Folkeskolen i Grønland 2010/2011 - Inerisaavik

Undervisningen på udvidet linie omfattede for alle elever grønlandsk, dansk, engelsk, regning/matematik,
kristendomskundskab/religion, fysik/kemi, historie, biologi og geografi. I
undervisningen skulle indgå samtidsorientering, herunder uddannelses- og
erhvervsorientering med arbejdskendskab.
For alle elever i fortsættelsesskolen uanset linie skulle tilbydes undervisning i idræt,
sløjd/metalsløjd, håndarbejde, husgerning, sang/musik og formning, og der kunne tilbydes
undervisning i tysk, maskinskrivning, motorlære, fangst/fiskeri, regnskabsføring,
skindbehandling/skindsyning og datalære.
I kursusskolen skulle eleverne tilbydes undervisning i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik,
engelsk og fysik/kemi. Undervisningen blev i disse fag givet på 2 niveauer
med forskelligt indhold og timetal. Der kunne yderligere tilbydes undervisning i sløjd/metalsløjd,
motorlære, fangst/fiskeri, håndarbejde, formning, husgerning, sang/musik, idræt,
datalære, maskinskrivning, regnskabsføring og skindbehandling/skindsyning.
Ifølge bekendtgørelse om evaluering fra 1994 skulle læreren i hvert fag, i samarbejde med
klassens øvrige lærere, udarbejde en årsoversigt med planer for undervisningens indhold og
tilrettelæggelse, der på den ene side sikrede, at undervisningen levede op til læseplanerne, og
på den anden side sikrede, at alle elever gennem de valgte undervisningsformer til stadighed
stilledes over for nye udfordringer - intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og med hensyn til
opbygning af værdier og holdninger. Årsoversigten lagdes til grund for den information, der
blev givet forældrene på klasseforældremøderne i starten af skoleåret.
Forordningen af 1997
I april 1995 nedsattes en projektgruppe med henblik på udarbejdelse af en ny forordning som
indeholdt en revision af styrelsen af folkeskolen. Dette skete med baggrund i
kommunalreformkommisionens betænkning og landstingets efterfølgende behandling af
denne på efterårssamlingen i 1994.
Den nye forordning om folkeskolen trådte i kraft den 6. juni 1997 og er først og fremmest en
reform af styrelselsreglerne for folkeskolen, idet forordningen ikke indeholder ændringer i
selve bestemmelserne om undervisningens indhold. Styrelsereglerne i forordningen lægger i
det grundlæggende op til en folkeskole, som er et fællesanliggende mellem kommunerne og
hjemmestyret, men med den højest mulige grad af delegation til de lokale myndigheder.
Således fastsætter Landstinget og Landstyret de overordnede mål og rammer for folkeskolens
virke, hvorudfra kommunalbestyrelserne kan strukturere og styre deres skolevæsen mest
hensigtsmæssigt ud fra de lokale forhold. Udfra kommunalbestyrelsens plan for
skolestrukturen fastsætter de enkelte skolers skolebestyrelser principperne for
undervisningens organisering.
Forordningen af 2002
Revisionen af folkeskolens indhold blev nu efterfølgende igangsat ved nedsættelse af en
projektgruppe i 1998. Der blev afholdt flere konferencer med både national og international
deltagelse af skolefolk på alle niveauer, forældre samt kommunalpolitikere. Desuden blev der
afholdt en konference med skoleelever som deltagere. I revisionen har det været hensigten at
skabe en bred debat i befolkningen om fremtidens skole, Atuarfitsialak - Den gode skole, og
der været et stort engagement fra alle implicerede parter.
Den nye forordning, landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen blev
efterfølgende vedtaget i Landstinget, og den trådte i kraft den 1. august 2003 for elever i 1. til
og med 6. klassetrin. Der er således en række overgangsår, inden forordningen af 2002 i 2008
30