3 3 3 68 Med kost og spand: <strong>Fidelity</strong>´s Forårsrengøring Nu nærmer foråret sig. På <strong>Fidelity</strong>redaktionens veje synes vi at det kunne være tiltrængt med et nærmere gennemsyn af dit Hifi anlæg. AV: KURT LASSEN
Du kender sikkert effekten fra bilen som synes at køre væsentlig bedre, når den lige er blevet vasket og støvsuget. På samme måde vil din underbevidsthed fortælle dig at dit anlæg lyder betydelig bedre efter en hovedrengøring. KABLER Har dine apparater stået længe med de samme stikforbindelser, er det en god ide lige at ruske op i det eksisterende. Der dannes ofte korrosion på det yderste lag af dine kabel forbindelser. Du kan nemt sørge for at det ikke sker ved at købe noget rensemiddel fra førende Hifi forhandlere, og rense stikkene en gang om måneden. Eller at trække stikkene ud og sætte dem tilbage gentagne gange. Det gælder både el-, højttaler- og signalkabler. FINDE DEN RETTE NETFASE Hvis du også er typen, som ofte skifter nye apparater i dit rack, så glemmer du højst sandsynligt at holde øje med den rigtige fasning af de enkelte elementer. Selv om der ikke er en decideret plus og minus pol, som der er ved batteri drift, så betyder den rigtige netfase alligevel en hel del. Prøv at vende netstikket på èt af dine apparater, og lyt om der er en bedring at hente. Du kan også købe en af de små spændingstestere i elektronik butikken. Placer den tæt på fx din forstærker, træk ALLE stik ud (bortset fra netstikket), og mål om der er størst spænding når du vender stikket den ene eller anden vej. Du kan også måle det med et almindelig voltmeter. Sæt den ene Pin til jord, og mål så på din forstærker, CD afspillers chassis osv. Den laveste spænding for hvert apparat er den optimale. Fortsæt sådan hele kæden igennem. Dette burde resultere i en klar optimering i det dynamiske og det rumlige område. Husk at markér den rigtige netfase på de enkelte apparaters netstik, så du kan finde tilbage igen hvis du har skiftet ud eller har eksperimenteret. INDEKLIMA En anden god ide er at lufte ud og sørge for en god luftfugtighed. Hverken HiFi udstyr eller mennesker trives godt i alt for tørre omgivelser. Ikke at for- glemme er den psykiske tilstand hvormed éns modtagelighed forbedres, når stuens fugtighed er i orden. Og lydens hastighed er for resten ligefrem proportional med luftfugtighed. STøVSUGE/RENGøRE INDENI APPARATER Sørg også for at rense evtl. ventilatorer i din forstærker for støv, som har sat sit i vinterens løb. Specielt forstærkere skal have luft, så de kan komme af med deres overskydende varme. Og er der fyldt med gammelt støv, så tag låget af (garantien er nok alligevel for længst overskredent når der ligger meget snavs) og pust det forsigtigt væk. Husk at trække netstikket inden denne slags eksperimenter. MOTION SKAL DER TIL Har dit anlæg stået stille i en periode, så invester i en CD med indbrændings toner (Ca. 120 DKr.). Som regel bevirker den blanding af alle frekvenser, at alle dele i anlægget, lige fra CD afspiller via kabler til højttaler, får den motion, som vitterligt gavner lydkvaliteten. Alternativt kan du også fx benytte Nordost´s kabel indbrænder CBID1, som igen kan give dine kabler den fornødne motion uden at belaste naboernes ører. DAGSLYS OG ANDRE LYSFORHOLD Når den mørke tid er omme, trækkes vi alle mere mod lyset, og vi tenderer mere og mere til at tilbringe mere tid med gardinerne trukket fra. Selv om HiFi ofte foregår med stearinlys og rødvin, så prøv alligevel at lukke lidt lys ind i tilværelsen, tænd nogle få lamper i rummet som gengiver stemningen i musikken. Drop det direkte lys som skinner i øjnene, men sæt gerne et par små lamper bag ved dig, og måske et par små spots som lyser på eller bag dine højttalere. Det er der jo der hvor musikkens kraft og saft kommer fra. SøRG FOR AT LUFTE UD. Har du fx spist en for(rygende!) god karry ret inden din lyttesession, så sørg lige for at åbne vinduerne i et par minutter inden du lytter. Frisk luft gør at dine sanser er mere vågne, og dermed mere modtagelige. FjERN REFLEKSIONER Når du nu er i gang alligevel, og har splittet stuen i atomer, så brug lige fem minutter på at finde dine værste rum-refleksioner. Placer en lampe præcist dér hvor dine højttalere normalt står, og tænd den. Kig nu hvor lampens lys reflekteres på vægge og gulv. Finder du genskin, har du allerede fundet din værste fjende. Det er nemlig på disse punkter, at højttalernes lyd – på samme måde som lampens lys – bliver kastet tilbage til lytteren, og derfor giver et forkert billede af det indspillede materiale. Du kan dæmpe/sprede reflekterende lydbølger på de mest problematiske steder ved at montere tykt stof eller gardiner, lægge et gulvtæppe eller placere en reol eller blomster de pågældende steder. Sørg for alt i verden at undgå jævne glatte flader dér hvor du har reflekser. Din rumakustik er den mest oversete faktor, og et anlæg i million klassen nytter ikke meget, hvis rummet ødelægger hele din oplevelse. HøjTTALERE Prøv at efters<strong>tra</strong>mme dine spikes og selve skruerne som holder dine højttalerenheder. De kan løsne sig med tiden. Pas på når du fjerner støv fra selve membranerne. Brug helst en meget blød pensel eller en støvkost, men vær meget forsigtigt. Har du alligevel trykket den lille diskantmembran lidt ind, kan du med held forsøge med et lille bitte stykke tape, som du sætter på, og forsigtigt trækker membranen ud med igen. Check at alt udstyret står i vand (ikke til knæene, men med et waterpass), og helst på et stabilt underlag. Vibrationer, selv bittesmå, kan ødelægge ethvert anlægs mulighed for at yde sit optimale. Gode HiFi reoler sælges jo af samme årsag og foretrækkes af seriøse lyttere frem for billige stigereoler. God fornøjelse! 3 ©Kurt Lassen, 2010 69