Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

68 Struktur og funktion Den største trussel mod naturtypen er sænkning af vandspejlet. De vigtigste årsager hertil er dræning, tørvegravning, øget vandindvinding samt ændret træartsvalg (Rune 1997). Konvertering til nåletræer, især rødgran, i skovbruget inden for de sidste ca. 200 år, har også forårsaget ændringer i vandafstrømningen. En anden trussel mod dette næringssfattige økosystem er atmosfærisk kvælstofdeposition. En tredje trussel mod typen er invasion af rødgran som ikke er naturligt hjemmehørende i naturtypen i Danmark. For at kunne give en optimal vurdering af bevaringsstatus vil det således være nødvendigt at kende til forhold vedrørende hele oplandet, såsom gradienter i ammoniakdeposition, træartsvalg, landbrugsdrift og vandindvinding inden for afvandingsområdet. Denne type data er ikke indrapporteret for forekomsterne og er derfor ikke inkluderet i den endelige vurdering af bevaringsstatus. Det skal således bemærkes, at selvom selve forekomsten er administrativt udlagt til urørt skov, kan den godt være truet af landskabsøkologiske forhold, som påvirker den udefra. Der er stor forskel på informationsmængden og kvaliteten af registreringerne. En del af indrapporteringerne (11 forekomster) foreligger i form af samlede rapporteringer for større områder med geografisk adskilte forekomster på samme skema. I 3 tilfælde er mere end 30 arealer med naturtypen samlet på ét skema. Det betyder, at mange oplysninger er behæftet med stor usikkerhed. På 2 forekomster er det angivet, at der foregår en overvågning, som henholdsvis omfatter optælling af orkideéer og vegetationsundersøgelse. Fra godt halvdelen af de indrapporterede (15) forekomster foreligger oplysninger om, hvilken hydrologisk mosetype der er tale om. Fire levesteder angives at ligge i tilknytning til tidligere eller eksisterende højmose, 3 angives at ligge i tilknytning til et søområde, og 10 angives at være lavmoser. Godt en tredjedel (10) af forekomsterne er udlagt til urørt skov eller plukhugst i medfør af naturskovsstrategien. Der rapporteres ikke om nåleskovsprocenten i oplandet for nogle af forekomsterne. For 2 forekomster nævnes, at vidtrækkende punktkilder for ammoniak, større svinefarme, kan påvirke naturtypen i negativ retning. Der er 7 forekomster, hvor informationen er så mangelfuld, at det ikke er muligt at vurdere bevaringsstatus med hensyn til struktur og funktion for naturtypen. Fra 4 levesteder rapporteres, at levestedet er blevet tørrere; fra 3 af disse 4 rapporteres endvidere om risiko for både lateral nærings- og ammoniakberigelse. Det vurderes, at 16 levesteder udfra de indrapporterede data har en gunstig bevaringsstatus.
Karakteristiske arter Karakteristiske arter er hundehvene Agrostis canina, dun-birk Betula pubescens, grå- C. canescens, stjerne- C. echinata, almindelig- C. nigra, og næbstar Carex rostrata, tørst Frangula alnus, blåtop Molinia coerulea, skovstjerne Trientalis europaea, rødgran Picea abies, skov-fyr Pinus sylvestris, tørvemosser Sphagnum spp. tranebær Vaccinium oxycoccus, mosebølle Vaccinium uliginsosum og eng-viol Viola palustris. Ingen af indrapporteringerne angiver artsdata, som kan anvendes til en tidsserieanalyse, som ville kunne afsløre uhensigtsmæssige forandringer i naturtypen. Ingen har indsamlet nye artsdata til denne indrapportering. Fra 12 forekomster angives ingen arter, fra 5 angives en eller to træarter og fra 10 rapporteres også om urter og/eller mosarter. Fra 5af disse 10 forekomster angives anvendelige artsdata. Det viser sig således, at 3 af disse forekomster angiver arter som f.eks. aften pragtstjerne Silene alba, top-star Carex paniculata, eg Quercus robur og bakke-gøgelilje Platanthera bifolia, som egentlig ikke hører hjemme i naturtypen. Sådanne arter kan indikere, at naturtypen er under forandring, men måske er det mere sandsynligt, at typen er fortolket for bredt, og artsdata stammer fra en tidligere undersøgelser omfattende et større område. De indrapporterede artsdata er så sparsomme, at det ikke er muligt at inddrage de karakterisktiske arter i den endelige vurdering af bevaringsstatus. Bevaringsstatus Bevaringsstatus for typen er gunstig (Tabel 3.1.12). Gunstig bevaringsstatus begrundes med at typen i kraft af tilgroning af tidligere lysåbne moser er blevet mere almindelig overalt i Danmark. Vurderingen af bevaringsstatus er dog usikker af flere grunde. Dels vurderes det, at indrapporteringen ikke er repræsentativ for habitatområderne, idet kun statsejede arealer er kortlagt. Desuden synes der at være stor forskel på, hvor snævert typen er opfattet, og hvor nøjagtigt habitatområderne er digitaliseret i registreringen. Bevaringsstatus for de indrapporterede forekomster vurderes, med store forbehold (se nedenfor), at være gunstig. Bedømmelsen af bevaringsstatus for de indrapporterede data må betegnes som usikker, idet den generelt ikke er baseret på tidsserier, som kan belyse typens udviklingen i de kortlagte områder i relation til vigtige strukturelle og funktionelle påvirkningsfaktorer som hydrologi, eutrofiering og skovdriftstiltag. Endelig er de indrapporterede artsdata mangelfulde, og de kan derfor ikke inddrages i den endelige vurdering af bevaringsstatus. Det er især oplysninger om naturtypens struktur og funktion og dermed de relativt få indrapporteringer om trusler mod Tabel 3.1.12. Bevaringsstatus for naturtype 91D0. *Samlet status refererer til den overordnede vurdering af den nationale tilstand for naturtypen i habitatområderne. Antal lokaliteter Areal (hektar) Vurdering af bevaringsstatus på antal lokaliteter Samlet Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt status* 27 1095 16 0 4 7 Gunstig 69
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 1
Page 5 and 6:
4.2.4.10 Dyndsmerling Misgurnus fos
Page 7:
Forord Denne rapport indeholder den
Page 10 and 11:
10 i Danmark. Af disse er 13 naturt
Page 13 and 14:
1 Indledning 1.1 Baggrund I 1992 ve
Page 15 and 16:
es på udviklingstendenser: Areal/a
Page 17 and 18: Sommerfugle: Per Stadel Hansen og P
Page 19 and 20: tig faktor for bevarelsen af den bi
Page 21 and 22: $ Antallet af lokaliteter med besta
Page 23 and 24: Kategorierne 'gunstig' og 'ugunstig
Page 25 and 26: sumpe/-enge (Naturtype: 1310. Veget
Page 27 and 28: Tabel 3.1.1.2. Arealfordelingen af
Page 29 and 30: kornet end ved Jyllands vestkyst, h
Page 31 and 32: hede, type 2140 (U. Söchting, pers
Page 33 and 34: 2130 og 2140 med indslag af moser o
Page 35 and 36: eregnet tålegrænse på 10-15 kg k
Page 37 and 38: 3.1.4 2250* Kystklitter med Juniper
Page 39 and 40: Tabel 3.1.4. Bevaringsstatus for na
Page 41 and 42: Figur 3.1.5. Tørketålende græsve
Page 45 and 46: aseret analyse. Typens registrerede
Page 49 and 50: Figur 3.1.7. Artsrig græsvegetatio
Page 53 and 54: Figur 3.1.8. Aktiv højmose (7110).
Page 55 and 56: højmoser: Sphagnum magellanicum, S
Page 57 and 58: Udbredelse Figur 3.1.9. Kalkholdige
Page 59 and 60: habitattype 7230. En forekomst angi
Page 61 and 62: Figur 3.1.10. Kalkaflejrende vældm
Page 63 and 64: og udvikling er ligeledes behæftet
Page 65 and 66: hed for mange arter, men det er kun
Page 67: inger omkring Storebæltsregionen.
Page 71 and 72: Figur 3.1.13. Sumpskove med Alnus g
Page 73 and 74: Tabel 3.1.13. Bevaringsstatus for n
Page 75 and 76: gere var udbredt. I alt er der udsa
Page 77 and 78: Tabel 4.1.2. Bevaringsstatus for er
Page 79 and 80: nyt detektorsystem gør dette let,
Page 81 and 82: 4.2.1.3 Bechsteins flagermus Myotis
Page 83 and 84: Figur 4.2.1.4. Brandts flagermus. R
Page 85 and 86: Tabel 4.2.1.5. Bevaringsstatus for
Page 89 and 90: 4.2.1.8 Troldflagermus Pipistrellus
Page 93 and 94: 4.2.1.11 Sydflagermus Eptesicus ser
Page 95 and 96: Figur 4.2.1.12. Skimmelflagermus. R
Page 99 and 100: 4.2.1.15 Odder Lutra lutra Habitatd
Page 101 and 102: 4.1.2.16 Gråsæl Halichoerus gryph
Page 103 and 104: Figur 4.2.1.17. Spættet sæl. Vigt
Page 107 and 108: edelsesområde, men der mangler ken
Page 109 and 110: Figur 4.2.2.2. Markfirben. Udbredel
Page 111 and 112: Figur. 4.2.3.1. Stor vandsalamander
Page 115 and 116: Samlet vurdering: Situationen i sto
Page 117 and 118: at være i tilbagegang, ca. 35 at v
Page 119 and 120:
Tabel 4.2.3.6. Bevaringsstatus for
Page 121 and 122:
4.2.3.8 Strandtudse Bufo calamita H
Page 123 and 124:
nes at være stabile, og én skønn
Page 125 and 126:
4.2.4.3 Flodlampret Lampetra fluvia
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
4.2.6 Guldsmede 4.2.6.1 Grøn køll
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
4.2.6.5 Grøn mosaikguldsmed Aeshna
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
er ugunstig. Der kendes fra periode
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Figur 4.2.8.2. Skæv vindelsnegl. F
Page 153 and 154:
Samlet vurdering: Arten findes form
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Vandranke er i 1998 blevet eftersø
Page 159 and 160:
på levestederne (Wind et al. 1999)
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
4.2.10.8 Bjerg-ulvefod Lycopodium a
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
4.2.10.11 Almindelig ulvefod Lycopo
Page 169 and 170:
Figur 4.2.10.12. Femradet ulvefod.
Page 171 and 172:
Tabel 4.2.10.13. Bevaringsstatus fo
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Figur 4.2.11.4. Meesia longiseta. A
Page 177 and 178:
5 Samlet vurdering af datagrundlag
Page 179 and 180:
skab til naturtypernes struktur og
Page 181 and 182:
For arter med gunstig bevaringsstat
Page 183 and 184:
Bech, K. et al. (2000): Fund af sto
Page 185 and 186:
Løjtnant, B. & Worsøe, E. (1977):
Page 187 and 188:
ter 1998. Danmark. Naturovervåg-ni
Page 189 and 190:
Appendiks I Oplysningsskema for hab
Page 191 and 192:
Appendiks III Dataskemaer for de pr
Page 193 and 194:
1150 * Kystlaguner Nr. Habitatområ
Page 195 and 196:
2130 *Stabile kystklitter med urtev
Page 197 and 198:
2140 * Stabile kalkfattige klitter
Page 199 and 200:
2250 *Kystklitter med Juniperus spp
Page 201 and 202:
6210 Delvis naturlig tør græs- og
Page 203 and 204:
7110 *Aktive højmose Nr. Habitatom
Page 205 and 206:
7220 *Kalkaflejrende vældmoser med
Page 207 and 208:
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser Are
Page 209 and 210:
91E0 *Sumpskove med Alnus glutinosa
Page 211 and 212:
Nr. (1) Kode (2) Naturtype Lokalite
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Udviklingstendens for levesteder. U
Page 219 and 220:
Samlet vurdering af bevaringsstatus
Page 221 and 222:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 223:
Rapporten indeholder en indledende
show all

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?