Åttonde Nordiska Dricksvattenkonferensen - Svenskt Vatten

oplevede forureningssager, vil således belyse områder, hvor DDS som værktøj kan forbedres,
videreudvikles og tilpasses samt identificere risici og behov for yderligere monitering for at kunne styre
disse risici.
Erfaringsindsamlingen omfattede
Indhentning og analyse af vandforsyningernes DDS dokumenter
Interviews i vandforsyningerne om processen omkring implementering af DDS
Interviews i vandforsyningerne om forureningssager
Indsamling og analyse af data til udredning af udvalgte forureningssager
Faglige diskussioner i projektgruppen ved projektmøder
Hovedpointer fra erfaringsopsamlingen
Erfaringsopsamlingen resulterede i en række elementer, der fødes ind i etablering af moniteringsstrategi.
Af hovedpointer kan nævnes:
Processen ved oprettelsen af de initiale DDS-dokumenter, og hvorledes de er implementeret i
organisationerne varier hos de tre vandforsyninger, men hos alle tre er DDS forankret ved at blive en
integreret del af ledelsessystemerne. Hos Københavns Energi A/S, der er den største af de tre
vandforsyninger, har man desuden ansat en DDS koordinator, til at sikre den kontinuerlige forankring. Et
essentielt element for en succesfuld implementering og forankringsproces er at motivere medarbejdere på
alle niveauer i organisationen, og fastholde denne motivation ved at skabe en fælles ansvarsfølelse
omkring DDS. Det er således vigtigt, at ledelsen melder ud, at DDS er en prioritering, og får tydeliggjort
formålet og fornuften med de givne procedurer samt de resulterende konsekvenser/risici ved ikke at følge
disse. Styring af risici afhænger i høj grad af, at der hos den enkelte medarbejder opnås forståelse for, at
drikkevand er en fødevare, der kræver et højt hygiejneniveau. Det er lige væsentligt, at dette sker på
ledelses/planlægningsniveau, som hos manden i marken, der rent faktisk arbejder med de åbne vandbaner.
Udnævnelse af DDS-ambassadører på de forskellige niveauer i organisationen kan være et værktøj til
dette. Forankringens succes vil dog forsat afhænge af, at DDS og hygiejne bliver en naturlig del af
hverdagen, der kontinuert holdes opmærksomhed på fx ved at involvere medarbejdere i årlige
introduktions- og genopfriskningskurser i DDS og hygiejne, gennemgang af specifikke cases,
sidemandsoplæring, løbende interne og eksterne audits, og løbende opdatering af DDS dokumenter. Det
er dog samtidig vigtigt, at der skabes åbenhed om indberetning af mangler og menneskelige fejl, der
introducerer risici. Disse skal trygt kunne indberettes i en ikke-dømmende atmosfære uden konsekvenser
for den enkelte medarbejder, så korrigerende aktioner kan foretages hurtigst mulig.
Netop processen med specifikt at gennemgå egen vandforsyning og identificere risici og muligheder
for styring gør DDS-dokumentationen unik for hver enkelt vandforsyning. Således er definitionen af
sandsynlighed og konsekvens og den resulterende risiko (kategorisering som lav, mellem, alvorlig)
individuel for de tre enkelte vandforsyninger, på trods af, at alle tre vandforsyninger har haft den samme
konsulent tilknyttet arbejdet med at udarbejde de initiale DDS-dokumenter.
Helt generelt for alle tre vandforsyninger vurderes relativt få identificerede risici som alvorlige under
områderne ’Indvinding og Produktion’, dels på grund af at vandforsyningerne har relativt gode
muligheder for styring i disse forsyningstrin, og mange konsekvenser vurderes lave på grund af stor
fortynding. Det største antal identificerede risici vurderes alvorlige i området ’Distribution’, hvor antallet
af risici for forurening er størst. End del risici vurderes som alvorlige under området ’Forbruger’, men
dette er det forsyningstrin, hvor vandforsyningerne har mindst mulighed for styring, og oplysning af
forbrugerne får stor betydning. Forskel på systemerne i de tre vandforsyningerne, variation i vurdering og
de enkelte vandforsyningers mulighed for styring medfører, at en risiko identificeret i mere end én
vandforsyning ikke nødvendigvis vurderes til samme kategori i alle tre vandforsyninger (eksempler i
Tabel 1).
Forældede anlæg og beholdere med dårligt design udpeges af vandforsyningerne som en særlig risiko,
hvor, beholdere ofte er delvist bygget ind i terræn og har dårlig tilgængelighed, hvilket vanskeliggør
tilstandsvurderinger. Utilstrækkeligt renoveringsbudget kan gøre det svært at eliminere risici forbundet
med disse anlæg og beholdere, hvilket gør overvågning af risici meget vigtig. Er et anlæg eller beholder
først kommet på renoveringslisten, er det nemt at glemme og overse de fortsat eksisterende risici indtil
renoveringsprocessen reelt går i gang, og tiltag for at hindre dette bør tages.
44 Session 2: Säker dricksvattenförsörjning