Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

20
- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til
på langt sigt at bevare dens bestande (3).”
Disse definitioner kan på nuværende tidspunkt ikke gives helt præcise
fortolkninger. I denne rapport er der, ofte i mangel af mere konkret
viden, brugt nedenstående kriterier.
Ad. 1: Det må i de fleste tilfælde bero på en vurdering, hvorvidt en
bestand eller en art (der i en national sammenhæng skal opfattes som
én eller flere bestande) kan formodes at opretholde sig selv på langt
sigt. Udtrykket "langt sigt" tillægges ikke noget præcist åremål.
En arts muligheder for at opretholde levedygtige bestande på sigt afhænger,
når der ikke foreligger akutte trusler, af bestandens størrelse.
Alt andet lige forventes små bestande at være mere sårbare over for
både menneskeskabte og mere tilfældige og uforudsigelige påvirkninger
end store. Til de sidstnævnte kan f.eks. regnes klimatiske svingninger,
sygdomme og indvandring af konkurrerende arter.
I praksis er det vanskeligt at give præcise vurderinger af sammenhængene
mellem bestandsstørrelse og sårbarhed. Inden for populationsgenetikken
har man igennem en periode vurderet, at bestandsstørrelser
skal være større end 500 individer for at kunne betragtes
som tilstrækkeligt robuste over for tilfældige udsving, såkaldt demografisk
og miljøbestemt stokasticitet. Grænsen har været stærkt diskuteret,
og det forekommer i mange tilfælde mere rimeligt at anvende
2.000 individer som nedre grænse, også kaldet Minimum Viable Population
size (MVP) 1 (Nunney & Campbell 1993).
Dertil kommer, at små bestande vil være mere udsat for indavlsdepression
og genetisk drift end store. Inden for populationsgenetikken
anvendes begrebet effektiv bestandsstørrelse, som er det antal individer
i en bestand, der gennem reproduktion bidrager til den næste
generation. Den effektive bestandsstørrelse vil ofte være betydeligt
mindre end den faktiske. Teoretisk har man i en periode ment, at minimum
effektiv bestandsstørrelse skulle være mindst 50 individer
(over et kortere tidsrum) for at indavl kunne undgås; senere har man
dog anlagt et mere forsigtigt skøn på minimum 500 individer (Nunney
& Campbell 1993).
Den effektive bestandsstørrelse lader sig i de fleste tilfælde ikke vurdere
ud fra de foreliggende data, men det skal understreges, at i praksis
kan den effektive bestandsstørrelse være betydeligt mindre end den
observerede, hvilket kan betyde, at sidstnævnte kan give indtryk af
en større og mere overlevelsesdygtig bestand end tilfældet faktisk er.
I denne rapport er følgende lagt til grund for vurderinger af en arts
bevaringsstatus:
1 Minimum levedygtig bestand, d.v.s. den mindste bestandstørrelse som sikrer at arten
er levedygtig/ikke uddør i et bestemt tidsrum i et bestemt område (Shaffer 1981).