundet Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling Hvidfinnet ferskvandsulk lever i kølige vandløb med rask strøm på stenet bund i klart, iltrigt vand eller i næringsfattige søers brændingszone. I Danmark er den hvidfinnede ferskvandsulk kun kendt fra ét vandløbssystem, Susåen. Indtil ca. 1960 var den meget talrig på flere lokaliteter i åen, bl.a. ved Holløse Mølle, Herlufsholm og Maglemølle frisluse (Otterstrøm 1912, Ejby-Ernst & Nielsen 1981). Ved en meget grundig eftersøgning i 1960 og årene derefter var det ikke muligt at genfinde arten på de kendte levesteder. Bevaringsstatus Lokaliteter: Hvidfinnet ferskvandsulk er forsvundet fra Susåen og dermed fra Danmark (Tabel 4.2.4.5). Arten uddøde formentlig som følge af de mange voldsomme forureninger med ensilagesaft som åen blev belastet med i løbet af 1950erne (Ejby-Ernst & Nielsen 1981). Samlet vurdering: Hvidfinnet ferskvandsulk er forsvundet fra Danmark. Det er ikke sandsynligt, at arten genindvandrer, da det er en standfisk. Tabel 4.2.4.5. Bevaringsstatus for hvidfinnet ferskvandsulk Cottus gobio. *Indtil 1960. Antal lokaliteter Bestandsstørrelse % af bestand i DK Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter / % af arten Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status 1* 0 1 Forsvundet 127
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 1
Page 5 and 6:
4.2.4.10 Dyndsmerling Misgurnus fos
Page 7:
Forord Denne rapport indeholder den
Page 10 and 11:
10 i Danmark. Af disse er 13 naturt
Page 13 and 14:
1 Indledning 1.1 Baggrund I 1992 ve
Page 15 and 16:
es på udviklingstendenser: Areal/a
Page 17 and 18:
Sommerfugle: Per Stadel Hansen og P
Page 19 and 20:
tig faktor for bevarelsen af den bi
Page 21 and 22:
$ Antallet af lokaliteter med besta
Page 23 and 24:
Kategorierne 'gunstig' og 'ugunstig
Page 25 and 26:
sumpe/-enge (Naturtype: 1310. Veget
Page 27 and 28:
Tabel 3.1.1.2. Arealfordelingen af
Page 29 and 30:
kornet end ved Jyllands vestkyst, h
Page 31 and 32:
hede, type 2140 (U. Söchting, pers
Page 33 and 34:
2130 og 2140 med indslag af moser o
Page 35 and 36:
eregnet tålegrænse på 10-15 kg k
Page 37 and 38:
3.1.4 2250* Kystklitter med Juniper
Page 39 and 40:
Tabel 3.1.4. Bevaringsstatus for na
Page 41 and 42:
Figur 3.1.5. Tørketålende græsve
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
aseret analyse. Typens registrerede
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Figur 3.1.7. Artsrig græsvegetatio
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Figur 3.1.8. Aktiv højmose (7110).
Page 55 and 56:
højmoser: Sphagnum magellanicum, S
Page 57 and 58:
Udbredelse Figur 3.1.9. Kalkholdige
Page 59 and 60:
habitattype 7230. En forekomst angi
Page 61 and 62:
Figur 3.1.10. Kalkaflejrende vældm
Page 63 and 64:
og udvikling er ligeledes behæftet
Page 65 and 66:
hed for mange arter, men det er kun
Page 67 and 68:
inger omkring Storebæltsregionen.
Page 69 and 70:
Karakteristiske arter Karakteristis
Page 71 and 72:
Figur 3.1.13. Sumpskove med Alnus g
Page 73 and 74:
Tabel 3.1.13. Bevaringsstatus for n
Page 75 and 76: gere var udbredt. I alt er der udsa
Page 77 and 78: Tabel 4.1.2. Bevaringsstatus for er
Page 79 and 80: nyt detektorsystem gør dette let,
Page 81 and 82: 4.2.1.3 Bechsteins flagermus Myotis
Page 83 and 84: Figur 4.2.1.4. Brandts flagermus. R
Page 85 and 86: Tabel 4.2.1.5. Bevaringsstatus for
Page 89 and 90: 4.2.1.8 Troldflagermus Pipistrellus
Page 93 and 94: 4.2.1.11 Sydflagermus Eptesicus ser
Page 95 and 96: Figur 4.2.1.12. Skimmelflagermus. R
Page 99 and 100: 4.2.1.15 Odder Lutra lutra Habitatd
Page 101 and 102: 4.1.2.16 Gråsæl Halichoerus gryph
Page 103 and 104: Figur 4.2.1.17. Spættet sæl. Vigt
Page 107 and 108: edelsesområde, men der mangler ken
Page 109 and 110: Figur 4.2.2.2. Markfirben. Udbredel
Page 111 and 112: Figur. 4.2.3.1. Stor vandsalamander
Page 115 and 116: Samlet vurdering: Situationen i sto
Page 117 and 118: at være i tilbagegang, ca. 35 at v
Page 121 and 122: 4.2.3.8 Strandtudse Bufo calamita H
Page 123 and 124: nes at være stabile, og én skønn
Page 125: 4.2.4.3 Flodlampret Lampetra fluvia
Page 139 and 140: 4.2.6 Guldsmede 4.2.6.1 Grøn køll
Page 143 and 144: 4.2.6.5 Grøn mosaikguldsmed Aeshna
Page 147 and 148: er ugunstig. Der kendes fra periode
Page 151 and 152: Figur 4.2.8.2. Skæv vindelsnegl. F
Page 153 and 154: Samlet vurdering: Arten findes form
Page 157 and 158: Vandranke er i 1998 blevet eftersø
Page 159 and 160: på levestederne (Wind et al. 1999)
Page 163 and 164: 4.2.10.8 Bjerg-ulvefod Lycopodium a
Page 167 and 168: 4.2.10.11 Almindelig ulvefod Lycopo
Page 169 and 170: Figur 4.2.10.12. Femradet ulvefod.
Page 171 and 172: Tabel 4.2.10.13. Bevaringsstatus fo
Page 175 and 176: Figur 4.2.11.4. Meesia longiseta. A
Page 177 and 178:
5 Samlet vurdering af datagrundlag
Page 179 and 180:
skab til naturtypernes struktur og
Page 181 and 182:
For arter med gunstig bevaringsstat
Page 183 and 184:
Bech, K. et al. (2000): Fund af sto
Page 185 and 186:
Løjtnant, B. & Worsøe, E. (1977):
Page 187 and 188:
ter 1998. Danmark. Naturovervåg-ni
Page 189 and 190:
Appendiks I Oplysningsskema for hab
Page 191 and 192:
Appendiks III Dataskemaer for de pr
Page 193 and 194:
1150 * Kystlaguner Nr. Habitatområ
Page 195 and 196:
2130 *Stabile kystklitter med urtev
Page 197 and 198:
2140 * Stabile kalkfattige klitter
Page 199 and 200:
2250 *Kystklitter med Juniperus spp
Page 201 and 202:
6210 Delvis naturlig tør græs- og
Page 203 and 204:
7110 *Aktive højmose Nr. Habitatom
Page 205 and 206:
7220 *Kalkaflejrende vældmoser med
Page 207 and 208:
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser Are
Page 209 and 210:
91E0 *Sumpskove med Alnus glutinosa
Page 211 and 212:
Nr. (1) Kode (2) Naturtype Lokalite
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Udviklingstendens for levesteder. U
Page 219 and 220:
Samlet vurdering af bevaringsstatus
Page 221 and 222:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 223:
Rapporten indeholder en indledende
show all

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?