Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

$ Antallet af lokaliteter med bestande af arten. Som et eksempel vurderes
arter, der forekommer på under 10 lokaliteter, som mere sårbare
end arter, der forekommer på eksempelvis over 100 lokaliteter.
$ Antallet af individer i de enkelte bestande. Her er anlagt vurderinger
ud fra begrebet Minimum Viable Population size (MVP). Afhængig
af arten og dens biologi er MVP vurderet til 1.000-2.000 individer,
$ Graden af de enkelte bestandes isolation. Isolation vil eksempelvis øge
risikoen for indavl og genetisk drift.
$ Artens økologi i øvrigt (spredningsevne, populationsdynamik m.v.).
Ad. 2: Det er ikke klart, hvad der præcist skal forstås ved det naturlige
udbredelsesområde. F.eks. har en del af de arter, der er optaget i
Habitatdirektivets forskellige bilag, deres hovedforekomst i Mellemeuropa,
og de danske forekomster ligger derfor ofte på nordgrænsen
af deres udbredelsesområde og kan i visse tilfælde formentlig kun
opretholdes gennem indvandring. I denne rapport er mere pragmatisk
primært anvendt det aktuelle udbredelsesområde som synonym
for det naturlige. Afhængig af datakvalitet er udbredelsesområdet
inden for de seneste 20-80 år vurderet. Begrebet naturligt udbredelsesområde
vil senere blive behandlet i forbindelse med udarbejdelse
af bevaringsmålsætninger.
Ad. 3: Størrelsen af levestedet må ses som relativ i forbindelse med
den pågældende art. I nærværende rapport er "levestedets størrelse"
vurderet ud fra bestandsstørrelsen.
Det fremgår af definitionen, at bevaringsstatus ikke er et udtryk for
artens talrighed. Relativt sjældne arter kan således godt have en gunstig
bevaringsstatus, mens denne kan vurderes som ugunstig for relativt
almindelige arter, hvis de er i en negativ bestandsudvikling.
Med få undtagelser har der ikke været gennemført systematisk overvågning
af arterne på Habitatdirektivets bilag. For et begrænset antal
er der udført undersøgelser af status og recent udbredelse, men for
hovedparten af arterne bygger denne redegørelse på historiske og
mere tilfældigt indsamlede data. Grundlaget for fastlæggelse af
arternes bevaringsstatus er således spinkelt, og der må imødeses ret
omfattende justeringer ved fremtidige afrapporteringer i fald disse
bygger på data fra egentlig overvågning af arterne og vurdering af
levesteder.
På denne baggrund har Danmarks Miljøundersøgelser som arbejdsredskab
udarbejdet en skala til en sammenfattende vurdering af
bevaringsstatus af bestande af plante- og dyrearter på lokalitetsniveau
og nationalt niveau (Tabel 2.3.1).
Vurdering af bevaringsstatus. Bevaringsstatus for en art opgøres så vidt
datagrundlaget tillader både på lokalitetsniveau og nationalt niveau.
Lokaliteter/levesteder er her anvendt bredt som fundsteder, hvor
arten er registreret, og hvor det er sikkert eller sandsynligt, at arten
21