Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

58
drænvand og kvælstofdeposition er vigtige forudsætninger for typen
(Rodwell 1995). Der foreligger ingen præcise undersøgelser over
betydningen af græsningsintensitet, men erfaringerne fra amterne
tyder på, at græsningsintensiteten i visse moser kan være afgørende
for balancen mellem artsrigt ekstremrigkær (type 7230), artsfattige
avneknippe-bevoksninger (type 7210) og vedplantevegetation, og
dermed typens langsigtede bevarelse. På levesteder på kalkjord med
høj grundvandsstand og lavt næringsindhold formodes typen at være
relativt stabil over for tilgroning med vedplanter.
For de registrerede forekomster af typen er de hyppigst angivne akutte
trusler tilgroning med vedplanter som rød-el samt arter af pil og birk
(7 forekomster) og sænkning eller hævning af vandspejl (4 forekomster).
For 4 forekomster skønnes der endvidere at være en stor risiko
for eutrofiering som følge af landbrugsaktiviteter i nærområdet. I alt
17 forekomster, heraf flere af de største, angives at være under tilgroning
i forskellige stadier. Der foreligger dog ikke data, som kan belyse,
om tilgroningen finder sted i selve rørsumpen. På den eneste
registrerede forekomst i Jylland, Skærbro Kær v. Århus, er tilgroningen
så kraftig, at typen er under forsvinden. En af de større lokaliteter,
Søndersø i habitatområde 156, skiller sig dog ud ved at have en
tilstand som, bl.a. i kraft af hævet vandstand fra 1998, vurderes at
være meget gunstig for typens struktur og funktion. At tilgroning er
anført som den vigtigste trussel kan hænge sammen med, at tilgroning
er lettere at dokumentere end hydrologiske ændringer og eutrofiering.
Der foreligger ikke data, som kan belyse, om de registrerede
forekomster har været udsat for eutrofiering.
Toogtyve forekomster indgår i en eller anden form for tilsyn. På hovedparten
af disse overvåges en eller flere plantearter ved optælling.
Kun på én forekomst, Urup Dam på Fyn, er egentlig overvågning
gennemført siden 1984 ved gentagen analyse af vegetationen i et permanent
prøvefelt beliggende i den græssede del af mosen. I det overvågede
prøvefelt er typen stabil over for tilgroning med vedplanter,
men der er en tydelig tendens til, at hvas avneknippe erstattes af tagrør
og eng-rørhvene.
Registrering og overvågning af type 7210-levestederne peger på, at
græsning er en forudsætning for bevarelse af ekstremrigkær (type
7230), som ofte forekommer i umiddelbar tilknytning til type 7210
(Vinther 1987). Type 7230 er habitat for mange rødlistede plantearter
herunder arter omfattet af habitatdirektivet. Selvom græsning vurderes
at kunne forskubbe balancen mellem type 7230 og 7210 på de
mindre våde mosepartier, bør græsning ikke betragtes som en trussel
mod type 7210, hvis vigtigste habitat er den våde rørsump.
Karakteristiske arter
Den eneste danske art, som eksplicit nævnes i direktivets fortolkningsmanual,
er hvas avneknippe Cladium mariscus. Denne art er velrepræsenteret
på alle forekomsterne. På fire forekomster angives arten
at være i fremgang, antageligt som følge af ophørt græsning af