Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

nyt detektorsystem gør dette let, dog desværre kun under de omstændigheder,
hvor dyrene benytter en bestemt lettere genkendelig
sonar (Ahlén & Baagøe 1999).
Samlet vurdering: Arten er sjælden og det foreliggende datagrundlag
er ikke tilstrækkeligt til en vurdering af den nationale bevaringsstatus.
Bevaringsstatus for bredøret flagermus er derfor ukendt.
4.2.1.2 Damflagermus Myotis dasycneme
Habitatdirektivet: Bilag II og IV – Rødliste 1997: Sårbar - Gulliste 1997:
National ansvarsart
Udbredelse, bestandsstørrelse og udvikling
Damflagermus har sommerkvarterer (ynglekvarterer) i huse og hule
træer nær jagtbiotoperne, mens vinterkvartererne især er beliggende
i kalkgruber, klippespalter, slotskældre m.v. Arten bruger over 90%
af sin jagttid over vandfladen på søer og åer med rigelig insektproduktion
(Baagøe 1987, 1991 og upubl. data). Flugten til og fra jagtområderne
foregår langs skovbryn, levende hegn og andre ledelinier.
Damflagermusen er en sjælden art med en begrænset udbredelse i
Danmark med hovedudbredelsesområde i Midt- og Østjylland (Figur
4.2.1.2). Under det danske flagermusatlasprojekt (H. Baagøe,
upubl. data) dækkende perioden 1973-1994 blev der totalt fundet 4.707
flagermuslokaliteter ved kontakt med befolkningen og lytning med
detektorer. Damflagermusen blev fundet på i alt 52 lokaliteter. Der
blev registreret en god og tilsyneladende levedygtig men lille bestand
i det midtjyske område samt enkeltfund på Mols og i Thy. I alt 46
lokaliteter, heraf 27 detektorlokaliteter og 5 ynglekolonier samt re-
Figur 4.2.1.2. Damflagermus. Registrerede forekomster (cirkel) og
udbredelsesområde (gråtonet) i Danmark 1973-1994.
79