Folkeskolen i Grønland 2010/2011 - Inerisaavik

grønlandsk som undervisningssprog, medens dansk i b-klassen blev inddraget i flere og flere
fag igennem skoleforløbet.
Undervisningen i a/b-linien føltes af mange skolefolk uheldig, hvorfor man flere steder i
Grønland indførte den såkaldte forsøgsundervisning. Denne særlige undervisning gik ud på, at
alle elever fik mulighed for at modtage den undervisning, som hidtil var blevet givet på blinien.
For at gennemføre denne undervisning - og da man samtidig stadig stod i en
mangelsituation, hvad angik grønlandsksprogede lærere - blev grønlandskundervisningen
udsat til 3. klasse, idet danskundervisningen samtidig intensiveredes.
Denne udvikling af den grønlandske skole medførte, at man i løbet af 60'erne nærmede sig
den skolestruktur, man på samme tid havde i Danmark. I 1967 blev derfor vedtaget en ny
grønlandsk skolelov, der lå tæt op ad den danske 1958-lov.
Skoleloven af 1967
67-loven lagde op til en skole så lig den danske folkeskole som muligt, og således at man på
samme tid som i Danmark skulle kunne gå op til en dansk realeksamen. Det var fra starten
klart, at dette var et urimeligt krav for flertallet af eleverne, hvorfor man i loven indførte en
særlig struktur med en 2-årig forberedelsesskole forud for optagelse i 1. realklasse. I praksis
førte det til, at eleverne normalt efter 6. klasse sendtes til Danmark det ene år og fortsatte i
Grønland det andet.
Allerede kort efter lovens indførelse indså mange politikere, skolefolk og forældre det uhensigtsmæssige
i at udforme en grønlandsk skole på disse betingelser, og der blev startet en
debat om en ny skoleordning. Debatten førtes ud fra en principskitse, hvorefter man ville
indrette undervisningen i det obligatoriske skoleforløb efter det grønlandske samfunds behov
og derefter i den frivillige fortsatte skolegang indføre de fag og læseplaner, der var
nødvendige for at gennemføre en uddannelse i Danmark.
Principskitsen blev senere omarbejdet til et udkast om skolevæsenet i Grønland, som blev
vedtaget i Landsrådet i 1976.
Skolen efter Hjemmestyret
Da hjemmestyrekommissionen samtidig blev nedsat, valgte man imidlertid at udskyde
forordningen, indtil hjemmestyret selv kunne overtage skolevæsenet.
Overdragelsen af skolevæsenet skete 1. januar 1980 ved Landstingsforordning nr. 6 af 16.
oktober 1979 om folkeskolen, som blev vedtaget af det nye grønlandske Landsting, efter at
folketinget med lov nr. 579 af 29. november 1978 havde bemyndiget Grønlands
Hjemmestyre til at fastsætte nærmere regler om folkeskolen, herunder formål og styrelse. Den
danske lov fastlægger dog samtidig, at undervisningspligten er 9 år, samt at undervisningen
skal være vederlagsfri.
Skolen bestod herefter af en forskole (1. - 3. skoleår), grundskole (4. - 9. skoleår), en
fortsættelsesskole (10. - 11. skoleår) samt en kursusskole (12. og evt. 13. skoleår).
Forordningen af 1979 om folkeskolen var som nævnt et resultat af den debat, der foregik i
70'erne og som mundede ud i Grønlands Landsråds principvedtagelse, i hvilken der bl. a.
ønskes:
a) en styrkelse af det grønlandske sprogs placering i folkeskolen, således at grønlandsk
bliver undervisningssproget og dansk 1. fremmedsprog.
b) at skolens mål og almene sigte i højere grad end hidtil skal pege mod de grønlandske
samfunds- og erhvervsvilkår.
28