Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

Tabel 4.2.8.1. Bevaringsstatus for kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri. *1900-1999. Antal lokaliteter 150 Bestandsstørrelse % af bestand i DK Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter / % af arten Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status 14* ? 1/? 13/? Ukendt I 1999 blev den eftersøgt igen på 10 af disse lokaliteter. Det lykkedes kun at finde den på én lokalitet i Midtjylland, hvor den sidst blev fundet i 1936 (Fig. 4.2.8.1). Flere andre lokaliteter har en tilstand, der kunne være egnet for arten, og da den kan være vanskelig at finde, er det muligt, at den er overset. I så fald er bestandstætheden næppe stor. Bevaringsstatus Lokaliteter: Arten blev i 1999 fundet i et eng-/sumpområde i Midtjylland, hvor der på 3 timer kunne findes 4 eksemplarer. Det ringe antal indikerer, at bestandstætheden er lille. Den eftersøgte del af lokaliteten er muligvis for hårdt græsset, mens den øvrige del lider under manglende afgræsning. Bevaringsstatus vurderes derfor som usikker på lokaliteten, mens den må vurderes som ukendt på de øvrige historiske lokaliteter (Tabel 4.2.8.1). Samlet vurdering: De få fund ved eftersøgningen i 1999 betyder formentlig, at arten er gået meget tilbage, selvom det ikke kan udelukkes, at den er overset. Bevaringsstatus vurderes nationalt som ukendt. 4.2.8.2 Skæv vindelsnegl Vertigo angustior Habitatdirektivet: Bilag II Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling Skæv vindelsnegl findes på to biotoptyper henholdsvis våde som kalkkær og kalkenge og tørre som halvskyggede skrænter og stengærder. Individantallet er som regel lavt, og bl.a. derfor er den svær at finde. I perioden 1877-1974 er den fundet på ca. 54 lokaliteter i Danmark (Figur 4.2.8.2). I 1999 er den eftersøgt på 6 kendte tidligere lokaliteter, men uden held. Et af stederne, hvor den for hundrede år siden var talrig, kunne den trods stor søgeindsats og tilsyneladende egnede forhold ikke længere findes. Disse negative resultater tyder på, at arten generelt er i tilbagegang. Til gengæld blev den i 1999 fundet i Himmerland på en ny lokalitet for arten, under eftersøgning af kildevældsvindelsnegl.
Figur 4.2.8.2. Skæv vindelsnegl. Fundområde i Danmark i 1999 (sort cirkel) og historiske forekomster i 1877-1974 (grå cirkler). Bevaringsstatus Lokaliteter: Den lokalitet, hvor arten blev fundet i 1999, henligger i naturtilstand og er fredet. Sneglene blev fundet i et ganske lille område af starsumpen. Det vides ikke, om artens udbredelse i området er begrænset til dette lille areal. Fortsat tilgroning med skyggende elletræer vil på længere sigt kunne true artens overlevelse. Bevaringsstatus vurderes derfor som usikker på lokaliteten, mens den må vurderes som ukendt på de øvrige historiske lokaliteter (Tabel 4.2.8.2). Samlet vurdering: Indtil yderligere undersøgelser iværksættes må det antages, at arten er i tilbagegang og forsvundet fra mange af de tidligere lokaliteter. Det er dog muligt, at den findes en del steder endnu. Den nationale bevaringsstatus er vurderet som ukendt. 4.2.8.3 Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana Habitatdirektivet: Bilag II Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling Sumpvindelsnegl lever på stænglerne af sumpvegetation, især på blade af star Carex sp. i kanten af søer og større vandløb. I perioden 1864-1977 blev den fundet på ca. 43 lokaliteter, fordelt med Tabel 4.2.8.2. Bevaringsstatus for skæv vindelsnegl Vertigo angustior. *1877-1999. Antal lokaliteter Bestandsstørrelse % af bestand i DK Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter / % af arten Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status 55* ? 1/? 54/? Ukendt 151
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 1
Page 5 and 6:
4.2.4.10 Dyndsmerling Misgurnus fos
Page 7:
Forord Denne rapport indeholder den
Page 10 and 11:
10 i Danmark. Af disse er 13 naturt
Page 13 and 14:
1 Indledning 1.1 Baggrund I 1992 ve
Page 15 and 16:
es på udviklingstendenser: Areal/a
Page 17 and 18:
Sommerfugle: Per Stadel Hansen og P
Page 19 and 20:
tig faktor for bevarelsen af den bi
Page 21 and 22:
$ Antallet af lokaliteter med besta
Page 23 and 24:
Kategorierne 'gunstig' og 'ugunstig
Page 25 and 26:
sumpe/-enge (Naturtype: 1310. Veget
Page 27 and 28:
Tabel 3.1.1.2. Arealfordelingen af
Page 29 and 30:
kornet end ved Jyllands vestkyst, h
Page 31 and 32:
hede, type 2140 (U. Söchting, pers
Page 33 and 34:
2130 og 2140 med indslag af moser o
Page 35 and 36:
eregnet tålegrænse på 10-15 kg k
Page 37 and 38:
3.1.4 2250* Kystklitter med Juniper
Page 39 and 40:
Tabel 3.1.4. Bevaringsstatus for na
Page 41 and 42:
Figur 3.1.5. Tørketålende græsve
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
aseret analyse. Typens registrerede
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Figur 3.1.7. Artsrig græsvegetatio
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Figur 3.1.8. Aktiv højmose (7110).
Page 55 and 56:
højmoser: Sphagnum magellanicum, S
Page 57 and 58:
Udbredelse Figur 3.1.9. Kalkholdige
Page 59 and 60:
habitattype 7230. En forekomst angi
Page 61 and 62:
Figur 3.1.10. Kalkaflejrende vældm
Page 63 and 64:
og udvikling er ligeledes behæftet
Page 65 and 66:
hed for mange arter, men det er kun
Page 67 and 68:
inger omkring Storebæltsregionen.
Page 69 and 70:
Karakteristiske arter Karakteristis
Page 71 and 72:
Figur 3.1.13. Sumpskove med Alnus g
Page 73 and 74:
Tabel 3.1.13. Bevaringsstatus for n
Page 75 and 76:
gere var udbredt. I alt er der udsa
Page 77 and 78:
Tabel 4.1.2. Bevaringsstatus for er
Page 79 and 80:
nyt detektorsystem gør dette let,
Page 81 and 82:
4.2.1.3 Bechsteins flagermus Myotis
Page 83 and 84:
Figur 4.2.1.4. Brandts flagermus. R
Page 85 and 86:
Tabel 4.2.1.5. Bevaringsstatus for
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
4.2.1.8 Troldflagermus Pipistrellus
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
4.2.1.11 Sydflagermus Eptesicus ser
Page 95 and 96:
Figur 4.2.1.12. Skimmelflagermus. R
Page 97 and 98:
Page 99 and 100: 4.2.1.15 Odder Lutra lutra Habitatd
Page 101 and 102: 4.1.2.16 Gråsæl Halichoerus gryph
Page 103 and 104: Figur 4.2.1.17. Spættet sæl. Vigt
Page 105 and 106: Tabel 4.2.1.18. Bevaringsstatus for
Page 107 and 108: edelsesområde, men der mangler ken
Page 109 and 110: Figur 4.2.2.2. Markfirben. Udbredel
Page 111 and 112: Figur. 4.2.3.1. Stor vandsalamander
Page 115 and 116: Samlet vurdering: Situationen i sto
Page 117 and 118: at være i tilbagegang, ca. 35 at v
Page 121 and 122: 4.2.3.8 Strandtudse Bufo calamita H
Page 123 and 124: nes at være stabile, og én skønn
Page 125 and 126: 4.2.4.3 Flodlampret Lampetra fluvia
Page 139 and 140: 4.2.6 Guldsmede 4.2.6.1 Grøn køll
Page 143 and 144: 4.2.6.5 Grøn mosaikguldsmed Aeshna
Page 147 and 148: er ugunstig. Der kendes fra periode
Page 149: Tabel 4.2.7.4. Bevaringsstatus for
Page 153 and 154: Samlet vurdering: Arten findes form
Page 157 and 158: Vandranke er i 1998 blevet eftersø
Page 159 and 160: på levestederne (Wind et al. 1999)
Page 163 and 164: 4.2.10.8 Bjerg-ulvefod Lycopodium a
Page 167 and 168: 4.2.10.11 Almindelig ulvefod Lycopo
Page 169 and 170: Figur 4.2.10.12. Femradet ulvefod.
Page 171 and 172: Tabel 4.2.10.13. Bevaringsstatus fo
Page 175 and 176: Figur 4.2.11.4. Meesia longiseta. A
Page 177 and 178: 5 Samlet vurdering af datagrundlag
Page 179 and 180: skab til naturtypernes struktur og
Page 181 and 182: For arter med gunstig bevaringsstat
Page 183 and 184: Bech, K. et al. (2000): Fund af sto
Page 185 and 186: Løjtnant, B. & Worsøe, E. (1977):
Page 187 and 188: ter 1998. Danmark. Naturovervåg-ni
Page 189 and 190: Appendiks I Oplysningsskema for hab
Page 191 and 192: Appendiks III Dataskemaer for de pr
Page 193 and 194: 1150 * Kystlaguner Nr. Habitatområ
Page 195 and 196: 2130 *Stabile kystklitter med urtev
Page 197 and 198: 2140 * Stabile kalkfattige klitter
Page 199 and 200: 2250 *Kystklitter med Juniperus spp
Page 201 and 202:
6210 Delvis naturlig tør græs- og
Page 203 and 204:
7110 *Aktive højmose Nr. Habitatom
Page 205 and 206:
7220 *Kalkaflejrende vældmoser med
Page 207 and 208:
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser Are
Page 209 and 210:
91E0 *Sumpskove med Alnus glutinosa
Page 211 and 212:
Nr. (1) Kode (2) Naturtype Lokalite
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Udviklingstendens for levesteder. U
Page 219 and 220:
Samlet vurdering af bevaringsstatus
Page 221 and 222:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 223:
Rapporten indeholder en indledende
show all

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?